Den 2. juli er datterbarnets fødselsdag. I dag fyldte hun 25, og vi spiste brunch sammen, inden hun drog sydpå med kæresten.


Jeg har været på Bispebjerg Hospital til rutine-mammografi i dag. Jeg er taknemmelig over at bo i et land, hvor vi får dette tilbud. På vej hjem kunne vi ikke køre den sædvanlige vej pga afspærringer. Det viste sig at være en stor opvisning/konkurrence mellem tambur-korps, der gik gennem gaderne og blev bedømt af mænd med skemaer og stor alvor.
Husbond og jeg cyklede til aften ud til Papirøen, hvor vi spiste marokkansk lam fra Tallerk i fællesskab med en masse andre mennesker. Det er sommer i byen, og alle er flyttet udenfor. Derfor er det ikke så rart med ildebrand og tunge røgskyer.
4 comments:
Tillykke med jeres datter!
Det er frygteligt med branden - jeg vil google og se, hvor meget skade der er sket. Men I har heldigvis haft mange dejlige oplevelser i går alligevel.
Det lyder som en ekstra god dag til trods for branden :-)
Det er lidt spændende, hvad der sker med bygningen. Jeg har deltaget i et par kurser, der foregik der, men den er godt nok trist, i alt fald de dele, jeg har set. Nu bliver der måske gjort noget ved det ...
Madame - det blev heldigvis en god dag, selvom det er underligt at have vinduer og døre lukkede en varm sommerdag.
Rasmine - jeg har aldrig været indenfor men kender flere, som har læst der. Nu er de helt sikkert nødt til at gøre noget ved huset - det er meget skadet.
Post a Comment