

"Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte." Ja, det er Paulus, der siger sådan i 1. Kor. 12. Lige præcis det sted, hvor NT siger, at det ikke duer mht. kvindelige præster - det har jeg ikke kunnet finde. Eller det sted, hvor der står, at det duer med mandlige.
Jeg, og mine søstre i Herren, tilhører en kirke, der anerkender at både kvinder og mænd kaldes af Gud til alle kirkelige embeder. Et hvert kald skal prøves og bekræftes af den lokale menighed og af kirkens præster. Er kaldet bekræftet, og har man også bestået sine eksaminer og er blevet ordineret, så har ingen ret til at stille yderligere spørgsmål.
I pastor Højlunds kirke har biskopperne netop udtalt at: "mobning og chikane af kvindelige præster er uacceptabelt, og mandlige præster, der modarbejder deres kvindelige kolleger, risikerer i sidste ende fyring."(Kr.Dagblad forsiden i dag) .
Pastor Højlund mobber eller chikanerer forhåbentlig ikke sine kvindelige kolleger. Han udtaler i hvertfald i DR2 udsendelsen, noget i retning af at kvindelige præster ikke er et emne, der fylder - eller betyder - særligt meget for ham.
Nej, men nu er han så heller ikke kvinde!!!
3 comments:
Hej Charlotte..
Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg er personligt rigtig glad for at præsteverdenen ikke kun er domineret af mænd.. Tak til jer kvindelige præster..
Godt nytår,
Keep upthe good work! :)
mange hilsener
Signe Just
Tak min ven - og godt nytår til dig med!
Kærlig hilsen
Charlotte
Kære Charlotte
Ja, det har sandelg fyldt noget i pressen, hvad de kære folk i Folkekirken for tiden til at gå med. Jeg har ingen erfaringer af en debat om dette spørgsmål i Metodistkirken i Dk i de 30 år jeg har været med, men derfor kan der jo godt ha' været et pres på kvinder i præstetjenesten. Tak, i hvert fald til jer der tjener og har tjent.
Post a Comment