Friday, December 7, 2007




I går d. 6. december var det skt. Nicolais dag. Den gode mand var biskop i Myra i det sydvestlige Tyrkiet i det 3. århundrede. En af historierne om ham er den, at han fik medlidenhed med en familie, hvor faderen var så fattig, at hans tre døtre ikke kunne blive gift. Han kunne ikke betale deres medgift. Derfor så faderen ingen anden udvej, end at lade pigerne prostituere sig. Da Nicolai hørte det, skaffede han guld nok til at redde en af pigerne, lagde det i en sæk og kastede det gennem vinduet ind i huset. Dette gjorde han i alt tre dage, og alle pigerne blev på den måde hjulpet. Den sidste gang løb faderen ud på vejen og fik et glimt at deres velgørere. Men Nicolai bad ham om ikke at fortælle til nogen, hvem der havde hjulpet. Hvilket han jo alligevel må have gjort :-) Skt. Nicolai er på en eller anden forunderlig måde ophav til julemanden, der hærger op til den højtid, der breder sig ud over alle grænser og opfører sig, som var det en årstid! Det er tankevækkende, at kristne allerede i det 3. århundrede var optaget af at redde kvinder fra prostitution. Lad os fejre Skt. Nicolai - og ikke blot på hans dag d. 6. december - ved at tage kampen op mod kvindehandel i det 21. århundrede. Fortsat god advent!

1 comment:

Tro Håb og Kærlighed said...

Jeg har slettet en kommentar fra en ikke-navngivet.