Sidste lørdag i august

Vi har haft BRUNCH & BØRN i ActA i dag. Johanne var god til at tage sig af de to små drenge Johannes og Albert. Vi lægger flere billeder ud på ActAs blog. Klokken 11 lørdag formiddag er et fint tidspunkt at mødes - og da vi gik hjem igen et par timer senere, da var de to mindste faldet i søvn.

Hjemme igen i Beach-town var der spejdere overalt. Det årlige Solaris-løbhttp://www.solaris.dk/news.php har nemlig lagt en post på vores spejder-Farm.
Omegnes byer er tegnet ind på kortet, men navnene er angloficerede til ukendelighed med mindre man er lokal. Det er nogen af deltagerne, da vi har en patrulje med fra Strandby.











Solaris er et stort løb planlagt af DDS-erne. Hovedmanden er Melle, som Johannes har gået på HTX med. Sammen med en stab af dygtige ledere knokler de for at give et par hundrede store spejdere en super oplevelse.
Patruljerne arbejder hårdt og vandrer langt. I år handler det om en miljø-katastrofe.
På "Spejder-Farmen" flyder det lige nu med ofre for en forfærdelig eksplosion.
Heldigvis holder ofrene ind i mellem pauser, så de kan få fyldt frisk blod på sårene og jamre videre til de næste spejdere ankommer for at undersøge, hvad man dog stiller op med så mange skadede.

Tilsandet og nedstyrtende

Her er billederne - i næste indlæg er teksten.

tilsandede og nedstyrtende - del 2

Søndag travede vi rundt i naturen ved Den tilsandende Kirke. Engang var den sognekirke - den nordligste i landet. Men sandflugten gjorde det besværligt at holde den fri for sandet, og til sidst opgav menigheden. Kirken blev pillet ned - kun tårnet stod tilbage som vartegn for søfolk.
Der blev bygget ny kirke inde i Skagen, hvor den stadig ligger og danner ramme om menneskers tro og tilbedelse.
Ved Den tilsandede Kirke holdes der gudstjenester torsdag aftner i juli måned. Der kommer mange mennesker, og det er dejligt at holde gudstjeneste i det fri.
Den tilsandede Kirke er en stor turistatraktion her på egnen.
- Ikke langt herfra ligger en anden kirke, som er ved at bukke under for naturens kræfter - Mårup kirke. Den ligger ved vestkysten og på mandag begynder man at rive den ned. Ellers falder den nemlig selv de mange meter ned i havet. Det er der mange, der er vrede over. Jeg fatter det ikke. Der er for længst bygget en ny kirke inde i landet, som folk i Lønstrup bruger som guds-hus.
Mårup kirke er også en stor turistatraktion, og det er selvfølgelig ikke helt det samme, når den er pillet ned.
I juli og august har vores kirke været Vejkirke - den er åben, der er venlige mennesker som viser rundt, fortæller og servere kaffe. Kirke er faktisk ikke sten - men levende mennesker.
Der er gudstjeneste på søndag i en kirke tæt på hvor du bor!

Uhmmmm - spejder-opstart!

Dåbsfad i ActA

Som lovet bringer jeg her et billede af vores fantastiske dåbsfad i ActA - "den lille ny" i Aalborg. Det er lavet af Peter Lange, kendt aalborggensisk keramiker. Vi er meget glade for det - og særligt glade for at have taget det i brug. Søndag d. 6. juli døbte vi Johannes, en dejlig lille dreng i overværelse af hele hans familie, en del venner og de af ActA-folkene, som kunne være med - nogen af os havde også familie med. Men vi kunne være der, næsten 60 mennesker. Og det var meget fint - højtideligt og afslappet - som når kirke er bedst.
Nu hænger dåbsfadet på væggen og minder os om, at dåben er en gave, og at vi er omgivet af mennesker, der vil: "omslutte os med trofast forbøn og omsorg og vise vejen til Kristus", som vi siger i ritualet.

Høstmåne

Har bare lyst til at dele.

Set!

Meget af det, der foregår i vores del af verden, handler om at mennesker vil ses - være synlige - være på og blive kendte. Det lille barn danser rundt om sig selv og siger: "Se mig - se mig! - mor SE mig!"
Herren velsigne dig og bevare dig,

Herren lade sit ansigt lyse over dig

og være dig nådig,

Herren løfte sit ansigt mod dig

og give dig fred.

Med de ord blev vi sendt hjem fra kirke i dag.

Menneske - du er set - Guds ansigt lyser af kærlighed over dig - du ved det måske ikke.

Men du er set - genkendt - kendt. Må det give dig fred!