Godt nyt til de fattige!

 Jeg har tilbragt aftenen i selskab med vores udviklingsminister Christian Friis Bach - og en del andre mennesker, naturligvis. Det var dejligt at høre ham fortælle om arbejdet for at sikre menneskerettigheder blandt verdens fattige. Det går ret godt fx. i Afrika, hvor det kan betale sig at investere, hvilket også de danske pensionskasser har opdaget.

Og han fortalte, hvordan man kan bekæmpe korruption ved noget så simpelt, som at oplyse mennesker om, hvor mange penge, de loklat burde modtage i bistand, så de selv kan holde øje med, at pengene ikke forsvinder undervejs fra giverlandet og ud til lokalsamfundet.

Arbejdsdeling

 At lave aftensmaden tog husbond sig af i dag.

Så kunne jeg foretage mig noget nyttigt så længe.

Søndag er en dejlig dag!

Ved dagens gudstjeneste var vi tre præster i sving - lidt luxuriøse forhold, men det betyder 2 til de voksne og en til børnene. Louise ledte børnene gennem et vandfald og ind i en forunderlig verden med dåbsvand og meditation, sange og lege! Jørgen ledte de voksnes gudstjeneste, hvor jeg prædikede. Vi havde både svigermor Emma som organist og Andreas til at spille flygel - dejligt.

Bagefter var der kirkefrokost på rester fra gårdsdagens Café Qvindfolk, hvor der ellers blev spist op!? - Ja, jeg kan ikke forklare, hvad der skete.
Eftermiddagen er gået med tur i Åsted Ådal og nu skal vi i biografen med gode venner og se "Marie Krøyer." Søndag er en dejlig dag!

Jelved i Qvindfolk

Dagens gæst i Café Qvindfolk var Marianne Jelved. Vi havde dækket bord til 89 - og det kom der! Maden slog til og var som altid både flot og god.

 Marianne fortalte levende og spændende om sit liv i politik, sine værdier og sin drivkraft. Baggrunden som lærer i den danske folkeskole er stadig til nytte, når hun arbejder med mennesker! Der er åbenbart ikke den store forskel på  mekanismerne i en skoleklasse og i et forhandlingslokale. Vi fik bekræftet, at venskaber trives på tværs af parti-skel og at der er forskel på kvinder og mænd i politik. Og så hørte vi anekdoter om at netværke med Hillary Clinton og om, hvordan man kan blive gruppeformand, selvom man har gået i flinkeskole. Jo, det var både oplysende og underholdende.

Se flere billeder her.

Fredag aften - sabbat!

Der er fredag aften. Vi har spist dejlig aftensmad sammen med William og hans forældre. Jeg har løbet en tur i den kolde aften og nu lytter jeg til Radio 24/7, hvor Lisbeth Zornig Andersen og hendes søster, som hun ikke er biologisk i familie med, fortæller om deres forbløffende forforfærdelige opvækst. Deres relation er, at Lisbeths mor og Bettinas far var kærester gennem 30 år. De har ikke haft kontakt med hinanden i deres voksne liv, men har fundet hinanden igen inden for det seneste år.

Hvor er det godt, at mennesker kan overleve og blive i stand til at dele. Netop i dag har Folketinget besluttet at gøre noget ekstra for at hjælpe misbrugte børn, idet der er sat penge af i Sats-puljen.

Tirsdag på arbejde

Vi er igang igen efter efterårsferie og tur til Rom. Der er kontorarbejde, planlægning, forberedelse af gudstjenester til søndag, på Strandgården torsdag og familiegudstjeneste onsdag - i morgen, om dåb og med spisning.
Der er sjælesorgs-samtaler og andre samtaler, der er korøvelse og forberedelse til opstart af Klub 3, som er vores "mini-konfirmander." Og så glæder vi os alle sammen til på lørdag, hvor vi venter stort rykind til Café Qvindfolk med Marianne Jelved som gæst.
Men der er også tid til løbeture og Loop. Og William!

En stor dag i Metodistkirken



Det bevægende øjeblik, hvor den afgående biskop, Hans Växby lægger sin stola og sit kors på den nyvalgte biskop Eduard Kegay.

  Metodistkirken i Nordeuropa og Eurasia (det tidlige Rusland mm) har netop afholdt Centralkonference. Det gør vi hvert 4. år.Sidst var vi værter her i Strandby - det var stort. Her fik vi ny biskop, idet Christian Alsted, dansk præstekollega blev valgt og indviet til biskop. Denne gang var det metodisterne i Eurasia, der skulle have ny biskop.


Efter gudstjenesten danner aller præster og biskopper en bønne-cirkel uden for kirken, inden der tages afsked

 Den nyvalgte biskop hedder Eduard Kegay. Jeg kender ham som præstekollega i Rusland og sekretær for den tidligere biskop. Men også som studerende på min søsters universitet, Emory i  Atlanta, Georgia. (Ja, det er jo ikke hendes - men der, hvor hun har taget sin teologiske uddannelse)

Her er biskop Eduar og biskop Christian. Som biskopper i Nordeuropa og Eurasia skal de være med til at lede Metodistkirken. Min bøn er, at de må have evnen til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt og mellem ret og vrang. Og at de må være fyldt med ydmyghed og Guds kærlighed.