Saturday, August 15, 2009

Magtbastion

Vi var på Hammershus flere gange. Den gamle borgruin er et imponerende syn og sted. Fæstningen er anbragt med den over 70 m høje, stejle klippeskrant på 3 sider. Borgen er sandsynligvis påbegyndt 1255. Fra 1743, hvor Hammershus havde mistet sin militære betydning, begyndte man at rive den ned. Bornholmerne byggede hus af sten herfra, og fx. er Hovedvagten i Rønne bygget af materiale fra borgen. I flere af øens kirker så vi lysestager, som stammer herfra. Byggeriet er sammensat, nedbrudt og genopbygget flere gange, hvilket tydeligt ses i murværket. Lübeckerne har sat et stort præg på byggeriet. Indenfor borgmuren findes alt, hvad der skal til for at opretholde livet - damme med vand, magasiner til korn, bageri, bryghus, stalde og naturligvis en kirke. Som det ses af risten på denne sten, indmuret i kirken, er den viet til skt. Laurentius, der led martyrdøden grillet på et bål Hammershus har været brugt som fængsel, og vi husker vel alle historien om Christian d. 4.´s datter Leonora Christine og hendes mand Corfitz Ulfeldt, der sad fanget her - han anklaget for højforræderi. I marts 1661 lykkedes det dem at flygte, ved at klatre ned via sammenbundne lagner. De blev dog fanget senere på flugten og måtte tilbage i fangenskab endnu nogen måneder. Er der i øvrigt nogen af de ædle læsere af bloggen, der har læst Leonora Christines bog "Jammers minde"? Den handler om hendes mangeårige fangenskab i Blåtårn. Så vidt jeg husker er den ophøjet til litteratur-kanon. Ikke at jeg har læst den, men jeg ejer den og citerer herfra af den detroniserede prinsesse:
Thi spotter Gud vor klage,
er højheds drøm forbi,
da gives os tilbage,
det liv, vi lever i.
Af gråd er glæden skabt.
Ak, kunde vi os væbne
i Danmark med din skæbne
vi som har håbet tabt!
Posted by Picasa

1 comment:

Unknown said...

Nedenstående digt er ikke Leonoras, men Johs. V. Jensens.
Mvh
Niels

Jeg citerer fra din blog:
"Leonora Christines bog "Jammers minde"? Den handler om hendes mangeårige fangenskab i Blåtårn. Så vidt jeg husker er den ophøjet til litteratur-kanon. Ikke at jeg har læst den, men jeg ejer den og citerer herfra af den detroniserede prinsesse:
Thi spotter Gud vor klage,
er højheds drøm forbi,
da gives os tilbage,
det liv, vi lever i.
Af gråd er glæden skabt.
Ak, kunde vi os væbne
i Danmark med din skæbne
vi som har håbet tabt! "