
Saffranssnittar med vit choklad och flingsalt
8 hours ago




Så er jeg klar til på søndag! Nu til mere lavpraktiske gøremål - dejligt! Datterbarnet hænger i luften på vej til Washington DC, hvor turneen starter for gospelkoret Kefas. De er væk i 13 dage i alt og skal synge til gudstjenester hos gospelinstruktører, de kender fra Copenhagen Gospelfestival, som afholdes hvert år med Kefas, som en af værterne. Jeg var med da Kefas startede for over 30 år siden, men har aldrig været på turne uden for landets grænser.
Altertavlen hedder "Lad de små børn komme til mig" - og det er ikke en filmtittel, men et Jesus-citat. Det er et træskærerarbejde - måske ikke af stor kunstnerisk værdi - men det er altertavlen i kapellet på Överås i Göteborg, hvor jeg har taget min teologiske uddannelse. Ligesom min mand og far og svigerfar og to af mine svogre. Og så er det stedet, hvor vi blev gift, husbond og jeg for snart 30 år siden. Jeg holder af billedet af den milde, sagtmodige Jesus omgivet af blomster, fugle, børn og mennesker, der er blevet helbredt i hans nærhed. Over ham svæver to engle med kronen, der viser, at han er konge i det rige, som er Guds. Som det står i en af salmerne vi skal synge på søndag - Palmesøndag: "Lamme går, de stumme taler, de spedalske renser han, og med guddomsord han maler livets underfulde land. Se, din konge er på vej med et guddomsord til dig!" nr. 198 i Salmer & Sange
Nej, mon ikke hun tænker: Lad os så komme en tur på Sønder Strand. Nu har min menneskemor været til Café Qvindfolk og hørt om og set billeder af Hærvejstæppet, og bagefter har hun haft begravelse. Og min menneskefar har hugget brænde og ordnet have og repareret carporten efter at min menneskemor kørte noget af den (og bilen) i stykker i går!
