Sunday, September 13, 2009

Kom ned Zakæus - jeg vil holde fest med dig!

I kirken har vi taget hul på "5 uger med fokus". Materialet er lavet af 5 af mine kollegaer og er bygget op over de 5 led i den klassiske messe: Kyrie - Gloria - Credo - Agnus Dei - Sanctus. I denne uge har alle i menigheden haft mulighed for at læse tekster og bønner med udgangspunkt i Kyrie eleison, som er græsk og betyder "Herre forbarm dig"
Dagens gudstjeneste havde Zakæus som hovedperson. Han var en lille mand, der oven i købet var foragtet, fordi han havde beriget sig på andres bekostning. Men han gerne ville se Jesus og kravlede derfor op i et træ. Jesus så både Zakæus og hans længsel efter at blive set, som det menneske han virkelig er - med fejl, svigt og skyld. Først da Zakæus blev set af Jesus, ikke skældt ud, eller straffet, turde han stå ved hvem han selv var og kunne komme hjem til sig selv og blive et myndigt og ansvarligt menneske. Så begyndte der at ske noget. Zakæus begyndte at dele ud af den formue, han uretmæssigt havde skrabet sammen. Om dette siger Jesus, at "i dag er der kommet frelse til dette hus"
Efter gudstjenesten var der kirkekaffe og samtale om vores tema. Og så kørte vi til Bunken klitplantage, hvor Wesley Chapel singers, vores legendariske "drengekor", havde dejlig mad klar.

Resten af eftermiddagen var vi på bil-rally med poster. Turen endte i Den Svenske Sømandskirke i Skagen, hvor vi drak kaffe og holdt afslutning. Fin dag. Dagens bøn i "5 uger med fokus":
Himmelske Far -
Hjælp mig, så jeg lader dig være den, du er -
Den, som har al magt, al kraft, alle ressourcer.
Hjælp mig til at forlade alle fejlagtige billeder af dig.
Du kan ikke begrænses af menneskelige forestillinger.
Du er. Intet problem er for stort, ingen situation uden udvej.
Alt er muligt for dig.
Styrk min tro, forny min vilje til at overgive mig til din vejledning.
Lad din kraft blive fuldkommen i min svaghed. - Herre forbarm dig!
fra "Böner från S:t Davidsgården"
Posted by Picasa

5 comments:

Lene said...

Og hvilken fest I holdt.

Og dit indlæg giver anledning til tanker og funderinger, tak for det :-) Det med at vi først kan handle, blive ansvarlig når vi er set, anerkendt som dem vi er, skal der lige tænkers lidt mere over.

Madame said...

Det lyder som den dejligste dag, I havde i går, Charlotte. Oplevelser af både åndelig karakter og til maven - og naturoplevelser oveni.

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - ja det er min erfaring, at det er sådan vi sættes fri. og ja, det var en fest.
Madame - ja, det var en dejlig dag for "hele mennesket"!

Camilla K said...

Tänker på orden "Herren vände sitt ansikte till dej" då du skriver om hur Sackeus blev sedd av Jesus. Ofta fantiserar jag om hur det ska vara att komma "hem" (himlen) och bli sedd av Gud (så sedd att jag märker det). Måste vara den vackaraste upplevelse man som människa kan få uppleva.

Tro Håb og Kærlighed said...

Ja Camilla K - jeg tror, det er det blik, vi længes efter, og velsignelsens ord formidler det!