Tornekrone-kapel og passionsspil

Niece Hanna havde tipset om at tage til nordvest Arkansas. Efter 5 timers kørsel kom vi til den fine lille by Eureka Springs som er defineret som "Verdens arv."Byen har snoede og stejle gader, masser af butikker med kunsthåndværk (og julepynt!) og sjove sager. Men vi skulle besøge The Thorncrown Chapel, som er bygget i skoven lige uden for byen. Jeg havde set billeder af denne skov-kirke - men det er svært at gengive bygningen og dens virkning på fotografier. Jeg blev helt stille og fredfyldt - fornemmelsen af at på en gang være i en katedral og midt i en skov, var overvældende.

 Et andet formål med besøget i Eureka Springs var at overvære The Great Passion Play. Vi var alle fire noget skeptiske, hvilket man bør være i "Guds eget land," hvor Bibelhistorie kan fortælles, så det er svært at genkende Min Herre, Jesus.

 Spillet stammer tilbage fra 1968 og bliver opført af skuespil-elever. Alle dialoger er indtalt og afspilles med underlægningsmusik. Skuespillerne bevæger sig rundt og agerer med store fagter. Men scenen! Det er utroligt flot opbygget, så man har alle scenarierne for sig på en gang, og skiftene foregår ved lys, lyd og at skuespillerne flytter sig. Ind imellem løber en hyrdedreng med en stor flok får gennem hele scenariet, og der er heste, æsler, duer og kameler med.

 Det er en meget gammel tradition at opføre passionsspil, hvor man gengiver fortællingen om Jesus med vægten lagt på Påsken. - Her fik vi Himmelfarten med! Det tog 2 timer, og der var fuld fart på og ingen pauser. Det er bestemt værd at rejse efter!

Alt "halløjet" omkring passionsspillet (incl. et kapel bygget ved et stykke af Berlinmuren) kan man roligt springe over. Kæmpe statuen af Kristus kan ses langt væk, men jeg kan bedre lide Thorvaldsens Kristus hjemme i Domkirken i København.

På vejen kørte vi gennem Conway, hvor Hanna jo bor og arbejder. Vi besøgte hende begge gange - både i hendes dejlige hjem og på hjemvejen, hvor hun lavede mad til en ungdomsgruppe, der besøgte Hendrix Collage, hvor hun nu arbejder efter afsluttet examen.  

Vi er tilbage i Memphis. Læser i aviserne at vi er tæt på varmekord for juli, da temperaturen alle dage har været over 100 gr Fahrenheit, hvilket svarer til 37,7 gr. Celcius. Flere gange har vi haft 104, som svarer til 40 grader Celsius - og luftfugtigheden er høj! Om natten er her 24 grader, og det kan være svært at sove, selvom vi har en ventilator kørende. - Nu er det imidlertid slut. Om et par timer kører vi til lufthavnen og begynder den lange rejse hjem. Lige nu sidder jeg og blogger ude ved poolen iført "næsten ingen ting" - og husbond ligger  i solen i et tilsvarende kostume. Det har været en ualmindelig dejlig ferie. Vi har nydt familien, landet, kirkerne - suget indtryk til os og glædet os over livet med de af vore kære, som vi ser alt for sjældent! TAK til Fletcher, Hanna, Niels og Birgitte for husly og dejlige oplevelser. - Næste gang i København? (husk frakker:-)

Beale Street on a Wednesday night

Alle aldre er med i paraden

Nogen er så fine, at de skal køres på vogn til og fra

Dette indlæg er dedikeret til Lene og hendes landmand og til Thomas og Randi (- og alle andre, der holder af motorcykler)

 Beale Street er et historisk mindesmærke i USA - gaden, hvor Bluesmusikken har sine værtshuse og bustikker. Onsdag aften er gaden afspærret af politiet og fyldt med motorcykler af alle slags - dog flest Harley-Davidson

- selvom de er udstyret med V8 motor:-)

 Det er vores sidste aften i USA for denne gang. Vi har spist aftensmad ved poolen, været på Beale Street og nu e det snart tid til at gå til ro. Svært at sove i varmen - det er 31 grader (celsius) og klokken er snart 23. Selvom der er air-kondition i huset, er det stadigt varmt. - Vi har været på tur de sidste 2 dage - der kommer et indlæg om det fantastiske "Passion-play" vi oplevede - men nu: God nat!

Mest for sjov - men også noget for alvor!

 Ting vi ikke købte:

 Et besøg på det militære overskudslager i Collieville er en oplevelse. De har ufatteligt mange ting, man IKKE har lyst til at eje.

 Vi købte heller ikke kager i dette supermarked:

 Men vi VAR til live-koncert ved The Shell, med madkurv og venner.

 Og Birgitte og jeg HAR været alene ude at spise (mens mændende var til "mandetræf" med menighedens mænd i et privat hjem med grill og uden salat)

 Vi købte ingen t-shirts her -

 - men et par sko. Og vi gik i kirke både formiddag og aften. Først til gospelgudstjeneste med masser af liv og rytme og senere med stille meditation, lys-tændning og nadver. Vi har en dejlig ferie med sjov og alvor. Vi snakker politik og verdensorden - kirke, tro og barndom. Vi opdaterer hinanden på familien og gamle venner og bekendte. Vi har det dejligt!

There´s some part of me wants to see Graceland

Der er så meget at fortælle om Elvis Aron Presley. Jeg opfordrer dig til at klikke på hans navn i forrige sætning og læse Wikipedia indslaget om drengen, født 8. januar 1935 i Tupelo Mississippi hvor han boede de første 13 år af sit liv i dette lille hus.

Han er indbegrebet af The American Dream i den forståelse, at  selv om du kommer fra det fattigste lag af samfundet, har du mulighed for at skabe rigdom og berømmelse.

"That's all right mamma" - en af de første indspilninger, Elvis lavede i Sun-studio - og den plade, der gav ham gennembrud i radioen.

Elvis brød for alvor igennem i 1956 - (året hvor jeg blev født)

Graceland købte han i 1957 for 102.500 $.

Hele huset blev indrettet overdådigt og hans forældre flyttede med ind i de ny omgivelser. 

Billiard-rummet er beklædt med stof i lange baner.

På Graceland kan man se alle de mange guld- og platinplader, priser og anerkendelser, Elvis modtog. Ud over soldatertiden i Tyskland, gav Elvis aldrig koncerter uden for USA. En lang overgang indspillede han film, som gjorde hans musik (sam han ikke skrev selv) kendt.

I haven ligger Elvis og den nærmeste familie begravet. For fans er det nærmest et religiøst sted - for os andre er det: for meget!

Elvis' fly og biler er udstillet og hans kostymer. Elvis døde på Graceland 16. august 1977 pga misbrug. Biografier fortæller om et menneske, der elskede sin familie, var uhyre generøs og godhjertet, men som også var rastløs og søgende, lod sig udnytte af musik-branchen og som ikke selv kunne forvalte sit talent. The American Dream, sidste akt!
Et andet Graceland-besøg

300 mennesker, der gør en forskel!

 Inden de unge rejste hjem efter 10 dages ferie, nåede vi en hel masse i onsdags. Først besøg i menigheden "First Congo." Deres kirkebygning er gammel og har tidligere dannet ramme om to andre kirkesamfund. Selve gudstjenestelokalet er nu opbygget med stole omkring et centralt ottekantet alterbord. Gudstjenesteleder og præst står i hver sin ende af cirklen og lokalet er dekoreret professionelt af en ansat.

 I den ene ende af lokalet har de lagt et gulv i en stor mosaik - i midten står døbefonten. Det er en stor, smuk glasskål placeret på "Livets træ"

 Vi blev vist rundt i hele det store bygningskompleks, hvor der er madudlevering, suppekøkken, vandrehjem og sleep-inn for skoleklasser.

 Der er masser af smukke plakater - her et billede som viser en dåb, hvor menigheden står samlet rundt om dåbsfamilien.

 En hel billedserie viste Jesus og disciplene som indianere fra forskellige stammer - her "Jeg er den gode hyrde"

 Maria og Jesus -

 Jesus og disciplene. Jeg er vild med de billeder, som med kirken i det hele taget.

Mary-Linn Hudson, professor  of preaching and worship på Memphis Theological Seminary er medlem i menigheden og en af Birgittes lærere. Hun tog sig tid til at vise rundt og forklare. Vi blev meget inspirerede!

Dette billede ligner bare en stak gamle cykler i en kælder. Og det er det. Men det er også kirkens cykel-værksted, hvor de i flere år har givet unge som voksne muligheder for at bygge deres egen cykel af gamle dele. Cykling er ikke særligt stort i Memphis - det er for varmt, og der har manglet cykelstier. Men det er blevet anderledes bl.a. takket være medlemmer fra menigheden, som har arbejdet politisk for at få en nedlagt jernbane lavet til cykelvej og i det hele taget skaffe bedre muligheder for cykling. Det er en af måderne denne menighed er med til transformere samfundet. En åben menighed, hvor folk fra forskellige kulturer og seksualitet hører hjemme! Deres meget store sociale arbejde er betalt og båret af menighedens kun 300 medlemmer!!! Respekt!

Little Rock og Conway

Den lille familie indrammet af et elefant-skelet på Hendrix Collage

Vi kørte vestpå til Hanna, som bor i Conway, hvor "hendes" collage, "Hendrix" ligger. Efter afsluttet examen har hun fået en stilling, der på nogen punkter svarer til studievejleder i vores system. Hun bor i den ene side af et hyggeligt dobbelthus ikke langt fra skolen.

Husnummeret ligner noget fra Harry Potter:-)

Hanna har indrettet sig meget hyggeligt. Her viser Birgitte hendes fine quilt med motiver fra Hannas liv.

Besøget i Little Rock omfattede besøg på Clinton arkivet, hvor en kopi af Clintons indretning af "The Oval Room," præsidentens arbejdsværelse findes.

Clinton-arkivet er et meget flot designet hus, og materialerne er lokale - træ, metal mm. Vi bemærker dog, at lamperne - de er vist fra Danmark:-)

Som jeg har fortalt, rejser vi frem og tilbage på forskellige tidspunkter. I dag har sagt farvel og god tur til Johannes. Dejligt, at vi kunne være sammen så længe.