Søndag kørte jeg min dejlige praktiske vært, Tine hjem til Århus, og fortsatte til en god veninde i byen. Vi fik lyst til at gå i "Øst for Paradis", hvor det er mange, mange år siden jeg sidst har været. Det lignede sig selv. Vi var de to eneste til 22-forestillingen, så vi kunne frit kommentrere undervejs - det var nu meget hyggeligt.Vi så The footnote - charmerende og meget fin israelsk film om far og søn-forholdet, men ligeså meget om forsker-verdenen med konkurrence og ubehagelige kollega-forhold.

Nu er jeg ret træt. Jeg når ikke at kommentere rundt omkring, men skal nok være med igen!
4 comments:
Det lyder som dejlige dage, og så lyder det spændende, at der har været forskning ind over gospelsangens indtog i en menighed. Velkommen hjem :_)
Dejligt at høre nyt fra dig, Charlotte - og meget spændende med det du fortæller om, at gospel-sang og musik har forandret en døende menighed til en levende og voksende menighed! 'The footnote' har jeg ikke hørt om før, men nu vil jeg følge it link.
Lene - det var faktisk den anden opgave om gospel, som mine kollegaer har skrevet. Det vækker stor opsigt i USA, at hvide synger de sortes musik, og at det gør noget godt for menighederne. I USA er de sorte og hvide kirker to helt adskilte størrelser, og der er ingen sorte gospel-kor i hvide kirker. Meget underligt, men sådan er det.
Madame - det er en meget anderledes film, nok fordi den er jødisk. Men den er god, underfundig og relevant.
Post a Comment