
Søndag aften forsøgte vi at få kirken i bevægelse. Vi arbejde i forskellige workshops, man kunne fx. lave kaktus-creme, lære massage, deltage i meget moderne 5-kamp med styrkeprøver, lave drama eller være med i en fotoworkshop,som fremstillede dette billede af Kristi krop, der består af os alle.

Intet Landsmøde uden musik - ja, ingen kirke uden musik! Her er hus-orkesteret fanget i en intens samtale.

Mange unge var med, men også nogle børn, hvilket altid er en glæde. Mindste lille deltager var Karla, Lene og Steffens yndige datter-barn, kun 5 uger gammel. Biskop og præsterer klædt i blåt - kærligt kaldet "smølferne" eller "blå mænd" - her fanget søndag ved "højtidssessionen", hvor nye præster optages i konferencen, kirkens øverste myndighed her i landet. I dag sluttede vi på en for metodister historisk dato: d. 24. maj 1738 oplevede John Wesley at hans hjerte blev "forunderligt varmt", da det pludselig gik op for ham, at den Gud han havde troet på hele sit liv (han var 34 år), elskede ham uden forbehold, og at troen ikke er en præstation vi kan anstrenge os til, men en gave Gud giver et hvert menneske, der søger! Herfra er resten kirkehistorie. Denne Pinse blev et nyt afsnit skrevet i historiebogen, og nu er vi endnu engang sendt hjem til vore byer med en mission!