Vejen til Himmelen?

Onsdag er min Aalborg/ActA dag. I dag har jeg været i byen fra morgenstunden, idet jeg har haft gæster. 14 præster fra de mange forskellige kirker i byen var samlet til kaffe og et kort program. Jeg er med i det der hedder præste-fællesskabet. Ikke at forveksle med præste-netværket, som mødes oftere og tager forskellige initiativer i fællesskab. Der er et stort overlap mellem de to grupper. I fællesskabet mødes man en gang om måneden. Jeg er glad for igen at være med i en fælleskirkelig præste-samling. Det har jeg savnet - de sidste 20 år faktisk.
Jeg er nu hjemme igen og kan ikke være med i ActA i aften, da vi har Børnekirke med 90 til spisning i Strandby. På hjemvejen blev jeg stoppet af dette syn:
Når Limfjordsbroen er oppe, ser det ud, som om vejen fortsætter lige op i Himmelen. Og det er vel også sådan det er:
"Foran mig er en vej, jeg ikke kender .... Men et jeg ved, mit liv er i Guds hænder, og Gud er evig kærlighed"

En liflig duft af røgelse

Vi har været 7 til Kristuskrans-retræte i kirken i dag. Stilheden gør så godt, og at være stille sammen med andre er en ganske særlig gave, vi kan give hinanden. I dag fordybede vi os i Jeg-perlen og Dåbs-perlen. Men alt begynder og slutter med den gyldne Guds-perle. Her inviteres vi ind i Treenighedens fællesskab, og menneskenes bønner stiger og dufter som røgelse.

Pust til kærligheds-ilden

O Kærlighed uden grænser,
læg mig i din smeltedigel,
rens min sjæl indtil den spejler dit billede,
i klarhed og skønhed.
Læg mig i Din smeltedigel,
pust til kærlighedsilden,
gennemglød min sjæl,
rens den indtil den forvandles til Dit billede
så sandt som gnisten allerede er ilden.
fra "Bibelens perler - mød beretningerne med Kristuskransen" af Martin Lönnebo, Unitas forlag

Præsident Obama!

Helt undtagelsesvis foregik aftensmaden ved sofabordet. Der fejres!

Med særlig kærlig hilsen til kusine Hanna, fætter Fletcher og deres kære forældre.

Girls with pearls!

I morgen, tirsdag d. 20. januar, sker det: præsident Obama indsættes i sit embede. Han er et menneske og selvom hans kone Michelle siger, at han ikke fuldkommen, så har jeg meget store forventninger til hans virke, som leder.
Min søster har gjort opmærksom på:
http://www.getemgirls.com/?p=3790
som er en opfordring til at bære perler i morgen til ære for Michelle Obama, den seje kvinde ved hans side. I will! Nu vil en eller anden måske indvende, at det er der ikke noget nyt i. Sandt nok. Jeg går med perler i ørerne hver dag, men i morgen tager jeg i dagens anledning nogen særligt fine på - nogen, som Mette Risager har lavet.
Jeg har også en Obama-t-shirt, men den skal Maria have på i skole.
Min søster, Birgitte og hendes mand Niels, der jo bor i Memphis TN, var i søndags til gudstjeneste i en lille sort kirke, hvor en af deres (hvide) venner var indbudt til at prædike. Da de kom ind i kirken, var den fyldt med mennesker. Og alle, fra den ældste til den yngste, havde Obama -t-shirts på! Præsten havde sin under den åbentstående præstekjole. Den var med glimmer. I dag er det Martin Luther King Dag, og der var en helt særlig stemning i kirken. Som afslutning dannede de kreds og sang "We shall overcome"! - Hårdt arbejde venter forude, men det gør bestemt en forskel, at det er mennesker af god vilje og med en vis intelligens, der er ved rorert! God bless America!

Sokke-yngel

Store-oprydnings-dag i vasketøjet. Der stryges og sorteres. På et tidspunkt afleverede jeg bunken med enlige sokker og strømper på spisebordet, og bad resten af husets beboere om at tage en tørn med at finde makkere. Det gav ikke noget stort resultat. Nu har vi besluttet at udskrive en konkurrence:
GÆT HVOR MANGE ENLIGE SOKKER OG STRØMPER VI HAR LIGGENDE PÅ BORDET?
På Marias foranledning er præmien lidt bedre end sidst, da Thomas R. vandt en gåtur til Skagen.
Jeg er ganske sikker på at min gamle teori om, at materielle sager som sokker og bøger ejer en uudforsket evne til at formere sig. Ligger de for tæt sammen i længere tid, vil de i al ubemærkethed blive til flere!!! Måske ser vi her et bevis på "ukønnet formering" i sokkeskuffen?

Das muss man sagen!

Hørt ved frokostbordet, hvor Jørgen, Johannes og jeg er til stede:

"Skal vi ikke bare blive en del af Tyskland? Det kunne vi have en masse gavn af" -

"Jo, men hvad med sproget?" -

"Det er ikke noget problem, man kan sagtens klare sig med engelsk" -

"Nej, det går ikke. Hvis vi skal arbejde sammen med tyskerne, så skal vi kunne deres sprog! - og tysk er svært."

Jørgen: "Tysk er ikke svært. - Hebraisk er svært!"