Kvindeliv og sanselighed

I dagens Café Qvindfolk var vi 70 kvinder. Heldigvis havde vi beregnet rigtigt med maden. Der var laks, pebermakrel, rejer, frikadeller, hønsesalat, rødbedesalat, hvidkålsalat, chokoladekiks, blå ost, frugt, pandekager med skalddyrsfyld, hjemmebagt brød og tærter til dessert.
Dagens taler var seminarielektor Gitte Plasnov fra Hjørring, der fortalte om Karen Blixen, og hvordan man kun bliver et helt menneske, hvis man vover at leve et sanseligt liv - ud fra Vintereventyret "Det drømmende barn". En dejlig dag. Mens vi hyggede os, var andre i skoven og i vodbinderiet, hvor de fremstillede næsten 600 meter gran-guirlander - det allerførste tegn på, at julen ligger og venter også i Strandby Metodistkirke.

Fadervor

Fadervor er mit valg til bogstavet F. Billedet forestiller væggen i den kirke i Jerusalem, der er viet til bønnen Fadervor. Bønnen er skrevet på alverdens forskellige sprog - her på engelsk.

Den autoriserede danske udgave lyder:

Vor Fader, du som er i himlene!

Helliget blive dit navn, komme dit rige,

ske din vilje som i himmelen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld,

som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse,

men fri os fra det onde.

For dit er riget og magten og æren i evighed! Amen

I den nyeste danske Bibeludgave DNA lyder den:

Far i himlen! Lad alle forstå at du er Gud,

lad dit rige blive til virkelighed,

og lad alting blive som du vil have det - her på jorden ligesom det allerede er i himlen.

Giv os det brød vi har brug for i dag.

Tilgiv os det vi har gjort forkert ligesom vi har tilgivet andre. Lad være med at sætte os på prøve, og befri os fra ondskabens magt. For du er Gud, du har magten, og vi vil altid hylde dig. Amen

Men der findes også mindre autoriserede forsøg, som Jokerens:

Fader Vor. Du som styrer i himlen. Respekten er din - jeg er nede med dit rige. Ske din vilje i mit kvarter. Tak for den gode æder, vinen og de smukke mennesker du omgiver mig med. Jeg ved du altid har min ryg, selv når jeg fucker up,

og på samme måde vil jeg altid have mine homies ryg, når de er på skideren, og endda tilgive dem, der kopierer mine cd'er.

Fristelserne lurer overalt i min del af byen, men giv mig styrke, mod og visdom til at forvandle dem til inspiration istedet. Pas godt på dem jeg elsker, dem jeg ikke elsker og selv på dem, som playerhater på mig. For Evigt, der. Amen

Fadervor er en bøn, jeg beder dagligt, som jeg ikke kan huske hvornår jeg har lært, men nok hvornår jeg begyndte at forstå. Jeg har lært den videre til børn, bedt den med gamle, syge, døende, børn, unge og i gudstjenesten. Det sidste er, at jeg er begyndt at "bede den på Kristuskransen", min uundværlige bedekrans, der følger mig nat og dag! F - for Fadervor. men det kunne også have været F for Far eller for Fletcher, min fars navn. Men som jeg måtte konstatere da en kronikkonkurrence engang hed sådan noget som "Alt om min far" - og måtte fylde to A4 sider!!! Det går bare ikke.

Klima-gudstjeneste

Vores MUS-spejdere, det er de mindste, har arbejdet med klima på de seneste møder. De skulle afslutte med en gudstjeneste, hvor deres familier var indbudt - først til spisning. Mellem 90 og 100 var til aftensmad.

En af dem var Herman, som altid er klar med et smil! I kirken var der pyntet op med blomster, lys, ikon, jordklode og sten. I transportkassen lå 3 ting fra 3 forskellige områder i verden, hvor mennesker særligt mærker klima-forandringerne. - Der var en sten fra en gletcher fra Grønland, hvor isen smelter hurtigere og mere, end den plejer. Fra Malawi i Afrika fik vi en indtørret majskolbe, som burde have været aftensmad, men som de fattige ikke længere har råd til købe pga. tørken. Og sidst var der en død koral fra Stillehavet, som en hilsen fra fiskerne, der ikke længere har fisk at fange, fordi koralhavet dør.
Tingene var sendt fra Kirkernes Klima-stafet. Læs evt mere på http://www.gronkirke.dk/ Vi hørte historien om Noa, der reddede alle dyrene ved at adlyde Gud og gemme dem i arken, mens jorden blev oversvømmet, så alt andet liv blev udslettet. Det er fortællingen om hvordan Gud har sat regnbuen på himmelen for at forsikre menneskene om, at han aldrig vil tillade at jorden bliver oversvømmet og ødelagt igen. Der er håb! Men også en hel del arbejde for os at gøre. En lille ting er at skrive under på at:
Danmark bør kæmpe for em ambitiøs og retfærdig klimaaftale der: nedsætter den globale CO2-udledning med 80 % inden 2050 - inkluderer markant øget finansiering til verdens fattigste lande, så de kan tilpasse sig klimaforandringerne - giver verdens fattigste lande lettere adgang til ny og bæredygtig teknologi.

Ej blot til lyst

Vi har haft den mest fornøjelige eftermiddag i kirken i dag. Operaen kom til Strandby. Sammen med den lokale "Munkegården", et aktivitetshus for seniorer, har vi været værter for en koncert med trioen "Ej blot til lyst"

Sopran Ulla Christensen, mezzosopran Karen Tang Andersen og pianist Charlotte Møller gav en forrygende eftermiddag med numre af Mozart, Purcell, Strauss, Kai Norman Andersen m.fl.

Deres kostumer var flotte og et udstyrsstykke var det også!

Jamen - som vi havde en herlig dag! Kirken var fyldt og alle var glade. Kom snart igen!

ENGLE

E for ENGLE Dagens bogstav i vores alfabetleg ABC er engle. Jeg har valgt at fotografere mine hverdags-engle, dem der hænger rundt omkring i huset: i lamper, på køleskabet, på væggene, på hovedøren. Ordet engel kommer af det græske "angelos" og måske hører du genklang af ordet i "evangelie"=det glade budskab.Engel betyder "sendebud", og englene er sendebud fra Gud. Engle optræder i sammenhænge, hvor Gud vil fortælle menneskene noget, der er ekstra stort eller svært at forstå. De skal hjælpe mennesker med at tage imod store budskaber, der ikke direkte lader sig begribe. "Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen" Hebr. 1: 14(og det er jo menneskeheden, da vi alle er Guds børn:-)Fx. er Jesu undfangelse og fødsel omkranset af engle-besøg. Det gælder også omkring Jesu opstandelse, hvor det er englene, der fortæller kvinder og mænd, at graven er tom af den ubegribelige årsag, at Jesus er opstået og lever! Englens første ord, når den - eller han,, for engle er hankøn - taler, er oftest: "Frygt ikke"! Ret naturligt, da menneskers reaktion ved englebesøg er frygt over mødet med det hellige. Men bange skal vi ikke være! Mine hverdags engle minder mig om, at Gud taler til os, og at han vil have fællesskab med os. Om en god måneds tid kommer juleenglene til, og da bliver det en Himmelsk hærskarer, der indtager vinduerne.

Lad retfærdighedens sol skinne

Lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. Sådan stod der i den gamle Bibeloversættelse af Johannes evangeliet. Lys er forunderligt. Det kan komme fra en elektrisk pære (nu en el-spare), men det kan også være lyset fra solen. Solen, der af nogen folkeslag tilbedes som en gud. Men solen er skabt, som du og jeg og af det samme støv. Og som solens stråler når os og er forudsætning for alt liv, sådan når Gud os gennem det, man i nogen kirketraditioner kalder Guds energier. Når solens stråler filtreres gennem prismer eller farvet glas, så åbenbares en skjult skønhed. Sådan er det også, når Gud berører menneskets liv. "Herre vor Gud, dagen er din, og natten. Lad aldrig retfærdigehedens Sol gå ned for os, men led os til det lys, hvor du bor"

citat fra "Tidebönsboken"

Gravhund skal man ha'

Min hund er en ruhåret gravhund, en tæve på 8 år - her hilses der i sommer på Grenens spids. Jeg kan ikke sige, hun lyder navnte "Frue" - men hun hedder det! Navnet fik hun, da hun til dels er en købt for en pengegave jeg fik af menighedens kvinder.
På Donsö i Göteborgs skærgård så jeg dette fine skilt. På en del sprog hedder gravhunden "tax". Der findes tre forskellige størrelser og tre forskellige pels-typer. Læs mere på: www.dgk.dk Egentlig er gravhundene fremavlet til jagt i ræve- og gravlingegrave. De kan blive meget dygtige spor- og svejshunde. Svejshunde er dem, der leder efter anskudt vildt. "Frue" er ikke trænet til noget andet end at være familiens hund. Hun er altid med, når vi går ture - særligt de lange. Ellers har hun sin faste plads inden for hoveddøren, hvor hun kan holde øje med vore bevægelser i huset, og nogenlunde med, hvad der foregår uden for.
Denne gravhund er fra en husfacade i Pragh. Et relief efter mit hoved!

Bangsbo

Solen kom tilbage. I dag var vi i Bangsboskoven.
Der er to dyreflokke - kronvildt og dådyr. Man går aldrig en tur uden at se nogen af dyrene. I dag var de lette at få øje på.

Efter at have gået en times tid i skoven gik vi på museet. Ellingå-skibet kunne vi ikke komme til at besøge - de har vandskade (!?) Men det var nu også den permanente udstilling om 2. verdenskrig, vi kom for at se igen. Vi har opdaget, at det er et godt sted at tage udenlandske gæster med. Hverken amerikanere eller svenskere har rigtigt begrebet, hvordan det er at leve i et besat land. Det giver udstillingen et godt billede af. Tavlen her er en del af fortællingen, om modstandsarbejdet som fiskerne udførte. Vores nordjyske familie har været involveret, ligesom dem i midtjylland var i nedkastninger, og dem i Kbh. var i forskellige aktionsgrupper. Det er virkelig underligt at tænke på, hvor meget de 5 år har betydet og fyldt - hvor tæt det er i tid - og hvor sjældent vi skønner på, at frihed er dyrebar og har kostet blod, sved og tårer for mennesker vi kender. Det var familiens yngste, som ville på museet i dag. Jeg går gerne med!

Det er jo efterårsferie!

Så kom blæsten og regnen. Det er efterårsferie, og selvom vi har haft sol og skønt vejr, så er de hvide skumtoppe ikke upassende for årstiden. Jo Kattegat kan godt vise tænder. Svigerfar beklagede da også i dag, at de ikke har kunnet sætte sildegarn endnu - det er på høje tid at fange julesilden, hvis den skal nå at modne.

D for DÅB

Bogstavet D står for Dåb. Dåb - fordi mennesket er Guds barn fra undfangelsen - der er intet liv uden for Gud! Billedet viser mig som dåbsbarn. Det er taget d. 12. august 1956 i vores hjem, præsteboligen, som var bygget sammen med den lille metodistkirke, hvor min far ved formiddagens gudstjeneste havde døbt mig. Dåbskjolen er syet af min mormor og begge hendes børn er døbt i den, ligesom senere alle børn i min mors familie. Jeg er mine forældres førstefødt. Navnet Charlotte var meget gammeldags på det tidspunkt, og flere gav udtryk for "at det var synd for barnet". (Den eneste Charlotte, min mor kunne relatere til var hendes klaverlærerinde, så hvor de lige fik det fra - det ved jeg ikke.)

Dåbsdagen var min farmors fødselsdag - og 34 år senere samme dato døbte min far - nu stolt morfar - vores yngste, datterbarnet.
Det er noget af det bedste præste-arbejde, at døbe. Her er det Signe, som jeg døber i Strandby metodistkirke. Jeg har døbt mange - flest børn - enkelte store børn, unge og voksne.
Ved dåben er menigheden fadder, præsten holder barnet under selve handlingen og en af bønnerne lyder:

Almægtige Gud, vi takker dig for barnet og for at du fra begyndelsen har omsluttet hende med din kærlighed. Vi beder dig, se til hende i barmhjertighed og skænk hende nåde til at blive fast i troen, glad i håbet og rodfæstet i kærligheden, Giv at hun må leve sejrrigt her på jorden og indgå, i livet som kommer, ved vor Herre Jesus Kristus.

Da vi indrettede den lille ny kirke ActA i Aalborg, hvor særligt unge og studerende kommer, havde jeg ikke tænkt, vi fik brug for at døbe. Men ret hurtigt ønskede et forældrepar deres søn døbt i ActA. Derfor anskaffede vi et ganske særligt dåbsfad. Det er fremstillet at keramikeren Peter Lange og indeholder bl.a. metodistkirkens symbol "korste og flammen", og Helligåndens due er både her og der. Alle de glade mennesker, familie og menighed er med. Dåbsfadet hænger på væggen, når det ikke er i brug. Snart skal det tages ned og fyldes med vand igen. Vi har dåb i ActA d. 6. december! Endnu engang skal vi fejre, at et menneske er født til verden - et lille Guds barn - set og elsket.

En lille hund kan jo også blive træt!

Bakke ned og bakke op

Også i dag blev der mulighed for en lang tur i det fri. Dronninglund storskov var målet. Her vandrede vi fra sidst på formiddagen. Turen var afvekslende med en mose, hvor farverne var brune, røde og blå. Inde i skoven er der stadig grønt, selvom træerne set på afstand ser meget brune ud. Vi fulgte, som sædvanligt, de mærkede pile-ruter - men tog i dag dem alle 3.
Luften var kølig, men vi gik rask til, og holdt varmen. Vi spiste frokost ved et lille hus, hvor vi fandt en efterladt skål, der var fyldt med regnvand. Selvom klokken var over middag, var der is på vandet - så lidt koldt var det altså. Senere på turen talte vi om, at det godt nok gik noget op ad bakke. Jørgen kiggede på kortet og så, at vi var på vej mod det højeste punkt i Vensyssel: Knøsen. Det er nu ikke noget udsigtspunkt, for stedet er omgivet af bøgetræer. Men nu har vi været på de højeste punkter nord for fjorden, syd for fjorden, på Sjælland og på Bornholm.

En fridag efter mit hoved

Vi har været i Rold skov hele dagen. De sidste mange år har vi ellers tilbragt mandag i uge 42 på cykel Læsø rundt. Men vejrudsigten meldte byger og blæst på de kanter. I stedet kørte vi sydpå.

En fordel ved travetur er, at "Frue" kan være med hele dagen - ca 20 km er nu godt klaret på de korte gravhundeben.

Rold skov er fantastisk - meget lys og afvekslende. Her er mange forskellige slags træer, netop nu farvestrålende.
Fårene fulgte os nysgerrigt og lod sig ikke forstyrre.

Undervejs spiste vi madpakken og drak eftermiddagskaffen. Det er sundt og nødvendigt at få fyldt hovedet op med skov, og lungerne med frisk luft - for slet ikke at tale om at drikke kildevand, der vælder lige op af jorden.

Vi har ikke bjerge i Danmark - men Rebild bakker og Rold skov er stor natur.

Sanctus - hellig

Søndagens gudstjeneste afsluttede 5 uger med fokus. Dagens tema var hellighed - Guds og vores. Jeg indledte prædikenen med at citere fra Herbert Pundiks errindringsbog (den anden) "Du kan hvis du tør". Han, der var redaktør af Politiken i 24 år, og som bor skiftevis i København og i Tell Aviv regner ikke sig selv for et religiøst menneske. Han skriver meget kritisk om hellighed: "Det er et lykkeligt folk der hviler i sig selv - uden at søge sin identitet i en historie befolket af hellige mænd, hellige skrifter, hellige steder og hellige helligdage. Hellighed levner ikke plads til hensyn til "den anden", hellighed er vigtigere end livet. Derfor respekterer den ikke menneskets ukrænkelighed. Hellighed lukker horisonten, fordummer og kender ikke til kompromis der er forudsætningen for sameksistens. Hellige steder lader sig ikke dele, derfor udløser de vold og blodsudgydelser. Et helligt land kan aldrig blive et yndigt land, fordi dets skæbne er slagmarkens."
Jeg er ikke enig. Gud er hellig, og i Jesus har vi lært Gud at kende - han er Guds væsens udtrykte billede i følge Hebræerbrevet 1, 3. Gud er kærlighed, og sand hellighed er netop at hvile i sig selv. Sådan er helligheden også i menneskelivet, at hvile i sig selv, som vi var skabt til at være. Ilden er et billede på hellighed (som da Moses mødes af Guds hellighed i den brændende tornebusk, der ikke fortæres). Som ilden kan smelte metal, så det renses for slagger og urenhed, så det bliver "sig selv" - og dermed også brugbart - sådan kan vi opleve Guds hellighed. Hellighed er, at vi bliver hele mennesker, der er drevet af kærlighed og kun af kærlighed. Som ser andre mennesker som med-mennesker og som vil skaberværkets bedste. Som ikke slås om retten til at leve alene i uforstyrret ro på en bestemt plads på jorden - men som netop vil sam-eksistens og sam-arbejde. Gudstjenesten i dag illustreredes af en flamme, en Kristus-ikon og senere af et lys tændt af hver af os, der var til gudstjeneste. Men vi så det hele i brudstykker i spejle. For helligheden ser og oplever vi kun i glimt. Kun Gud er fuldkommen og hellig!

Se flere billeder på www.strandby-metodistkirke.dk

Nogen sagde noget -

- med blomster! Denne smukke buket ventede på os, da vi kom hjem fra en tur til Göteborg. Jørgen skulle til møde, og jeg købe sko. Vi hørte, hvad der blev sagt. I lige måde!

En modig fredspris!

Det var så dagens gode nyhed!!!:

http://politiken.dk/udland/article806160.ece

WOW, siger jeg bare. Gad vide, hvad det kommer til at betyde?

"CHRCH= a meaningless word. .....

...unless U are in it." - Den gamle vits var min første ide til alfabet-legen - men bogstavet C har jeg nu valgt at tilegne den fantastisk engelsk samledigter og præst: CHARLES WESLEY (1707 - 1788). Metodistkirken, som jeg er præst i, har sin begyndelse i Den Anglikanske Kirke, først som en bevægelse blandt teologistuderende i Oxford i 1720'erne. De to præstesønner - senere selv begge præster, brødrene John og Charles blev ankermænd i den vækkelse, der gik over England, Irland og til Amerika (som endnu ikke var blevet USA). Charles forblev præst i Den Anglikanske Kirke hele sit liv og var ikke enig i det brud, som John, som 80årig mente var uundgåeligt. Men ellers har de begge betydet uendeligt meget for den store gren af kristenheden, som metodismen repræsenterer. I dag er der omkring 50 mio. i verden.

CHARLES huskes bedst for sine mere end 6000 salmer, hvoraf mange synges i hele den engelsktalende verden. Den bedst kendte er måske julesalmen "Hark, the herald angel sing", - på dansk "Hør, hvor englesangen toner" nr 111 i Den Danske Salmebog til melodi af Felix Medelssohn -Bartholdy. I Metodistkirkens danske salmebog har den nr 99. Vi har 36 salmer af CHARLES. En smagsprøve kunne være følgende vers, der handler om Jesus i salmen "Jesus, store sjæleven":

Alt, hvad der er til af stort,

alt, hvad der for Gud har værd,

levende jeg ser det gjort

i dig selv og i din færd;

kærlighed er hvert dit tag,

hvor din hånd den rører blot,

sandhed er dit åndedrag,

trivsel for alt smukt og godt.

På Wikipedia kan du læse mere

http://da.wikipedia.org/wiki/Charles_Wesley . Eller gå til Google og læs et af de 14.800.000 indlæg. Vil du opleve en moderne gendigtning af CHARLES' salmer, så gå til http://www.konkarongen.se/ hvor kollega og trobadur Tomas Boström har lagt materiale ud - om hans Charles Wesley-CD "Ad populum".

Himmerigsmundfuld?

Bibelens sidste bog, Johannes Åbenbaringen, er en vision af "Den nye himmel og den nye jord". Det er et meget dejligt billede, vi får at se, fx: "Nu er Guds bolig hos menneske, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere....". En ting har dog altid undret mig, nemlig at der står, at havet ikke skal være mere. Jeg ved godt, at havet er en metafor for det ukendte, skræmmende og farlige - som kun en virkelig tåbe ikke frygter. Men for mig er havet også forbundet med så meget dejligt. Kæpme-rejer som dem her - en gave, vi fik forleden! Så, en himmel uden hav? Tja, vi får jo se.