Det var ikke let at forlade København. Byen er så dejlig i overgangen mellem forår og sommer - træerne er lysegrønne og vejret dejligt. Og ikke mindst - så er der Himmelske dage i Kristihimmelfarts-dagene. Det er en københavnsk udgave af de gode, gamle Danske Kirkedage, som sidst, for 3 år siden blev afholdt i Aalborg, og hvor jeg og hele familien var involveret.
Inden jeg rejste til Stockholm, nåede jeg at se Jens Galschiødts levende skulptur, FUNDAMENTALISME. Den består af bogstaverne i ordet, lavet af bøger, støbt i bronze og af skærme med texster fra de tre skriftreligioners hellige bøger: jødedommens Thora, kristendommens Nye Testamente og islams Koran. De lyse texter kører på ydersidens skærme og de mørke texter på indersiden af skulpturen.
Men altså; jeg fløj til Stockholm - og åbenbart var jeg på samme fly, som dem, der repræsenterer Danmark i Det Europæiske Melodigrandprix. På billedet se bussen, hvori Lighthouse X med følge forlader Arlanda Flygplats.


De ca 800 delegater repræsenterer Equmeniakyrkans 65000 medlemmer fra hele Sverige, og de har store ting på dagsordenen - aftale med Svenska Kyrkan, at afholde fremtidige konferencer med konsensus-beslutning, budget, udtalelse imod kernevåben på svensk jord, ny kirkehåndbog, mm.
Men der er også tid til gode prædikner, musik og sang, forbøn, lys-tændning og i aften ordination af diakoner og præster - heriblandt to gode kollegaer i RegionSyd. Det er stort!
Og hjemme i København har de himmelske dage, har jeg hørt.
No comments:
Post a Comment