Snestormen

 Den har været varslet i flere dage og i nat kom den, snestormen! Her hos os er der ingen børn, der leger ude - blæsende, væmmelig, våd og hård er sneen.

 Jeg kom ikke til Frederikshavn, de aflyste gudstjenesten, da koret, som skulle medvirke ikke kunne komme frem. Så jeg fik lov at sidde på bænken i vores egen kirke og glæde mig over to dejlige kollegaer i funktion. Det er 2. søndag i advent - vi forbereder os på julen - overleverer troen, som alligevel skal pakkes ud af næste generation. Ingen kan modtage kristentro uden selv at skulle gøre et stykke arbejde.

 At det ikke behøver at være et tungt arbejde - men at det kan være fyldt med glæde, det kaldes traditioner. En af vores traditioner er, at vi hver adventssøndag spiller hele Händels "Messias", gerne med læsning af partitur og tekst én af gangene. Og så skal vi naturligvis gerne høre den live, hvis det kan lade sig gøre. Det kan det også i år.

 William og hans forældre kommer til middag - de brune kager er bagt - der er meget andet, der burde gøres. Men jeg sætter mig med Åsa Larsson, og mindes sølvbryllupsgaven, som var en pilgrimsvandring rundt om Kebnekeise, og et par dage i Kiruna. Den gang vidste jeg ikke, at folk var så morderisk anlagt deroppe.

Vinterlørdag

Billedet er fra sidste år - der er ikke helt så meget is endnu. Men jeg tog ikke billeder på dagens tur til Sønder å. Til gengæld gik jeg med mine stave og i følge men mand og hund - dejlig tur.
Lørdagen begyndte med at jeg sov længe, og derefter var til en hyggelig 75 års fødselsdag i menigheden. Kl. 17 var vi en lille flok til advents-meditation i kirken over en Johannes Døber-tekst.
Husbond lavede kogt torsk til aftensmad, hvorefter han hentede mellemsønnen ved bussen og selv kørte en tur i skøjtehal. Jeg bagte brunkager og løb 7 km.
Nu er der ild i brændeovnen og James Bond i tv. Jeg skulle egentlig have været i Skovhuset, men aflyste, da der kun var tre betalende tilmeldt. Desuden så vejret ikke godt ud - megen is og sne vil gøre det umuligt at komme ned og op ad vejen til Skovhuset. Det betyder, at jeg egentlig har fri i morgen søndag. Meget belejliget kan jeg så tage gudstjenesten for en nabo-kollega, som har alvorlig sygdom i familien. Vi beder om helbredelse og alt godt! - Og her sent til aften har vi fået melding om, at det endelig ser ud til at sygdommen er seriøst på retur! Tak!

Må man give en gave væk?

Den afgående kulturminister fik en gave - eller retttere 2 - af den nye kulturminister. Jeg mente at kunne genkende dem - og ganske rigtigt. Det er de to skåle Marianne Jelved fik som tak for hendes medvirken i Café Qvindfolk. Alle, der er talere hos os, får to små skåle fra den lokale keramiker Irene Frøsig - Galleri-frøsig Men må man det? Altså give en gave væk? Ja, naturligvis - når man fra den ene dag til den anden skal overtage et ministerium og faktisk har tænkt gode tanker om gaven, så må man godt. Og Uffe Elbæk vil aldrig blive taler i Café Qvindfolk - for selvom nogen kalder ham en krukke, så er han ikke en kvinde!
Billedet er fra Information læs artiklen her

- det er så koldt derude

Indenfor



Udenfor



Lys i mørke

Termometeret uden for mit vindue siger 6 minusgrader - og det blæser. Det har sneet næsten uafbrudt siden natten til mandag. Nu er himmelen mere klar, og stjernene bliver måske synlige. Ellers er der mange i vinduerne rundt omkring. Men ikke her. Ikke endnu. - I aften er der korøvelse - det skal blive godt. De sidste to øvelser har jeg været forhindret, og det er ikke let, det vi skal kunne - "lige om snart", som et barn engang udtrykte det.

Tid til eftertanke - tak for Advent!

Sådan så der ud på trappen her til morgen. Sneen begyndte sent søndag aften, da vi hele familien far mor og tre børn, klemte os sammen i Skodaen og kørte sydpå. Datterbarnet skulle med sidste fly hjem til Kbh. og sønnerne hentede en bil lidt syd for Aalborg. Alle har været samlet i anledning af Williams 2 års fødselsdag. Han havde en dejlig dag med masser af gaver og alle de mennesker, han holder af omkring sig - olde- og bedsteforældre, begge onkler og både moster og faster! Dertil boller, kagemand og to slags lagkage, som vi andre nød mere, end han havde tid til!

 Vi vidste godt, det har sneet i andre dele af landet - husbonds rejse hjem fra Zimbabwe gik fx. planmæssigt lige til Kastrup, hvor han blev forsinket pga sne.

Det var første søndag i advent, hvilket blev fejret i kirken med tvillingedåb, nadver og sang af Pigekoret - en dejlig og festlig dag. Under kirkekaffen satte yngste-sønnen sig i det tomme kirkerum og spillede.

Over ham hang den smukke krans i advents-lilla - farven, der symboliserer eftertanke, ransagelse og forberedelse. Det kan der nok være brug for. Vi skal jo være klar (om tre uger!) til at tage imod budskabet om den betingelsesløse Kærlighed - Gaven givet uden bagtanke. Og det passer ikke med den verden vi lever i, hvor alt har en pris!

1. december



Maria til venstre - Ann til højre



 Så begynder nedtællingen. Jeg har læst, at halvdelen af befolkningen pynter op til jul til 1. december. Her pynter vi til advent, og tæller ned til jul. Datterbarnet er i barndomshjemmet denne weekend, og det er så hyggeligt! Vi har taget hul på juletheen, høre Händels Messias, sover længe og så løb vi lige en tur: Ricos jagtstart. Maria løb 10 km og jeg løb 6 km. Fidusen er, at man på forhånd angiver, hvor hurtigt man kan løbe ruten. Så bliver vi sendt ad sted forskudt, så alle burde komme i mål samtidigt. Det lykkedes for de fleste. Jeg kom absolut sidst, da jeg havde overset de noget stejle bakker på ruten. Men tænk, så fik jeg en trøste-præmie!

Aftenen har vi bl.a. brugt på at pakke fødselsdagsgave ind. William bliver 2 år i morgen, og han får en pakkekalender i gave.

I morgen er det fødselsdag, og første søndag i Advent, en stor dag i kirken, hvor vi også skal døbe tvillinger!

Lige nu hænger husbond i luften over Afrika på vej hjem. Hvis alt går, som det skal når han lige fødselsdagsfesten!