For et stykke tid siden foretog jeg et impulskøb, som jeg fortrød. Det drejer sig om en meget speciel kjole i noget meget specielt stof. I den lille butik, som er fyldt med spændende tøj, er der meget lidt plads og lys, så da jeg kom hjem til lidt større forhold og så kjolen i hel figur - og hørte husbonds ikke helt begejstrede kommentarer, fortrød jeg med det samme de ALT for mange penge, jeg havde givet for kjolen. Resolut gik jeg tilbage til denne butik, hvor jeg havde betalt med kort, og gik naivt ud fra, at jeg kunne få mine penge tilbage. Det kunne jeg ikke.
Jeg fik et tilgode-bevis og har efter flere besøg i butikken efterhånden omsat det til to kjoler en bluse, en tunika og et tørklæde ( du forstår, kjolen var for dyr!) Jeg har haft det meget ubehageligt hver gang, men i går blev jeg endelig klar og fik "brugt" de sidste penge - fik endda 3 kr tilbage.
Om jeg har et nytårsforsæt? Næh, det tror jeg ikke.
Men det er med garanti sidste gang, jeg har sat mine ben i dén butik!
-Vi klarade det!
5 hours ago