Tuesday, August 18, 2009

Alt for kort tid!

Alle ved, hvordan bagenden af et tog ser ud. Derfor bringer jeg i stedet nogen billeder af mine yngste børn. !?! I dag har vi sat Maria på toget til København med temmelig meget bagage. Hun flytter og skal begynde studie på torsdag. Og det er så godt og fint.
Men jeg synes, det er hårdt at skulle skilles fra et menneske, som jeg har levet tæt sammen med i 19 år 1 måned og 16 dage. Inden for de næste uger flytter også hendes to brødre, så fra at have været 5 voksne i huset, skal vi vænne os til at være os to og en gravhund. Så rigt vores liv er blevet, siden sidst vi var to. - Jesus har lært os at sige Far til Gud, og Helligånden bekræfter at vi er Hans børn - det får en helt ny betydning i mit liv i denne tid.
Meget tankevækkende står der i begyndelsen af bogen "BIBELENS PERLER" af Martin Lönnebo, som vi begyndte på i Vævegruppen i kirken i dag:
"Der findes kun to varige gaver, du kan give dit barn. Den ene er rødder, den anden er vinger." Hodding Carter
Flyv mit barn - må vingerne bære, rødderne har du!
Posted by Picasa

13 comments:

Stine Barselsfeber said...

København er nu altså et dejligt sted! :-)

Signe Daugaard Steensen said...

Kære Charlotte!
Jeg kan trøste dig med, det ved af egen personlig erfaring, at det ikke kun er hårdt for forældrene. Vi savner jer, især når vi flytter langt væk og ikke kan ses så tit.
Nu er jeg flyttet 80 km tættere på mine forældre, det er så dejligt :)
Knus

Tro Håb og Kærlighed said...

Stine - jeg var selv glad for de 3 år, jeg boede i Kbh. Men det var så også sammen med mine forældre :-)
Signe - jeg håber også, hun en dag kommer tættere på, men det tager nok en del år. Og selvfølgelig savner vi dem, vi holder af - det har du ret i.

Madame said...

Åh sikke et smukt citat, Charlotte, det er jo så sandt.
Men det er også hårdt, at de alle tre flytter. Jeg kan huske, at jeg selv efter et stykke tid lærte at sætte pris på min genvundne frihed, da min søn var flyttet. Men hårdt er det ...
Sikke dejlige og livsbekræftende billeder du har taget!

Tro Håb og Kærlighed said...

Tak Madamme - billederne er fra solnedgangskysten i Gl. Skagen i mandags.

Anne Thompson said...

Meget smukt ønske for sit barn. Rødderne har hun, og vingerne.. jeg tror de er godt på vej!

Camilla K said...

Grät lite då jag läste om din dotters flytt. Vackert!

Sara said...

Hej Charlotte

Jeg kunne godt forestille mig det er svært at sige farvel til sit barn når hun flytter så langt væk.. Men det er også svært at sige farvvel til mor og far, selvom man bor tæt på dem.. Det ved jeg af erfaring :) Og jeg lover dig at jeg nok skal gøre mit for at hun føler sig hjemme her i København!!! Vi glæder os til at se en masse mere til skønne Maria!! :)
Tusinde kram og lykke til med jeres nye liv som ægtepar! I får sikkert en masse dejlige oplevelser med hinanden - også uden børn :)

PS: de kommer helt sikkert hjem og besøger!!!!!

Kram Sara

Tro Håb og Kærlighed said...

Tak Anne, Camilla og Sara - ja, det er stærke følelser og bånd, der sættes i svingniger. Jeg glæder mig over, at det er gode vibrationer :-) og over, at der er menighed og kirkefællesskab, hvor hun er.

David Kvebæk said...

"The post perental periode" er nå kommet. En fantastisk overgang. Dere to må jobbe med tosomhet.
Og de tre må hver for seg etablere seg som en-person-familier. Ingenting kan måle seg med med gleden å få besøk av etablerte barn, og føle deres omsorg. Lykkelige dere!

Tro Håb og Kærlighed said...

Tak David - det er en turbulent tid følelsesmæssigt. Selvfølgelig fyldt med glæde over, at de unge mennesker er parate til at tage videre ud i verden - at de glæder sig over deres valg - og selvfølgelig også over at det lige netop er Jørgen, som bliver tilbage! Og så sorgen over, ikke at skulle dele hverdag med de tre dejlige mennesker. Det kræver meget søvn, kan jeg mærke. Bliver så træt.

Magnificat said...

Åh mor , jeg savner også min anden halvdel som jeg deler alt med . Og til læseren, når jeg siger alt så mener jeg alt. Men jeg har det virkelig bare så godt her over at jeg nogen gange glemmer hvordan det er at side "derhjemme" for herovcer sker der jo en masse hele tiden. Men ja jeg kommer hjem og får mine 10 børn og min store gård så bare rolig ill be back. Og indtil da så vil jeg prøve at komme hjem min. en gang om månneden :D Mange kys - Pippen aka Datterbarnet

Tro Håb og Kærlighed said...

Kære Datterbarn!
Jeg er så glad, fordi du har det godt i København, i kirken og på seminariet. Det er dejligt at tale i telefon med dig, og jeg glæder mig, til du kan flytte rigtigt ind på værelset - og til du kommer på lang weekend i Strandby. Og til alt det andet spændende, som kommer til at ske i dit liv.
Kys - mor