En celle er en celle er en celle...

Første gang jeg så dette billede, vagte det en længsel i mig. Enkelhed, det hvide, rene rum, med kun nødvendige livsfornødenheder. Jeg tænkte på de rum, jeg har boet i på forskellige retæter i Danmark og Sverige.
Jeg havde ikke set længe på det, før min fejltagelse gik op for mig. - Det er en fængselscelle på Guantanamo-basen! En celle man ufrivilligt er lukket inde i.
Men en celle er jo også navnet på det rum, hvor mænd og kvinder i klostre lever. Her har de deres eget sted. De giver afkald på personlig ejendom og har kun, det, de har brug for. Cellen er stedet for søvn og hvile, for studier og personligt bønsliv. I nogle ordner lever man hele livet inden for klosterets mure. Cellen bliver her synonym med reglen om "stabilitas", at leve på samme sted. En celle kan altså være et sted jeg frivilligt har valgt som rammen for mit liv. Så er cellen en afgrænsning, der skal hjælpe mig til at vælge fra og rette min opmærksomhed helt mod livet i Gud.
Endelig er celle et ord for den biologiske byggesten, som alt levende er lavet af. Hver celle indeholder dna-materiale til hele den levende organisme.
Jeg længes efter enkelthed, afgrænsethed og koncentration om livet i hele dets fylde.
- Jeg har lige været på Skovhus-retræte!

God is greatly to praised!

Vores gospelkor CHOSEN har haft besøg af Solomon Facey fra London og Peter Steinvig fra København denne weekend. Vi var 30 sangere, ikke kun fra vores eget kor, som havde to forrygende dage. Solomon lærte os, at gospelsang består af tre ting: Udstråling/hvordan vi ser ud - hvordan vi synger/lyder og resten er Helligånden!
Alle 8 sange skal læres udenad - koncentration er nødvendig.
Men det er så sjovt - en helt speciel oplevelse. I et kor lærer man mange ting om det at være menneske og kristen. Fx. at det er bedst ikke at være alene - det bliver meget bedre med flere stemmers harmoni. Taknemmelighed over at andre mennesker har brugt tid på at lære at spille. Og at følge dirigenten - hele tiden; uopmærksomhed fører omgående til fejl. Sådan er det jo også i livet med Gud - når jeg overmodigt tror, at nu kan jeg selv - i dag klarer jeg mig uden morgenbønnen, ja, så går det ikke.
I forbindelse med gospelworkshops sker det altid, at jeg vågner om natten, og med det samme kører en af sangene. Fx:
"Praise is what I do - praise is who I am"

Friske ord fra det 6. århundrede

Nogen siger: "Jeg har tro, og at tro er tilstrækkeligt til at blive frelst." Jakob giver svaret:
"De onde ånder tror også - og skælver. Tro uden gerninger er død." (Jakobs brev kap. 2: 17 - 19)
Hvordan kan vi tale om at have tro på Gud, at tro, hvad Han lover om fremtiden, hvis vi ikke engang tror på det, Han lover os om nutiden, vore liv her og nu?
Vi er blevet indsnørede i verdslige ting, fordybede i det kødelige, som kæmper mod ånden.
Virkelig tro på Kristus havde de, som fuldt og helt bød Ham indenfor i deres liv, ved gennem handling at holde budene.
De, som virkelig kunne sige: "Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig." (Galaterbrevet 2: 20)

Maximus Confessor/bekenderen (ca. 580 - 662)

Ovenstående er dagens læsning i bogen "Kyssa spor - daglig läsning från den tidiga kyrkan" Urval av Peter Halldorf, forlaget Cordia.

Det havde jeg lyst til at dele med dig!

Guds fred og alt godt

Strandby efter solnedgang

Det er skønt, at holde ferie. Jeg elsker at rejse og opleve andre steder. Men at komme hjem til min lille by, det er dog herligt.

Solen er lige gået ned og efterlader Rugholm og Kattegat i et smukt lys.
Ålbækbugten lyser.
Ja, her er dejligt. Her vil jeg leve!

Arven

Jeg har tilbragt 9 herlige dage i Oxford. De første dage boede Jørgen og jeg på et lille hotel, men fra søndag flyttede vi ind på Christ Chuch. http://www.chch.ox.ac.uk/ Det er det største af de i alt 39 colleges, som tilsammen udgør Oxford University. På billedet ser man "Tom Tower", opkladt efter den 7 ton tunge klokke ved navn Tom - broderklokke til "Big Ben" i London. Tårnet er tegnet af sir Christoffer Wren. Han har haft travlt, den gode Christoffer. Han har tegnet de fleste af Londons kirker, incl. St. Pouls Cathederal.
Spisesalen/hallen på Christ Church er forbilledet for hallen på Hogwarts, hvor Harry Potter som bekendt får sin uddannelse. En del af filmene er optaget her.
Også Inspector Morse har færdedes her i nyere tid. Ellers er det hjemsted for "Alice in wonderland". Hun var rektors datter og Lewis Carroll (egl: matematik-lærer, Charles Lutwidge Dodgson) opfandt historierne til og om hende.

Vi deltog i "THE 12'th OXFORD INSTITUTE OF METHODIST THEOLOGICAL STUDIES"
Christ Chruch er også stedet, hvor både John og Charles Wesley tog deres teologiske uddannelse og i kirken, som både er domkirke og collegiets egen "hus-kirke", er de begge ordinerede.
The Holy Club blev dannet i deres-Oxford år. Også fængslet, hvor de besøgte fanger og fulgte en dødsdømt til henrettelse, er i byen. Det har været fængsel gennem 1000 år og er først lukket for 11 år siden. Vi besøgte stedet og fik endnu mere respekt for de fromme og socialt engagerede teologistuderende, som vi regner os som efterkommer af.
Instituttet samles hver 5. år. Dette år med overskriften "To serve the Present Age: Our Calling to Fulfill"
Læs mere:
www.oxford-institute.org/index.html Jørgens indlæg er i gruppe 4 - og nok værd at læse!

En mindedag

"I ensomhedens timer, i sorgens tunge stund, forbliv du hos os Herre, hvert smertefyldt sekund. Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi aldrig mister velsignelsen fra dem, men altid bærer med os det gode, de bar frem."
fra Salmebogens nr 459 af Svein Ellingsen og Holger Lissner

100 års fødselsdagsfest på Læsø

Torsdag d. 26. juli drog vi til Læsø sammen med de 20 medlemmer af vores nærmeste familie, som havde mulighed for at være med. Jørgen er og jeg er blevet 50 begge to- ja, jeg er jo faktisk blevet 51 - men altså vi fejrede de 100 år med en dagstur Læsø rundt i bus.

Efter sejlturen, hvor vi spiste morgenmad, var vi rundt og se den flade kønne ø.
Denne sten ved Vesterø kirke burde få os til at tænke over, om det altid er klogt at sætte skriftsteder på gravsten!

På saltsyderiet tilbragte vi en del tid -
- det var her vi spiste frokost.
Og Læsøs smukkeste saltsyder fortalte og viste, hvordan man syder salt. I moderne tid begyndte det som et forsøg og er nu en industri med mange ansatte og god indtjening til gavn for det lille ø-samfund, som er landets mindste kommune.
Desværre var rønnerne ud for saltsyderiet meget oversvømmede, så vi måtte opgive at gå tur her.

På turen rundt på øen så vi brune bier.....

....og huse med tangtag - ålegræstag, har vi lært, det er.....
....der blev spist is, vi var i tårnet i Byrum, på Østerby havn, hvor vi bl.a. så den gamle kutter "Sunlight" og på et længere besøg i "Uldstuen". Det var en lang dag....

og Finn blev træt.....
.....og Peter blev træt..
....og Thomas blev træt!

Men vi synes, det var en dejlig dag, og vi nød at have det meste af familien med på "vores" Læsø-tur, som plejer at foregå pr. cykel. Og kun os to.