Stockholm nu - men senere!

 Vågnede i Stockholm efter at have sovet i nattoget fra Malmö. Jeg rejser på 1. klasse, når jeg rejser om natten. Det giver både adgang til bad og morgenmad og så sover jeg alene. Det er nødvendigt, for de næste to dage er fyldt med møder og arbejde med kollegaerne i "hovedkvarteret" på det økumeniske center i Alvik, Stockholm.

I søndags afleverede jeg min datter hos Skt. Joseph søstrene i Kokkedal. Hun er der denne uge på stille retræte. Da vi blev modtaget, hjerteligt af søstrene og kom ind på værelset, hvor hun skal bo, mærkede jeg længslen efter at bare blive. Det går jo ikke i denne omgang, men jeg har nu booket fem dage senere på året. 

Så går det nok at være her i dag!

Den dejligste jul

Det var spændende til det sidste, om min søster Birgitte og hendes mand Niels ville kunne komme til Danmark og fejre jul. De bor i Memphis, TN og med alle rejse-restriktioner og aflysninger af fly, var det først, da de endelig stod i Kastrup 2. juledag kl 7, at vi rigtigt kunne glæde os. I sommer flyttede Hanna, deres datter til Aalborg, og alle glædede sig til at skulle ses. For snart 3 år siden var jeg i USA for at fejre min søsters fødselsdag, men ellers er det 4 år eller mere siden familierne har mødtes.

Ældste-sønnen Johannes og hans familie kom før jul, og sammen med børnebørnene forgyldte de dagene, pyntede juletræ, hyggede, spiste god mad, pakkede gaver ind og gjorde de sidste forberedelser i ro og mag.

Juleaften gik vi i husbonds kirke, Jerusalemskirken, som vi bor nabo til og ud på aftenen kom datterbarnet og niece Hanna. Maria havde nemlig først gudstjeneste  kl 15 i Betlehemskirken i Aarhus, hvor hun er præst. Alle fik lov at vælge en salme eller sang, mens vi gik omkring træet. Der er, naturligvis hos os, som hos de fleste, ting vi ikke laver om: Vi spiser kalkun og risalamande (og flæskesteg til ære for de tilkomne) og vi synger en masse salmer og afslutter med "Højt fra træets grønne top" og "Nu er det jul igen" rundt i hele huset. Pakkerne deles ud langsomt, så alle ser, hvad alle får. Helst slutter vi af med midnatsgudstjeneste - dog ikke i år, da aftenen begyndte så sent.

Juledagene gik med fællesskab med hele den nærmeste familie, som betyder at vi er 13 mennesker. Vi var i København, i Aarhus og  i Frederikshavn. Ingen blev smittede eller syge og alle var glade, milde og god. Anden juledag fejrede vi alle sammen mellemsønnens fødselsdag - på en italiensk restaurant, vi havde næste for os selv.

Julen afsluttedes - ikke Hellig3kongers aften, men aftenen efter. Det var sidste dag amerikaner-gæsterne var hos os, så vi spiste flæskesteg, gik om juletræet for sidste gang og spillede pakkespil.

Nu er jule pakket væk. Husbond og jeg er tilbage på arbejde - for mit vedkommende dog mest hjemmefra. De mange mini-julestjerner har holdt gennem det hele - og de pynter stadig.

 

På skinner!

 Her sidder jeg - i et SJ-tog på vej hjem fra Stockholm til København. Indtil videre går det ganske planmæssigt. Bortset fra, at toget ikke kører til København men har slutstation i Malmö. I Equmeniakyrkan tager vi klimaproblematikken alvorligt. Vi bruger derfor offentlig transport i vid udstrækning og jeg kører rigtigt meget i tog. Det tager knapt 6 timer fra Østerport til Stockholm, når det går hurtigst. Af og til kører jeg med nattoget fra Malmö. Der bestiller jeg en rigtig sovekupé med eget bad og hotel-morgenmad, når vi kommer frem.

For flere år siden bestemte jeg, at jeg er med digitalt, hvis mødet ikke er heldags. Under pandemien har vi alle arbejdet digitalt og sammenlignet med 12 - 13 timers togtur foretrækker jeg skærmen.

Om lidt har jeg, på Zoom et planlægningsmøde med gode kollegaer. Vi er ved at sætte en konference sammen om teologi og børn - meget spændende! Rundt om i toget sker det, at andre mennesker har arbejdsmøder eller telefonsamtaler. Det er nogen gange spændende at lytte til. Gad vide, om nogen lytter med på mit. Og hvad mon de får ud af det?

Ren glæde!

 

Når jeg står med sådan en bunke rent, lækkert tøj, tænker jeg af og til på min mormor og farmor og deres gruekedler og tørresnore og vaskedage. Og jeg tænker på de mange, mange kvinder som rundt om i verden bruger store dele af deres liv på at vaske og ordne deres eget og familiens tøj. Jeg er privilegeret! Og taknemmelig! Også for det.

Gen-besøgt!

 Åh, hvor er det bare for længe siden! Jeg ledte efter et helt bestemt billede til min prædiken på søndag i Rosengårdskyrkan i Helsingborg. Det var umuligt at finde i mine tusindvis af billeder. Men så kom jeg i tanke om, at det ligger på bloggen - den gode gamle, næste helt døde "Tro håb og kærlighed" Og jeg fandt det! Billedet er fra Christ Church Cathedral i Oxford. Her er Jesusbarnet lagt i en krybbe fremstillet af en kornkværn. Og det er netop pointen i min prædiken: Jesus, Livets Brød kom til verden som et barn, svøbt og lagt i en krybbe - dyrenes fodertrug. Her er dybe hemmeligheder gemt!

Kirkekonference for alle aldre.

RegionSyd, hvor jeg arbejder er værter for Equmeniakyrkans kyrkokonferens i Kristihimmelfarts-dagene næste år. 21 - 23 maj. Vi arbejder naturligvis tæt sammen med den nationale organisation, som er hovedansvarlig for dagene. Her til aften har vi den anden stor-samling, og det er så spændende, at dele hvad vi frem til nu har fundet frem. Selv er jeg med i gudstjeneste-gruppen, men der er også folk som finder overnatnings-steder, lokaler, aftenprogrammer, koncerter, brandvagter osv - der er meget at tænke på. Godt vi er mange, som tænker og arbejder.

Et vigtigt aspekt for os i RegionSyd er at konferencen skal være for alle aldre. Børnene skal være med meget mere, end de plejer. For de tilhører Guds rige. Siger Jesus!

Datterbarnet er nu også min søster!

Datterbarnet, Maria Thaarup er nu på Metodistkirken Landsmøde i Holstebro taget ind i kirkens tjeneste som præst. Officielt er hendes stilling "lokal-pastor," hvilket betyder, hun har fulde præstelige rettigheder og forpligtelser i Solrød Frikirke, hvortil hun er udnævnt og i Børne- og Ungdomsarbejdet  på landsplan. Hun må ikke vie endnu. Der er stadig to års studier tilbage til ordination, men det er så meget alvor, at hun får sin blå præstekjole på søndag. Vi har været hos skrædder i Skagen og fået taget mål - her ses hun i prøve-modellen.

De er 4 - de nye præster i Metodistkirken i Danmark i år: Maria Bræstrup Aaskov, Virginia Hønnincke, Klaus Hønnincke og Maria. Det er stort! Og tak er et passende ord.

Her ses Maria i funktion, som tjener - ved lejrbål på spejderlejr. En vigtig del af hendes arbejde bliver netop med MS, Metodistkirkens Spejdere.

"Gud Herren har givet mig disciples tunge, så jeg med mine ord kan hjælpe den trætte. Hver morgen vækker han mit øre, så jeg kan høre som en discipel, Gud Herren har åbnet mit øre."
Esajas 50: 4 - 5 GO SISTER - GO!