Leguan-parken

 Ecuador har store leguaner. På Galapagosøerne findes de, det ved jeg. men onsdag tog min vært Moises Clark mig med til en park i landets største by Guyaquil, (2,1 mio. indbyggere - 2,9 med forstæder). Moises er opvokset i byen og kender dyrene.

 Han ved, de spiser brød - så der blev fodret leguaner!

På facebook er det lykkedes at oploade en lille film - her må du nøjes med billederne. Dagen sluttede i en lille kirke, hvor jeg fik lov at tale med kvindegruppen, som havde deres ugentlige samling. - nu kan jeg høre husets to papegøjer - her bor også en kat og to hunde!
Det her er min sidste dag i Ecuador. I aften 20.20 går flyet mod nordøst (når klokken er 2.20 i nat hjemme). Det skal blive godt at komme hjem efter 8 forunderlige dage. Men først er der besøg i en historisk park og møde med præster.

Billederne er tilgængelige!

Snart går bussen fra Jipajapi!

Kirkens have i Jipajapi

Kirken i Jipajapi

Middag hos en familie i Jipajapi - Samuel med Silas, Emma, Sigrid, Karin og Julia

Jipijapa

Jeg har taget over 500 billeder, men kan jo stadig ikke flytte dem over fra telefonen. Derfor har jeg igen lånt fra nettet. Sådan ser det ud, hvor jeg er. Landet er netop nu meget grønt. Det er begyndt at regne for ikke så længe siden, så alt har samme farve som skoven i slutningen af maj hjemme. Her er kapok-træer, masser af banan-plantager og bjerge og høje med grønt.

Billedet her er taget af Ann-Mari Brugård i Montecristi, hvor vi besøgte menighedsmedlemmer, som flettede møbler. De begynder med et stålstel og ruller med lianer fra junglen. Lianer afbarker de med lommeknive, flækker dem i tre og så er de klar til brug. 2 dage tager det at flette en stol. - Det er også her de fletter hatte! 

I dag blev pigerne og jeg kørt fra Montecristi ved kysten til byen Jipijapa ("j" udtales som "h"). Dagen har vi tilbragt med Emma og Samuel og deres to små børn. Det er spændende at se byen og høre om den lille menighed, hvor de arbejder. Her er flere store katolske kirker, mange Jehovas Vidner, mormoner og en del evangeliske menigheder. Der er masser at gøre i den ret store by, hvor folk bor tæt, de fleste i ikke særligt fine huse! Til aften var vi budt på dejlig mad hos en familie fra menigheden - ris, kylling, salat og banan-chips. - Vi sidder i Emma og Samuels hyggelige hjem, det er aften, varmt og hyggeligt. I morgen går rejsen vider med bus til rejsens sidste station: Guayaquil, landets største by.

Weekend med konference i Ecuador - anderledes og dog det samme!

Jeg har desværre glemt ledningen, som bruges til at lægge billederne ind fra telefonen! Øv - jeg har masser af ledninger og opladere og omfordelnings-stik-dåse, eller hvad det nu hedder (tak, Ole!) med. Men den lille stump til at lægge billeder ind? Nej.
Jeg sender billeder til mig selv fra telefonen, men det tager sin tid.
Netop nu sidder jeg i Monte Christi, som ligger ved havet - det helt store, Stillehav! Klokken er snart 21 og det er meget varmt. Har netop læst en mail fra husbond, der skriver, at det er så koldt og blæsende i København, at man ikke kan være ude. Og i Strandby har de haft barnedåb og spejderparade i med sne på gaderne!

Billedet er googlet fra Pacto kirken

Fra fredag til i dag søndag middag har vi været til årskonference i "Eglesia del Pacto Evangelico del Ecuador" - søsterkirke til Missionskyrkan, som nu er en del af Equmeniakyrkan. Svenskerne har arbejdet her i landet i over 40 år, så der er mange venskabsbånd og kontakter - megen historie og mange relationer. Det er spændende at få lov at følge med Anne-Marie og Ragnar som har arbejdet her i mange år og som nu er her i perioder af 3 måneder, for at arbejde med at støtte og hjælpe præsterne i deres arbejde. Desuden har jeg jo været sammen med Ulrika, som er vores kirkes koordinator for arbejdet i Sydamerika. De ved alt - kan ihvertfald svare på alt, jeg gerne vil vide, og fortæller om mennesker, menigheder, om kirken og landet. Arbejdet i et katolsk land har ikke været let. Man har mødt hård modstand og mødes fortsat med uvilje fra den dominerende kirke.
Kirkens årsmøde blev afholdt på en lejrgård, de ejer. Det var på mange måde, helt som alle andre kirke-møder jeg har været med til, og det er efterhånden en del! Alligevel var det meget anderledes. Alle boede vi fx. på sovesale. Af og til forsvandt vandet i bruserne - koldt vand, var det naturligvis, hvilket var skønt i den fugtige varme - og sådan var der flere ting, som mindede mest om spejderlejr. Men bortset fra det, så var det en demokratisk konference med delegater, stemmesedler, dagsorden, rapporter, forslag og problemer med at nå det hele inden for tidsrammen. Møde og gudstjeneste flød lidt mere sammen, end vi er vant til, og navneopråb ved hver session, ligesom offentlig stemmeoptælling tog unødvendig lang tid, efter nordisk standart. Men det var ikke en forsamling, som lod sig køre over. Var de ikke tilfredse med fx. regnskaberne, så blev de ikke godkendt! Valgene forløb uden problemer og kirkens ledere, der gør et fint arbejde, blev genvalgt med stor majoritet. Dermed kan arbejdet med at plante nye menigheder, sætte gang i undervisning og styrke det sociale arbejde fortsætte.
Ved middags tid, søndag sluttede konferencen med nadvergudstjeneste, og forbøn for alle valgte. Stor, stærk oplevelse! - Hele eftermiddagen er vi kørt gennem landet, og er nu ved Stillhavnskysten. Lige nu sidder vi et andet hus, end der, hvor vi bor. Her er der nemlig net-forbindelse! Men vi må heller se at  komme i seng. I morgen venter en ny, spændende dag.

1. dag: "På Ækvator"

Her står jeg på Ækvator-linjen

Det er torsdag, klokken er 15, jeg drikker kaffe i Det Svenske Hus" i Quito, hvor jeg bor. Huset fungere nu om dage som gæstehus for gennemrejsende missionærer og andet godtfolk. I går aftes var vi, Ann-Mari og Ragnar Brugård, Ulrika Morizan, og to svenske voluntærer Karin og Julia ude at spise. Ulrika kendte et lille bitte sted, hvor en tidligere racerkører havde slået sig ned som kok. Han havde ikke fået mange smiley's hjemme - men det var supergod mad. Jeg gik tidligt (som i klokken 21) i seng og sov til klokken 6 i dag. Klokken 7 gik turen op i bjergene til først en fin lille kirke, "Den barmhjertige samaritaner", hvor menigheden havde en lille virksomhed i fællesskab. De dyrkede Japanske Kirsebær, I ved de små fine bær man bruger til pynt eller spiser til ost. Her vokser de let. Man forsøger at finde afgrøder, som kan dyrkes uden brug af gift og andet sprøjtemiddel - i modsætning til de enorme rosen-gartnerier, som ellers skaffer arbejde til befolkningen. Det er her, vores skønne langstilkede roser til "10 stk for 60 kr" kommer fra. Men arbejderne i gartnerierne har ikke ligefrem godt af at arbejde der.

Herfra kørte vi til stedet, hvor billedet med Ækvatorlinjen er taget. Her bor nemlig "The grand old man", som er præsten, der har plantet menighederne på denne egn. I hans hus fik vi kaffe og smagsprøver på mad-bananer - de er ikke søde, her var de kogt med løg. Det smager helt fint. Præsten og en lægmand fra menigheden fortsatte med os videre op i bjergene. Snart sluttede asfaltvejen og vi fortsatte på brostensbelagte veje, som på Inkarigets tid. Her vokser eukalyptus-træer og agaver. Eukalyptus dræner desværre jorden for vand, da de drikker ca 200 liter pr dag.

Vores mål var skolen i Cuarto Lote. Og det vel en køretur værd! Vi ankom i det store frikvarter og de ca 80 elever var ude alle sammen. Forstander og lærere viste rundt i klasselokaler, hvoraf et par stykker var indrettet i depotrum for at skaffe plads til alle. Børnene kom fra nærområdet - alle børn gik i skole, de mindste i Børnehaveklassen. De fleste ville gerne fotograferes. Det er et imponerende arbejde, lærerne udfører. Børnene undervises i deres eget sprog, "quichua."Her har regeringen nemlig forstået, at man lærer andre lettere, hvis man kan sit modersmål godt! Lærerne lægger meget vægt på, at alle undervisere er personligt kristne. Børnene bliver kristne, når de går på skolen og også deres forældre begynder at gå i kirken. Lærerne glædede sig over, at også de elever, som forlader skolen og fortsætter i videre helt til gymnasiet, holder fast ved deres tro.

3. årgang vinker og hilser til datterbarnets klasser på Ørestadens skole!

I dag er det husbonds fødselsdag - (jeg håber du har haft en dejlig dag, kære ven!) I 3. klasse på bjerget, var der ingen, som havde fødselsdag i januar - det så man på deres navneskilte på væggen. Helt som i en dansk eller svensk 3. klasse.

Fremme i Quito

Så er jeg landet i Quito, hovedstaden i Ecuador. Turen gik fuldstændigt uden problemer. Jeg havde tre sæder for mig selv og kunne derfor ligge og for en gangs skyld sove på et fly. Jeg stillede uret de 6 timer frem med det samme, og sagde til mit hoved og min krop, at nu er det faktisk nat, der hvor du skal hen, så sov. Og da jeg kun har sovet 3 timer natten inden (fløj fra Kastrup kl. 6) så lykkedes det faktisk.
Jeg blev hentet på byens nye lufthavn af et missionærpar Ann-Mari og Ragnar. Byen er større end København, og alt vores besvær med Metrobyggeri bliver lidt meningsløst, når man kører rundt på små veje mellem bjerge og dybe dale inde midt i en by på samme størrelse.
Jeg har ikke noget billede lige nu - det skal der nok komme senere - foreløbig: Alt vel!

Rejsen til de varme lande!

I overmorgen, onsdag kl. 6 begynder rejsen til Ecuador

Jeg skal repræsentere min kirke, Equmeniakyrkan ved vores søsterkirkes årskonference og ellers rundt på et velplanlagt besøg, hvor jeg kommer til at opleve en masse spændende møder med engagerede mennesker. Desværre kan jeg intet spansk! Heldigvis skal jeg også hele tiden være sammen med svenskere, som kan spansk. Flyveturen går over Amsterdam og er derfra på 12 timer - ikke så rart. Men om jeg glæder mig? Ingen tvekan! - Jeg er usikker på netforbindelsen men håber at kunne blogge og fortælle. Tidsforskellen er 6 timer bagud - næsten på længde med min søster i Memphis, TN.

Travle dage

Jeg drømte om min gravhund i nat. Aldrig har jeg set så mange ruhårede, smukke gravhunde, som efter vi er flyttet til København. Og nej, det er ikke den samme, jeg møder flere gange. Desværre er livet  ikke til hund lige nu. Husstandens 3 beboere har gang i lidt for mange ting, så akvariefiskene er lige til pas. Husbond var i Nordjylland til dåb i slægten, datterbarnet læser til næste stopprøve i dag, mandag og jeg var i Lund fredag - søndag. Det har været gode dage, sammen med inspirerende mennesker. I dag havde jeg glæden at prædike ved gudstjenesten i Västerkyrkan, min nye menighed, en meget fin oplevelse. Husbond kom godt hjem fra Strandby, men vejret har været virkeligt hårdt - flere meldte afbud til dåben, da de ikke kunne komme frem pga sne-fygning. - På tirsdag rejser jeg til et varmt land - hmmm, mon jeg kan finde ud af det?

På fisketur i Lund

Morgenmad hjemme på 3. sal. Men snart kører Öresundstoget. Jeg skal tilbringe lørdag og søndag i Lund med undervisning og gudstjeneste i Västerkyrkan. Husbond er i Strandby, hvor slægtens yngste skal døbes i morgen. Der er snestorm i Nordjylland, så det var vist noget af en tur i går. Undervejs nåede han at være til koncert med mellemsønnen. Jeg kan ikke være to steder på en gang, kun i tankerne. - Herhjemme holder datterbarnet til. Hun klarede naturligvis sin første stop-prøve i fin stil, en ny venter på mandag, så hun har travlt. God lørdag/søndag til dig!

Region Syd

Fra jeg begyndte i mit nye job som kirkeleder i Region Syd i Equmeniakyrkan, har jeg glædet mig til at få en hjemmeside for regionen. Nu er den HER!
Den ligger ikke helt rigtigt endnu. Man skal kunne komme til den direkte fra Equmeniakyrkans forside - men det kommer. Det fine er, at jeg selv har lagt indlæg og nyt i kalenderen. Det skal nok blive sjovt!

I køkkenet er der lige nu en fortættet stemning. Datterbarnet skal til sin første stop-prøve på teologistudiet, og husbond og hun gennemgår pensum.

I morgen drager jeg til Lund, hvor de næste 3 dage skal tilbringes. Lørdag/søndag er det sammen med ledere og menighed i Västerkyrkan. På søndag skal jeg prædike ved gudstjenesten der. Tirsdag aften samles det regionale "förtroende-råd" - for første gang til et "almindeligt" møde. Det består af et medlem fra hver menighed i regionen, og sammen udvikler vi ideer, som kan hjælpe og støtte arbejdet.

Tidlig (kl 6) onsdag morgen begynder et eventyr! Jeg skal ud at rejse for min kirke!

Et hovedbrud

 Jeg har spekuleret meget over noget, de har på Nationalmuseet. Denne smukke lille krystalkugle er fra en grav fra det 4. århundrede. Der er et anker, og kuglen siges derfor at være et tidligt vidnesbyrd om kristentro. På skiltet står, at de græske bogstaver danner et palindrom. Men det er ikke rigtigt, for bogstaverne siger ikke det samme forfra og bagfra: ABLATHANALBA (TH er et bogstav). Jeg ringede ind på museet, da jeg for anden gang på ca et halvt år var blevet forstyrret i mine tanker af det her. Forklaringen jeg fik var, at det var "en slags" palindrom, men at bogstaverne i sig selv blev betragtede som magiske. Jeg forstod det som om, den, der har graveret stenen, ikke har vidst, hvad han skrev, og at det ikke gjorde så meget, om der blev byttet om på to bogstaver.

Det tror jeg ikke på. Når man tænker på, hvor nøjagtig man var med at afskrive skrifter - og hvor forkert noget i magiens verden er, hvis man laver bare en lille fejl - så virker det ikke logisk, at en sjælden og kostbar krystalkugle er blevet graveret sjusket. Jeg må indrømme, at jeg ikke kan læse, hvad der står, selvom jeg kan bogstaverne og har mine ordbøger. Men jeg tror, der bl.a. står noget om døden THANATOS.

Lørdag - det regner!

En lørdag med regnvejr kan fx bruges til at gøre hele huset rent og gå på Nationalmuseet. Det er da ikke så dumt!

Undskyld, ved De hvor Metodistkirken ligger?

Spørgsmålet blev stillet af en de gamle metodistpræster til mennesker, han gik forbi på gaden i byen, hvor han havde tjeneste. Ofte svarede folk, at det vidste de ikke, hvortil han sagde: "Men så skal jeg fortælle dem det!"

Selv husker jeg engang, hvor jeg stod af på s-togsstationen i Ordrup og spurgte om vej til den katolske kirke. En dame svarede: "Nej, jeg ved bare, hvor "den almindelige" ligger." Jeg forstod, hun mente folkekirken, men det var sjovt, for "katolsk" netop betyder "almindelig."

I dag skulle jeg med bussen fra Hylliestation til Stadionkyrkan i Malmö. Jeg har efterhånden lært, at den letteste vej er at tage bus nr 5 fra Hyllie. Tidligere havde jeg kørt gennem det meste af Malmö fra Centralstationen - en stor omvej. Nå, men idag var der så ikke noget, der hed bus nr 5 på den holdeplads, hvor jeg plejer at stå på. Jeg spurgte efter bus 5, men ingen vidste noget. Så gik jeg ind i kiosken for at bede om hjælp. Og jo, bus 5 var nu erstattet af bus 7, men den kører samme rute. "Tak", sagde jeg - "Ved du også, ved hvilken holdeplads jeg skal stå af ? Jeg skal til Stadionkyrken, som ligger…" og inden jeg fik talt færdig svarede hun: "Jeg ved godt, hvor Stadionkyrkan ligger! Og du skal af på Hålsjögatan." Netop - for der ligger Stadionkyrkan, Equmeniakyrkan i Malmö!

13'dagen

 Hellig3kongers dag er den 13. juledag og højtiden som afslutter julen. Jeg begyndte dagen i Karlskrona, kørte 130 km til Osby og holdt gudstjeneste der. Jeg prædikede over teksten med vismændendes besøg og havde bl.a. den vinkel, at Gud ikke hindrer dem i at møde Jesusbarnet, til trods for at de begår en forfærdelig fejl og bliver skyld i barne-mordet i Betlehem. Det er forunderligt og nådefuldt, at Gud ikke bebrejder os alle de ting, vi er skyld i. Det er vi alt for gode til selv. Det faktum retfærdiggør på ingen måde, det onde og forkerte, vi gør. Kun Gud kan få orden i tingene, og min tro og mit håb er, at hans kærlighed vil genoprette og hele alt engang. Indtil da må vi søge at finde og følge hans vej, for den leder ikke til at vi sårer og skader andre!

Igen i dag mødte jeg engagerede mennesker, der også er hinandens venner gennem mange år. Det er utroligt vigtigt i en menighed med sådanne vennepar, de udgør ofte et solidt fundament.

 I Osby havde de naturligvis julekrybben fremme. Sammen med børnene pyntede vi den med tre lys-kroner, lavet af StardustByMariaBjerno Nu står de og lyser på mit bord. Lysene på juletræet brænder ned for sidste gang - i morgen skal der ryddes ud.

Søndag i østre Blekinge

Helt så smukt som på billedet på bogomslaget, er det ikke i Blekinge i dag. Vejret er gråt og tungt.Men inde i kirker og missionshuse er der varmt og hyggeligt. I nat har jeg boet i Mariedalkyrkan, hvor vi i formiddags havde festgudstjeneste. Koret "SurPraise" medvirkede med fine rytmiske sange og der var trommer, klaver og orgelmusik.

 Menighedens nye præst, Violet Andersson ser lidt træt ud på billedet - men det skal man ikke lade sige narre af, hun er klar til arbejdet. Kirken var fyldt og venner fra andre menigheder i byen hilste på og afleverede blomster og Bibelord.

Olsängsgården

 Spejderne havde lavet dejlig mad til os, og efter spisning blev jeg taget med på tur rundt i de østligste egne af regionSyd. Først kørte vi til Olsängsgarden, der oprindelig har været en skole men gennem mange år har fungeret som lejrbygning. Huset med 70 - 80 sengepladser udlejes til bla. konfirmandlejre. Det var spændende at møde de engagerede mennesker, som driver stedet.

Fågelmara

 Turen gik videre med et smut til den lille fine by Kristianopel, der tidligere var danskernes yderste østlige bastion mod svenskerne. Selv i det dårlige vejr fornemmede man et sted, der fungerer som samlingspunkt for lystsejlere og sommergæster.
Turen sluttede i Fågelmara, hvor vi drak kaffe og spiste dejlige kager i menighedslokalerne. Også her hørte jeg om en menighed med spejderarbejde og liv. - Jeg er meget glad for mit arbejde, og ser dette at knytte kontakter og forbinde menigheder, ideer, mennesker og ledere på kryds og tværs som interessant. - I morgen går turen til Osby. Mandag er helligdag i Sverige julens 13'ende dag, hvor vi fejrer vismændendes besøg hos Jesus. Havde jeg været hjemme til aften, havde vi tændt de levende lys på træet for sidste gang - men måske når vi det i morgen.

Kong Jesus

Se, din konge kommer - eller: "Se, jeg står ved døren og banker. Hører nogen mig og åbner vil jeg komme ind og holde måltid med ham/hende" - Dette skønne engelske billede viser Jesus, med krone og kåbe - han er kongen, der banker på døren, som ikke har håndtag på ydersiden. Kun indefra kan døren åbnes. I disse dage fejrer vi Jesus - det lille barn i stalden, som får besøg af vismænd fra fjerne lande med kostbare, kongelige gaver. - Jeg er i Karlskrona i Mariedalskyrkan, og her hænger billedet af den kronede konge med lygten. I morgen fejrer vi gudstjeneste kl. 10, hvor menighedens nye præst Violet Andersson indsættes. I Sverige er det stadig jul. Vi fejrer Kongens komme.

10. juledag

Billedet er alterbuketten i Västerkyrkan i Lund 4. søndag i advent - en dejlig gudstjeneste med Maria som tema. - Her til aften var husbond og jeg til endu en jule-gudstjeneste. Denne gang i Københavns domkirke, hvor migrantmenighederne var inviteret til International Helligtrekongers gudstjeneste. Der var mange medvirkende fra forskellige kirker og lande. Jinnyu Ling hed en kvinde, der spillede på et kinesisk strygeinstrument en erhu. Det lød meget smukt. Der var solosang af en syrisk kvinde, bønner på forskellige sprog og prædiken af Københavns biskop. Min kollega Joshua Kyeremeh læste Bibelteksten om vismændendes besøg hos Jesusbarnet på engelsk.
Nu er der "Borte med blæsten" i mit fjernsyn. Vi har jo været i Atlanta flere gange, fordi min søster og hendes familie har boet der.Ved et af besøgene boede vi i et hus fra borgerkrigens tid, lånt af nogle menighedsmedlemmer. Huset lå ikke langt fra højen, hvor slaget om Atlanta stod. Det er utroligt, at USA trods alt er kommet til at hænge sammen som nation efter de frygtelige borgerkrige.

Julen i billeder

Årets juletræ - dyrt, men dejligt!

22. december var vi til 24 års-fødselsdag hos niece Alexandra - hjemme hos familien med de tusind stjerner.

Jul er gæstebudstid

Biler og Duplo, modellervoks og andre gode sager - han blev ikke snydt!

Juelaften var virkelig et hit for William, 3 år. Han hjalp med at dele pakker ud og pakke op for mor, far, onkel, faster, farmor, farfar, oldemor og og oldefar, moster og mormor. Morfar ude på Nordsøen sendte vi hilsen til. Og så var der naturligvis også masser af pakker til William!

Vi har travet rundt i byen, nogen af os løber, andre dyrker styrketræning - og en enkelt har fundet en rigtig skøjtebane, hvor man bare kan løbe rundt og rundt uden at blive forstyrret.

Julesøndag hørte vi den frygtelige historie om barnemordet i Betlehem - Jesus var  midt i den gruseomme verden lige fra begyndelsen - efterstræbt og flygtning! Sådan er Gud.

Dette træ set på en gåtur, giver ordet juletræ en helt ny betydning.

Julens gudstjenester har været i Lund, Jerusalemskirken i København og i dag i Vor Frue.

Godt nyt år!

Stilheden på bloggen skyldes en dejlig jul med familiebesøg og megen godhed. Jeg lover at komme stærkt tilbage med Tro Håb og Kærlighed! Tak for et spændende år også i blogland!