Superwoman!

"Hvad er klokken?"
"Onsdag"
"Så er det her, vi skal af!"
Facebook er et underligt sted. Man kan få kontakt med en masse mennesker, heraf nogen man egentlig havde mistet forbindelsen med for længst. Det kan der komme meget forskelligt ud af. Jeg har valgt ikke at opsøge gamle folkeskole-kammerater, hvorimod jeg er fb-ven med en enklet fra gymnasiet. For et par år siden fik jeg lyst til at finde en kvinde, som betød rigtigt meget for mig i afgørende ungdomsår. Hun var såre let at finde - hed det samme, som for 30 år siden. Hun accepterde min venneanmodning og jeg skrev: Bliv nu ikke væk for mig igen! Hun er ikke typen, der kommenterer på fb, så vi har ikke fået megen kommunikation ud af "venskabet", men jeg har kunnet følge lidt med i hendes liv, børn, job og - bl.a. at hun blev gift sidste sommer.
Vi mødtes til et landsstævne i kirken - hun boede i Århus, jeg i Kbh. Vi blev straks venner, vi kunne de samme sange: Jannis Joplins fx., havde samme politiske holdninger, vi var "flippede" - i det hele taget var vi mere ens med hinanden, end med resten af flokken. Jeg betragtede hende som en soulmate, selvom jeg ikke kendte ordet på det tidspunkt. Hun var stærk, smuk og et spændende menneske. Vi skrev breve til hinanden, besøgte hinanden, lo og drak, dansede og snakkede hele natten. Hun var en dygtig fotograf, der fremkaldte sine egne sorthvide billeder. I mange år havde jeg altid en violinfigne i mit hjem, for sådan en havde hun. Jeg ved ikke, hvornår det gik op for mig, at hun var 3 år yngre end mig - faktisk en måned yngre end min søster - det betød ingen ting for vores venskab. Hun havde en enorm integritet, var helt sin egen, og alligevel gavmild og meget sjov.
En sommer inde i mit studie, da hun gik i gymnasiet, tog vi på interrail sammen, Europa rundt - til bl.a. Grækenland og Holland - en fantastisk tur.
Vi mistede forbindelsen, næsten lige så brat, som venskabet var begyndt. Da husbond og jeg skulle giftes, inviterede vi hende naurligvis til bryllup. Hun hverken svarede eller kom. Nogle år senere boede hun i Kbh., hvor jeg besøgte hende - vi fik en lang snak, men det var tydeligt, at vi var havnet for forskellige steder.
Jeg har ikke haft kontakt med hende før jeg fandt hende på facebook.
I går fik jeg lyst til at se hendes facebook-væg, for lige at blive opdateret. Og opdagede der, at hun døde d. 29. maj i år. De seneste skriverier er mennesker, der skiver "Hvil i fred" og "Jeg savner dig allerede."
Mine indledningsord er en af de vitser, vi havde sammen. Oprindelig var det noget, hendes far havde fundet på - men vi brugte den lille ordleg ind i mellem - vi havde flere - sort og uforståeligt for andre - inforstået og sjovt for os. - Og sådan er det vel - det var her, hun skulle af! Men tak for det hele Superwoman!

Så er julen sunget ind!

 I en fyldt kirke afsluttede de dygtige Lucipiger dagens gudstjeneste. De var mange, og jeg forsøgte at tage billeder, også af den fine Lucia-brud, min niece Sarah - men det lykkedes ikke rigtigt.

Vi var mange kor i sving, her har Wesley Chapel Singers, der ellers er et mandskor, fået hjælp af Lise og Marie, sidstnævnte spillede også klaver for os. Vi har mange dygtige børn og unge - det er en stor fornøjelse.
Det hele begyndte med dansepigerne, og Børnekoret sang også deres dejlige sange om december, jul, og om engle og hyrder.

advents-lørdag

 Vejret er her, som andre steder slået om i tø. Her til formiddag skulle juletræet hentes, hvilket jeg overlod til husbond, da jeg ikke havde det helt godt. Vi er en støre gruppe i familien, som henter træer sammen og bagefter spiser æbleskiver hos os og slutter dagen hos Jørgens faster og kusine med grønlangkål og pakkespil. I år blev det anderledes, vi spiste sammen fredag aften og hentede juletræer lørdag formiddag. Der skulle nemlig også fejres en 5 års fødselsdag på forskud i dag! Vi nåede det hele. - Kl. 17 var der adventsmeditation i et stille kirkerum med levende lys og smukke billeder.

Aftenen er brugt på bagning af leverpostej og småkager - husbond har været i skøjtehallen og William kom forbi et par timer, fordi hans forældre havde travlt med noget, han ikke kunne være med til. - Huset er næsten færdigt pyntet til jul. Juleanden er ny i år - den gamle kunne ikke holde længere, da "Frue", min gravhund ikke kunne lade den være. Hun er ellers ikke slem til at ødelægge ting, men anden var altså for spændende - man er vel en jagthund! Ellers kan anden roligt slå sig ned hos os - vi spiser kalkun juleaften.

Dejlige decemberdage

Dejlige december-dage med julehusbesøg, forberedelser til anledningerne i kirken blandet med familiens egne juleaktiviteter. Jeg har pyntet lidt, til skole-børnene skulle komme, men mangler stadig englene i vinduerne og alle stjernerne og juleblomster. Det haster ikke. Vi hører julemusik - vi har efterhånden en stor samling. Her til aften løb jeg en tur med p2 i ørerne - de transmitterede "Messias" direkte fra Koncertsalen - meget fin løbemusik!

juleafslutning

Jeg har ansvar for undervisning af menighedens børn i 3. klasse - dem, der kaldes mini-konfirmander i Folkekirken. Vi havde juleafslutning hjemme hos os i dag. På søndag skal børnene være med til at synge julen ind. De har i skolen lært nogen fine nye sange, som de har optrådt med i Abildgårdkirken i Frederikshavn. I dag fik de øvet - så er de klar sammen med Luciapigerne og de andre kor. Det skal nok blive en fin eftermiddag - velkommen på søndag kl. 16.

Madonna med barn

Denne Madonna med barn er lavet af Robert JacobsenJeg fandt dem i dagens avis. Jeg er vild med dem! Hvad synes du?

Der er noget i luften

 Fra jeg var en lille pige har adventsfester været en del af december måndes program. MK, Metodistkirkens Kvinder er den forening, som bl.a. arbejder med mission ude i verden - samler penge til arbejdet, strikker og indsamler tøj til hjælpe til børn i Afrika, Asien eller de Baltiske lande og interesseret følger med i arbejdet. Og hvert år afholder man adventsfest! Hvilket i alle årene har betydet: "Der er noget i luften", adventstale, kringle og æblekage, amerikansk lotteri med serier i mange farver, og hyggelige gevinster. Som børn sang min søster og jeg julesalmer  - vi gik begge til skolekor og kunne derfor to stemmer. Vores mor spillede klaver og ledte i det hele taget slagets gang, læste historie og holdt andagt - det var en del af "præstekonens arbejde." Dengang fik vi sodavand eller, endnu bedre - æblemost! Nu drikker vi kaffe. Både som barn og senere da jeg som 23-årig selv blev præst, var der oftest 2 adventsfester om året, da metodistpræster havde to menigheder.

I går var det Bente Skov, en af menighedens dygtige lægprædikanter, som holdt talen. Bente valgte at fortælle om sin elskede bedstefar, der havde været en af menighedens uforglemmelige søndagsskolelærere, og havde været et forbillede for hende i tro og livsmod. På trods af et forrygende vintervejr var vi 48 til mit livs adventsfest nr.??? - Og der var noget i luften!