Det blev to dejlige dage i Skovhuset. Det nye - dyre - stråtag er så flot og forhåbentlig tæt de næste mange år. Huset er lidt over 20 år gammelt og meget fint til sit formål. Vi var 10 i alt, heraf var vi 3 som lavede mad og stod for programmet.
På sommerens arbejdsretræter er der blevet malet og ordnet have, brænde er stakket og alt er fint, enkelt og opfylder sit formål - at skabe den bedste ramme om dage i den gode stilhed, der er et redskab for at kunne skabe indre ro og opmærksomhed.
En del af tiden tilbringer vi i det lille kapel, hvor alterbilledet er et vindue fra loft til gulv vendt mod skovens slanke træer. Der er et værelse til hver, og det, at flytte ind, tage rummet i besiddelse og låse sin dør, giver frihed og rum til at arbejde med sig selv og livet med den Gud, der altid venter.
Ställ din fråga om energi
11 hours ago
7 comments:
Hvor er der dog smukt, Charlotte! Dejligt at høre, at I har haft en god weekend med jeres arbejdsretreat. Jeg tror, at mange mennesker kunne trænge til lidt ro i en hektisk hverdag - fx på denne måde.
Jeg var desværre ikke selv med, da de havde arbejdsretræte. Vore to dage var kun med "indre" arbejde :-) Men det er jo en forudsætning, at der ind imellem tages fat, så huset kan være i god stand.
Det lyder som en god weekend :-)
Charlotte, tager du af og til ud til andre frikirker og prædiker, f.eks Missionsforbundet i Vadum?
Lene - jeg synes altid, det er en berigelse at være i andre sammenhænge, end der, hvor jeg hører hjemme. Jeg er med i flere fælleskirkelige ting, tidsskriftet Levende Vand, de næste Kirkedage i Viborg, Skovhuset og hvor jeg ellers bliver inviteret.
Det er fordi jeg lige pludselig synes du ligner den præst man havde inviteret til min søns kirke :-)
Jeg glæder mig allerede til stilhedsretræte i foråret.
Ja, Stine - jeg glæder mig også til næste retræte. Til lykke med din lille Maria - håber hele familien har det godt!
Post a Comment