Sunday, September 27, 2009

9 år går hurtigt!



Posted by Picasa

JEG TROR

Vi er i menigheden nået til 3. uge med FOKUS af i alt 5. Ugerne henter deres tema fra den klassiske messe. Overskriften for denne uges læsninger og søndagen i dag er CREDO: Jeg tror.
Vi havde fornem musik-ledsagelse til både lovsang og postludium. Christiane spillede cello i et lovsangsband med sin far og to andre garvede musikere. Og Karoline spillede postludium på sin kornet.
Under hele gudstjenesten kunne man se det fint dækkede bord, hvor treenighedsikonen mindede os, at troen lukker os ind i fællesskabet i den Treenige Gud. Gud er fællesskab og byder os ind til fest. Efter gudstjenesten var der frokost, hvor nogen var heldige at sidde til højbords.
Og så gik samtalen igang. Om det vi har læst i ugen og om trosbekendelsernes betydning, både den apostolske og den nikænske. Nu går vi så igang med 4. uge, der har overskriften Agnus Dei = Guds Lam.
Posted by Picasa

Friday, September 25, 2009

ABC - en ny begyndelse







Jeg har meldt mig som deltager i legen ABC, hvor man hver fredag bliver udfordret til at lave et indlæg med et bestemt begyndelses-bogstav. Det er anden omgang af legen, og vi begynder, ikke overraskende, med A. Mit A står for altertavle. Denne er fra Gudhjem på Bornholm. Det særlige er, at den har hellige kvinder som tema - i midten Marias død.

At skynde sig på en ordentlige måde


"Though I am always in haste, I am never in a hurry, because I never undertake more work than I can go through with calmness of spirit" citat, af metodisternes kirkefar John Wesley, fundet af finske kollega Camilla Klockars

Thursday, September 24, 2009

Kollega-træf

Jeg har været på Spejderbakken, KFUK-spejdernes hus ved Vejle, de seneste dage. Anledningen var den årlige samling for metodistpræsterne i Danmark. Vi samtalte, drak kaffe, diskuterede og vandrede lange ture med en enkelt kollega for at tale kald og tjeneste. Vi fik dejlig mad og fik vendt og drejet livet, kirken og verden.
Nu er vi tilbage i det nordligst Jylland. Når man kommer til den sidste bro over motorvejen inden Frederikshavn, får man det første lille glimt af Kattegat. Et smukt syn!
Posted by Picasa

USB -løb på DR1

Så har vores spejderkorps MS, gjort det igen! Denne gang på landsdækkende TV - Aftenshowet på DR1. De har netop skudt deres landskonkurrence: USB-løbet igang. Datterbarnet medvirkede sammen med 9 andre i grønne uniformer med gule tørklæder. Lige nu sidder unge mennesker landet rundt med mobiler, komputere og alt muligt teknisk gear mens de udviser deres bedste spejderfærdigheder med at knække koder, læse kort og udregne snedige koordinater. BRAVO!

Sunday, September 20, 2009

Kærlig opmærksomhed

Det blev to dejlige dage i Skovhuset. Det nye - dyre - stråtag er så flot og forhåbentlig tæt de næste mange år. Huset er lidt over 20 år gammelt og meget fint til sit formål. Vi var 10 i alt, heraf var vi 3 som lavede mad og stod for programmet.
På sommerens arbejdsretræter er der blevet malet og ordnet have, brænde er stakket og alt er fint, enkelt og opfylder sit formål - at skabe den bedste ramme om dage i den gode stilhed, der er et redskab for at kunne skabe indre ro og opmærksomhed.

En del af tiden tilbringer vi i det lille kapel, hvor alterbilledet er et vindue fra loft til gulv vendt mod skovens slanke træer. Der er et værelse til hver, og det, at flytte ind, tage rummet i besiddelse og låse sin dør, giver frihed og rum til at arbejde med sig selv og livet med den Gud, der altid venter.
Posted by Picasa