Nok en dag i Guds hus

Vi har haft besøg af Mai-Brit Tvilling, som er Konference-læg-leder i Metodistkirken i Danmark. Det betyder, at hun er valgt af de danske metodister til at være leder af dem, der ikke er præster - hvilket jo heldigvis er de fleste! Mai-Brit hører til i Solrød Frikirke men tager sig tid til at besøge alle landets menigheder. I går aftes var vi sammen i ActA til julegudstjeneste, og i dag var vi en flok, der spiste frokost sammen i Strandby, hvor vi fortalte om kirken og arbejdet.
Men inden da, havde vi julegudstjeneste for byens to Børnehaver. Her er "Havblik-børnene" ved at tage jakker, huer og vanter af. De er fint klædt på, for først skal de i kirke, og bagefter spiser de julefrokost på restaurant Snerlen, som er et meget fint sted med "højhælede" glas, som Maria sagde, da hun var lille.
Nu er der lektie-café i kirken - men jeg skal til Aalborg og høre "Messias" sammen med Jørgen og Maria!

Godt nyt fra det høje nord!

Så er David Kvebæk igen med på bloggen! Dejligt. Tak, kære David fordi du fortæller om det tunge og svære, og om lysten til livet og om kunsten og kræfterne som er kommet igen.
http://kvebaek.blogspot.com/

Du bærer lyset frem - stolt på din krone!

I går, 3. søndag i advent sang vi julen ind. Det er altid en målsætning, at holde denne gudstjeneste inden for 1 1/2 time. Det er svært, men det lykkedes. Korene skal vise, hvad de kan, og Lucia-bruden og hendes terner skal have tid og plads. Menigheden skal synge et udvalg af vers fra julens salmer, og der skal læses, bedes og forkyndes.
Det er en dejlig dag, og for mange et vigtigt led i forberedelserne til julen. I dagens anledning var pigekoret forklædt som engle. Eller, nej, de kunne ikke nå at klæde om efter Lucia-optoget. En af deres sange var "Lad det klinge højt i sky" i en meget fin udgave.
De store piger sang også sammen med Børnekoret, det var et hit. Vi havde også et danse-nummer af Lucia-piger til barske rytmer, Wesley Chapel singers sang, og gospelkoret Chosen sluttede den sanglige del. Frederik Skov spillede trompet sammen med Anne-Kirstine på orgel; cacao for øregangene! Tak for en dejlig dag. Julen nærmer sig, præcis som den skal. I dag kom kirke-juletræet ind, så alt kan være klart til den første af tre julegudstjenester, den for byens dagplejebørn og for Myretuen, kirkens legestue.

3. søndag i advent

I går hentede vi juletræet. Det var en kold tur, så måske gik det lidt hurtigere, end det plejer. Vi er 15 - 20 mennesker fra familien, som tilsammen skal have 8 tæer med hjem. Og kravene er: grønt, tæt, højt, bredt, smalt, ædelgran, nobilis, lige så flot som sidste år og det smukkeste nogensinde. Det er altså ikke noget man "jawer te" (gør hurtigt). Undtagen svigerfar. Han synes altid, at det første træ han ser er lige det, de står og mangler. Heldigvis er Emma god til at pynte.
Her er så vores - set fra træets grønne top, hvor man ikke kommer så tit. Det billede krævede, at jeg gik ud i kulden, hvilket jeg havde forsøgt at undgå.
Først havde jeg nemlig taget et billede fra oven Men det gik ikke så godt. Jeg kom i nærkamp med både planter og fyrfadsstager i vindueskarmen. Så selvom juletræ ikke var dyrt, så har det haft sine omkostninger.
Englene er fløjet på plads i husets vinduer - i eftermiddag synger vi julen ind i kirken. "And behold..."

Anbefaling!

Se lige Tines fantastiske blog om Menneskerettigheds erklæringen -og advents-illustrationerne!
http://gjesso.blogspot.com/
Salige er de, der skaber billeder - de taler, hvor andre snakker!

Der er noget i luften

Der sker en masse i mit liv i disse dage. Ofte hører jeg bemærkninger som: Det gør ikke så meget, om vi når det hele, det bliver jul alligevel! Og det er selvfølgelig sandt, når det handler om hjemmelavet rødkål og brunkager. Det holder ikke helt mht arbejdet. Der er mange ting i en præsts hverdag i december, som bare skal gøres, og som ikke kan gøres på andre tidspunkter. En del traditioner hørte også til i min bardom som præstebarn. Fx. Advents-fest med amerikansk lotteri og "Der er noget i luften". Dengang duftede menighedssalene i de små kirker af gran og hengemt kaffefilter fra den store lyseblå kaffekande. Ruderne duggede, mor læste julehistorier, far holdt andagt, og min søster og jeg sang de julesange, vi havde lært i skolekoret - hun sopran og jeg alt. At vinde i lotteriet var stort. Vandt vi ikke, var der altid en eller anden, som forbarmede sig over os, så vi fik noget med hjem - en strikket engel eller en æske kattetunger.

Noget nyt er kommet til: Pakkespil! I ActA har vi nu for andet år i træk spillet pakkespil - og det er sjovt! Vi spiller med to terninger og må tage pakker ved en 6'er, og når alt er fordelt, og uret sat igang, skal man også give til højre ved en 1'er. Jeg forsøgte sidste år at fortælle nogle svenskere på Överås om pakkespil. De mente nok, det lød sjovt, men, som en af dem sagde: "Det kan man jo ikke have børne med til"! De havde ikke høje tanker om danskeres måde at opdrage børn, da det gik op for dem, at det foregår i stor udstrækning i vores lille land hver december. Og nu også i kirken! Sidste år havde Malika og Peter ikke fået Albert endnu. I år var han godt tilfreds med at spise sløjferne på pakkerne. Men hvordan mon han vil se tilbage på sin barndoms december i kirken?

Ikke et ord om nisser!

I dag d. 6. decmeber er det Sct. Nicolais dag - det er nemlig hans dødsdag. Man ved ikke præcis hvilket år, men det var engang mellem 345 og 351. Nicolai blev født i 280 i Tyrkiet nær byen, der nu hedder Antanlya. Læs her om ham: http://www.katolsk.no/biografi//nmyra.htm

Nicolai blev biskop i Myrra i Tyrkiet og var et menneske, der virkeliggjorde Jesu ord om at skaffe sig venner ved hjælp af den uretfærdige mammon. Han frikøbte bl.a. tre unge piger, der stod i fare for at blive solgt til et bordel. Deres far var nemlig så forgældet at han ikke kunne betale medgift, så hans døtre kunne få sig en ægtemand. At blive gift var jo den eneste anstændige måde, en kvinde kunne blive forsørget på. Nicolai lagde guldstykker i vinduet hos famlien, så de kunne betale medgiften og alle pigerne blive gift. En anden gang overnattede Nicolai i en kro, og her redede han tre unge mænd, der var blevet myrdet af krokonen, fordi hun troede, de havde penge på sig. Konen havde parteret mændene og gemt dem i saltlage i en syltekrukke (en stor en, må man formode). Nicolai fik dog både krokonen og hendes mand sat i fængsel og de tre unge mænd genoplivet! Den gode Sct. Nicolai er oprindelsen til ham, nogen kalder julemanden. Og det er jo smukt og fint. Og han har intet at gøre med nisser - som er en helt anden historie!