Thursday, June 13, 2013

Lidt om billeder, makrel og menighedsråd

Tak Lene - du havde ret - jeg havde fået trykket på en forkert ikon, derfor kunne jeg ikke arbejde med billederne. Nu er jeg klar igen.
Aftensmaden i går var stegte makreller - uhmm! Der er kun en ting der er bedre med de fisk, og det er når de stegte er kolde og lagt i eddike!
Rigtigt meget er "sidste gang" i denne tid. Aftenens menighedsrådsmøde var sådan en anledning.  Et menighedsråd er ikke som andre bestyrelser - eller hvis det er - så bør det være som de bedste af slagsen. I menigheden handler det ikke om at får ret eller at få sin vilje, men om i fællesskab at finde ind i Guds planer og vilje. I Strandby har det altid været en god tradition at prøve sine ideer af, men ikke at stå på dem, hvis andre ikke var klar til at støtte. Derfor har vi i fællesskab oplevet og udrettet en masse gennem de år, vi har arbejdet sammen. Og sådan vil det fortsætte også fremover, selvom det var sidste menighedsrådsmøde for mit vedkommende i denne omgang!

6 comments:

Madame said...

Det må en smule vemodigt at være med til det sidste menighedsrådsmøde, selv om mange store og spændende udfordringer venter forude.

Lene said...

Fisk er godt, men jeg er ikke god til at få det på menukortet, det er I til gengæld. Og det må være underligt med en sidste gang for alting i Strandby, jeg fornemmer de gange jeg har været sammen med jer, at der er en respekt for hinanden og en vilje til samarbejde.
Og hvor er det herligt at det var det, der blokerede din billederedigering :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - ja, det er en underlig fornemmelse. Men på den gode måde.

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - det gør det jo let med fisk på menuen, når de kommer friskfangede fra svigerfar (der fylder 87 om 14 dage). Og endnu engang, tak for hjælpen - sådan noget kan jeg bare ikke finde ud af:-)

Rasmine said...

Stegt makrel har jeg aldrig smagt. Man kan måske finde et sted, hvor man kan få det serveret, for jeg tør slet ikke tænke på, hvad der ville komme ud af det, hvis jeg skulle gøre sådan en tusindbenet fisk i stand.

Ingen stegte makreller i Sverige, tror du?

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - jo måske, men ikke så friske og fine som når svigerfar kommer med dem nyfangede og rensede!