Søndag i Jönköping og omegn.

 I går lørdag kørte husbond og jeg tidligt fra København. Vi skulle nå Jönköping ved 11'tiden til gensyns-træf med dem, vi gik pilgrimsvandring med i november i Palæstina. Vi havde en hyggelig dag med mellemøsten-mad fremstillet på stedet af dygtige med-vandrere. Bagefter så vi hinandens billeder, delte historier og genopfriskede minder. I dag har vi først været til en fin gudstjeneste i "Fjällstugan," som jeg har besøgt med folk fra RegionSyd for ikke længe siden. Det er en menighed, som forlod deres gamle kirkebygning og byggede et ny fantastisk hus, som også rummer restaurant og en børneinstitution. Menigheden er vokset fra knapt 200 til over 400 i dag på godt 10 år!
Efter gudstjenesten kørte vi til Gränna og tog færgen over til Visingsö. Vi har jo set øen mange gange - men aldrig været der. Den 14 km lange smalle ø ligger i Vättern. De mange somre vi har holdt ferier på Framnäs, feriestedet, som tidligere var ejet af Metodistkyrkan i Sverige, men nu ejes af en forening, har vi jo kørt op langs Vättern og set øen. Men i dag har vi også oplevet den. Vi tog bilen med, for det var et værre blæsvejr, som ikke indbød til at leje cykler.

Statue af Hellige Birgitta - den er ældre end kirken

 De første billeder stammer fra Brahe-kirken, som er helt speciel. Aldrig har jeg oplevet kalkmalerier så fine og karakteristiske som her. Og sølvtavler med alle Det Gamle Testamentes profeter og den ret specielle engle-lysestage på første billede!

 Vi var også på øens sydligste spids Näs, hvor Sveriges første kongeborg har ligget - kendt fra bøgerne (og filmen om Arn.) Her er kun ruiner tilbage.

 Brahe-borgen på øens østkyst er også ruin, men omgivet af et blomsterhav - bla af vilde riddersporrer.

 Vel tilbage i land gik vi tur i Gränna og sidst i Huskvarna og Jönköping.

Det er koldt, selvom det er sommer - men lyst er det! Solen er på himmelen en halv timer længere end hjemme på øen. - Nu er det sengetid. Vi sover på SvF - högskolan, hvor jeg i morgen skal til bestyrelsesmøde. Vi kombinerer arbejde med det absolut fornøjelige - og bestyrelsesmødet bliver også en god oplevelse - det plejer det at være!

I Guds nærhed vil jeg være

 Fra mandag til torsdag var jeg sammen med husfolket bag Skovhuset på retræte på Ådalen, som er et andet, og nyt retrætehus nær Randers. Vejret var efterårsagtigt med rusk og regn de første dage, og det blev ikke til megen tid ude i den smukke natur. Der var nu heller ikke megen tid - vi arbejde hårdt med bøn og meditation. Givende og spændende. Meget!

Værelserne er nybyggede og har  hotelstandart, men jeg bare sov og brugt badeværelset der. Ellers opholdt jeg mig i det fine hovedhus eller i kirkerummet. Jeg var også ude på et par gåture - bla til Ålum kirke.

 Den har de fineste kalkmalerier - ranker af blad og farvede bånd.

 Ved prædikestolen sidder 4 timeglas, der hver viser et kvarter - altså i alt en time. Længere måtte man ikke prædike!

 Vi havde vores egen ikon med fra Skovhuset - den er svær at undvære.

 Lyset på alteret i Ådalens kirkerum skinner gennem korset i den lille lerkrukke. Den minder os om "There is a crack in everything, that's where the light comes in," som Leonard Coen synger.

Vores retræteleder var dejlige Truels Bernhold, som på sit smukke skånske guidede os gennem Ignatius af Loyolas åndelige øvelser. Sine sidste arbejdsår opbyggede han det, der blev til klosteret inde for murene i Kumla fængslet. Her får langtidsfanger mulighed for at gennemgå 30 dages retræte, hvor de arbejder med sig selv og deres guds-forhold. Det var så spændende at høre om

Tøserunden

 Husbond og jeg har udforsket en del af Sjælland i dag. Vi startede i Udby, hvor NFS Grundtvig blev født i præstegården i 1783. Grundtvigs far var præst ved kirken, hvor drengen også blev døbt.

 Kirken ligger smukt og præstegården er en stor stråtækt gård - sikker ikke helt komfortabel at bo i i dag.

 Grundtvigs mindestuer kom vi ikke til at se, der er kun åbent et par dage om ugen og kun i sommermånederne, som helt tydeligt ikke er begyndt endnu. Det var blæst og koldt og ind imellem fik vi en byge. Medbragt frokost spiste vi inde i bilen på Præstø havn. Undervejs rundt i landskabet stødte vi på deltagere og officials fra "Tøserunden" - seje kvinder på vej 120 km på cykel.

 Vi gjorde stop i Vemmetofte, hvor vi gik tur i haven ved det jomfruelige adelskloster, eller hvordan det nu er:-)

 Stævns klint med den lukkede kirke, hvor koret styrtede i havet 1928, besøgte vi og eftermiddagskaffen blev drukket på kroen. Sidstr stop var Køge, hvor Tøserunden havde udgangspunkt og mål. Vi ledte efter Grundtvigs og Maries grav, men man skal åbenbart stille bilen og gå det sidste stykke - og det havde vi ikke tid til, da bilen skulle hjem til en ventende musiker, der skulle på job.

I morgen, søndag går turen til Skåne og tidligt mandag morgen kører jeg til Randers for at være på retræte på "Ådalen" frem til torsdag. Der bliver altså ingen blog de næste dage.

En uge med mange indtryk og opgaver

 Vi har holdt medarbejderdag. Alle ansatte var indbudt og næsten alle kom. Der var nadverandagt, information om forskellige ting og vi gik en lille natur-vandring, hvor vi lyttede til nattergalen.

 Og vi spiste dejlig mad. Det hele foregik i Kristianstad, Chr. d. 4.'s by, der netop har fejret 400 års jubilæum. Den ligger midt i "Vattenriket" et stort eng-område, som nu er beskyttet som bevaringsværdigt, men som i 1960'erne var ved at blive helt ødelagt, opfyldt for at skulle bruges til bebyggelse. Som en af kollegaerne sagde: "Det er underligt, at den tid, hvor alting handlede om "peace, love and understanding," der blev miliøet mest ødelagt, bykerner nedrevet og de grimmeste byggerier opført!"

 Resten af dagen spiste vi dejlig mad og delte oplevelse med at arbejde i små-grupper.

 Aftenen stod i spejdernes tegn. Aftensmaden bestod af vildmarkspizza - forbløffende godt, en avanceret form for snobrød, kan man sige. Jeg fik lov at tale ved afslutningsandagten, og så gik turen hjem til København. Der gik jeg direkte på værtshus! Mellembarnet skulle spille, og jeg benytter enhver lejlighed til at lytte. Godt det samme, der var ikke mange mennesker i byen sådan en torsdag inden det gik løs med bla. karneval og marathon.
Så var jeg også træt. Dagen efter var arbejdsdag - men lørdag skulle jeg bare være hjemme, gøre rent, skrive lidt og få styr på huset. Men nej, sådan skulle det ikke være. Jeg vågnede med min gamle stress-migræne = min krop siger fra! Jeg har åbenbart svært ved at lære det. Lørdagen blev sovet væk, det eneste jeg foretog mig var en sen aftentur.

 Søndag kom husbond hjem tidligt om morgenen efter hektiske undervisningsdage i Tallin. Vi kørte til Wesley-kirken i Limhamn, hvor vi var med til den dejligste Pinse-gudstjeneste, hvor husbond prædikede. Der var rigtig god musik og mange fra menigheden, som fortalte om ting de havde oplevet den forgangne uge. Og så blev en stor flok - mest ældre - kaldt frem. Det var menighedens forbedere, som har lovet at bede for børnene og de unge. Nu skulle vi bede for dem, og så fik de en lille gave hver.

 Efter gudstjenesten blev vi inviteret med til spisning i det grønne. Dejlig mad og godt fællesskab. Og så gik turen videre til Tureholmskyrkan i Sösdala.

 Der var workshop om lovsang og gospel. Vi var med i et et kor, som læret en håndfuld sange, der blev brugt ved aftenens gudstjeneste. Igen - en meget dejlig opløftende Pinse-gudstjenste!

Kristihimmelfarts-dagene!

 Meget tidligt onsdag morgen satte jeg mig i Øresundståget på Østerportstation (5.20) for at køre til Göteborg. Her skulle Equmeniakyrkan holde sin konference frem til lørdag aften.

 Over 700 stemmeberettigede deltog i den demokratiske proces. Til gudstjenesterne er vi flere. Jeg havde fået opgaven at prædike ved åbningsgudstjenesten, hvilket jeg gjorde med glæde. Du kan læse min prædiken her

 En af de spændende ting der skulle foregå i løbet af dagene var, at vi skulle ordinere nye diakoner og præster samt tage imod tre fra andre kirker - 24 mennesker i alt. For første gang skulle vi også præsentere vores nye gudstjeneste-dragt. For nogle i kirken er det meget fremmed at præster har specielt tøj. De sætter en ære i, at man ikke kan se forskel på præster og lægfolk, så for dem var det en stor forandring. Tidligere har reglen været, at alle til ordinationen skulle komme i sort og med "rundkrage" - skjorten med den lille frimærkeflip. I praksis betød det alle mulige længder og faconer på klædedragten, særligt hos kvinderne.

 Vi var så fine!

 Husbond og de to yngste var på den danske Metodistkirkes landsmøde i Holstebro, men ældstesønnen og barnebarnet kom over til mig og var med fra fredag aften. William var vild med hotel-værelset, hvor sengene redte "redte sig af sig selv!" (han var sikker på, vi var gået forkert, da roomservice havde ordnet værelset), der var badekar og pandekager på morgenmads- buffeten.

 Lørdag aften sluttede konferensen og søndag var jeg til gudstjeneste i Johannebergs-kyrkan i Göteborg. Her havde de mange smukke ting i kirkerummet - bla. dette kors af drivtømmer, hvori man kunne lægge enten en skærve, for noget brudt, eller en sten som en bøn.

Efter gudstjenesten tilbragte vi hele eftermiddagen i Liseberg, som vi havde haft udsigt til fra 10. etage på hotellet, hvor vi boede. 

På hjemturen i toget så jeg ordinationsgudstjenesten fra den danske konference, hvor bla. min kollega Louise Aaen fra Strandby blev ordineret - det var stort!

Kvinde med magt

 Angela Merkel var i byen! Jeg havde læst om det officielle statsbesøg, og selvom hun tilhører en partifarve, jeg ikke almindeligvis har stor sympati for, må jeg indrømme, at hun er en stats-kvinde med format! Jeg husker, da hun blev valgt. Jeg var på min første retræte i Skovhuset som retræteleder. Som praktisk vært havde vi en af de dygtige S:t Josef søstre, som kom fra Tyskland. Søndag morgen gjorde hun rent i køkkenet med radion indstillet på tyske nyheder - hun fulgte valget. "Hvem håber du vinder?" spurgte jeg. "Jamen, Merkel, naturligvis!" lød svaret. Og jeg fornemmede, at det ikke kun var fordi hun tilhørte CDU, men ligeså meget at hun var kvinde.

Jeg var på vej ind i Panduro hobby for at købe bittesmå Halma-perler, så jeg kunne lave nye øreringe med Equmeniakyrkans logo-kors. Dem jeg havde fået af Clara fra Strandby, var desværre gået i stykker, så nu ville jeg prøve at lave nogen selv. Jeg stillede min cykel og så i næste lyskryds en hidsig politimotorcykel komme drønende med blå blink. Og et øjeblik senere, nok en! Jeg måtte hen til lyskrydset og se resten af kortegen. Og ganske rigtigt, der kom en stor sort bil med blafrende tyske flag. Og jeg så hende, Die Kanzlerin.

Aften-cykeltur

 Husbond og jeg cyklede en dejlig tur ud til Slusen ved Sjællandsbroen. De er mange fredelige og smukke steder inde i byen.

 På vej hjem kørte vi over den fine cykelbro ved Fisketorvet og videre ind gennem byen.

Nu drikker jeg lakridsthe, og det er sådan set hyggeligt nok. Men jeg ser også tv om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Det er fortællinger om ufattelige grusomheder og om ufatteligt mod!