Landet!

Der er hul igennem med Skype. Husbond er landet i det varme North Carolina, hvor der er 35 - 40 grader. Det værste ved at være i den del af USA om sommeren er, at man ikke kan være udendørs. Vi er vant til at færdes ude hele sommeren, læser og spiser udenfor, går, løber, cykler. Men hos min søster fx. kan man kun løbe tidligt om morgenen eller ligge i poolen. Eller er det bare med at komme ind i den svale aircondition i en fart.

Jeg glæder mig nu alligevel til at skulle holde ferie hos hende og familien i august :-)

Tom stol

Min mand har efterladt sine stole tomme - både her bag skrivebordet -

 og den overfor mig ved spisebordet i køkkenet. Om 25 dage skal jeg hente ham i lufthavnen igen. Jeg glæder mig allerede. I fire arbejdsuger skal han, sammen med andre forskere, læse, skrive og samtale til brug for sin phd-afhandling. Det er en dejlig chance, og med den disciplin han udviser, når han dag efter dag sidder alene med bøger og pc'er, så er det skønt at have kvalificerede vejledere til rådighed.
I går aftes var vi i Aalborg til en festlig Kirkevandring. Vi var nogen hundrede mennesker, der begyndte i Den Katolske Kirke, gik videre til Budolfi, domkirken og sluttede i Bethelkirken, en af byens baptiskirke. Vejret holdt, regnen kom først på hjemturen. Som afslutning - inden kaffen - sang vi den keltiske velsignelse, som her er min hilsen til husbond:

Må din vej gå dig i møde
og må vinden være din ven
og må solen varme blidt din kind
og må regnen vande mildt din jord
Indtil vi ses igen
må Gud holde -
holde dig i sin hånd!

Stilfærdig lørdag

I morgen er det søndag. Louise og jeg har gudstjenesten sammen. Lige nu passer vi William - stærkt hjulpet af hans farbror Thomas. Barnet faldt i søvn til guitarspil og sang - husbond øvede til gudstjenesten, hvor han spiller bl.a. til den danske udgave af "Amazing Grace"

Nu  er William vågen igen - spændende, hvordan det skal gå - og hvor længe?  - Jeg nyder aftenen. Tidligt mandag skal jeg sende min kære mand til USA for de næste 4 uger!!! Aldrig har vi været så længe fra hinanden i de 30 år, vi har været gift. Faktisk har vi bryllupsdag lige inden han kommer hjem igen. - Han skal på alle tiders spændende studieophold, og det er ham så vel undt! Men lige nu nyder jeg bare, at vi er sammen.

ord af Augustin af Hippo

Gud, du har skabt mig til dig, og mit hjerte har ikke ro, før det finder hvile i dig!

LOOP for krop og sjæl

Pludselig er det over 100 gange jeg har været tilloop. Selvom vi har 10 km til vores lokale LOOPcenter, er vi alligevel gode til at komme ad sted. 2 - 3 gange om ugen blive det til. Det er en motionsform, der passer perfekt til vores måde at leve på. Fra vi tager hjemmefra, og til vi er tilbage går der 70 minutter. Hele kroppen er arbejdet igennem, man behøver ikke tænke en masse - bare indstille den næste maskine, så den lige passer til mit niveau, udføre mine øvelser i 45 sekunder, flytte videre til næste maskine, når klokken lyder og så ellers bare nyde at være til. Nogen gange er vi mange på en gang, andre gange er jeg helt alene i den ene af de to cirkler. Vi er der mest efter spisetid, gerne mellem 20 og 21. Der er ret stille. Enkelte gange har jeg været der om formiddagen - der er der fuld tryk på. Men stadigvæk foregår det hele stille og fredligt - de ældste er over 80, de yngste omkring 20.

flere Skagens-billeder

Vi gik ikke ud på Grenen i går. Vi havde andre planer, men vi var lige nede og se strandkanten. Edderfuglene hyggede sig på deres lille ø.

 Det var helt tydeligt, at de havde noget for ude i havet - om de fiskede, legede eller holdt svømmeøvelser er ikke helt klart.

Dejligt, at have en hel dag alene med datterbarnet - det er ikke ofte, det sker. Taknemmelig, bliver man!

Kast garnet ud

Vi holdt Landsmøde med fisk og fiskeri som tema. Fra torsdag aften til søndag eftermiddag var menigheden vært for det demokratiske kirke-møde, som er øverste myndighed for Metodiskirken i Danmark. Imellem forhandlingerne fik vi deltagerne til at tænke over, at man ikke kan fiske, hvis man ikke vover sig ud på dybet. Og at ligesom der skal forskellige redskaber til at fange forskellige fisk, så er menneskers vej til tro forskellig. Ved søndagens gudstjeneste opfordrede vores biskop Christian Alsted os til at kaste garnet ud på ny, og blive menneskefisker - som Jesus sagde, vi skulle.

 Kirken var dekoreret, så vi skulle huske, at kirken ikke er et akvarie, men et folk af menneskefiskere.

 Dansepigerne sluttede gudstjenesten festligt af og efter en dejlig middag og 3 intensive dage, rejste vore gæster hjem. Se mange flere billeder her

 I dag har jeg holdt fri - med en tur til Skagen, hvor vejret var så smukt!

Landsmøde

Jesus kalder os til at være menneskefiskere. Men af og til opfører kirken sig, som om vi er sat til at passe akvarie! Det er udgangspunkt for Metodistkirkens landsmøde som er både for kirke og Børne- og ungdomsforbund. Vi er værter her i Strandby i disse dage. Der bliver visualiseret med net, akvarier, måger, pausefisk og andet spændende. Men på bloggen bliver der måske lidt stille. Vi havde en god begyndelse i går aftes, men nu går det løs! Jeg får heller ikke kommenteret rundt omkring. I ønskes alle en god Bededagsferie med eller uden fisk!

Havehøst

I vores nye have vokser mange spændende ting. Her er et lille udvalg samlet i en buket.

I dag har vi fået rabarbergrød af egen avl. Vi fodre fuglene og er helt forbavsede over, hvor meget de spiser. Jeg troede egentlig, det var om vinteren, de spiste mest. Men lige for tiden tømmer de to foderrør om dagen, hvis de får lov. Fuglene er ved at koste mere i foder end hunden!

Væven igen!

"Verden er smukkere med dig" - sådan lyder kernen i denne uges læsning af "Væven", bogen skrevet af biskop Martin Lönnebo. Jeg har tidligere omtalt, hvordan vi hver eneste tirsdag samles en lille gruppe kvinder for at dele stilhed efter læsning fra bogen. Og fra i dag og gennem den kommende uge vil øve os på huskeordet "Størst er kærligheden" - og bede bønnen "Giv mig kærlighedens øjne". 

Natvarmestue og dagens travlhed

I lørdags var jeg til Café Mandfred i Østervrå frikirke. Cafeen har givet inspirationen til vores egen Café Qvindfolk. Lørdagens gæst Ida, fortalte om sit arbejde som leder af natvarmestuen under Kirkens Korshær i Aalborg. Det var spændende at høre om arbejdet blandt de mennesker, som har sværest ved at få hjælp i samfundet. Hver nat kl. 23 åbner natvarmestuen i Korsgade. Alle bliver lukket ind, uanset de er påvirkede, dog må man aflevere sine flasker for først at få dem udleveret, når man går igen. Der serveres skrabede håndmadder og tilbydes et sted at sove. I Korshæren blander man sig ikke i, hvordan folk lever deres liv. Først hvis mennesker selv ønsker en ændring, tilbydes de hjælp. Det var svært for nogen af Café Mandfreds gæster at forstå. Men det er faktisk nødvendigt, at der er et frirum, hvor tunge misbrugere bare kan være. Deres hverdag er i forvejen barsk, med kamp for overlevelse og plads i gadens hiraki. - Jeg kunne ikke lade være med at tænke tilbage på mine unge år i København, hvor min mor var leder og min far præst ved Centralmissionen. Arbejdet har ændret sig siden dengang, men er stadig et væsentligt tilbud til de samme mennesker, som Kirkens Korshær henvender sig til. Da jeg var ung blev der holdt møder med bespisning fredag og lørdag aften, og tirsdag og torsdag middag. Arbejdet blev udført af frivillige, som skulle organiseres, der var tøjdepot, med udlevering af trøjer, frakker, bukser ol. Penge skulle samles ind hos bidragyderne. Julen var en ekstra travl tid, der skulle samles penge ind, deles julehjælp ud, fejres juleaften og julefest for mange mennesker. Jeg holdt meget af arbejdet, og sammen med min familie, far, mor og lillesøster var det spændende år. Nu er det min svoger, Finn Uth, der er leder og præst ved MSA, Metodistkirkens Sociale Arbejde, Centralmissionen. 

I dag har jeg bl.a. brugt tid på at tage billeder på havnen til brug ved kirkens landsmøde, som Strandby menighed er vært for senere på ugen. Vi venter ca. 90 gæster og delegater til den demokratiske samling, der rammes ind af gudstjenester og møder. Nu ad sted til korøvelse og musikmøde, så vi er sikre på, at alle detaljer er på plads.

Kollegadag ved vestkysten

Blogger har ædt gårdsdagens indlæg om vores kollegadag ved vestkysten. Louise havde tilrettelagt dagen, som begyndte med morgenbøn og sang i Hirtshals kirke. Herefter var vi på vandretur i den dejligste natur.

 I søerne var der masser af haletudser.

 Der var så mange grønne nuancer, alt er sprødt og smukt. det havde regnet lidt, så duften var også overvældende.

 Vi havde mange ting at dele. Der er nu gået et år, siden Louise begyndte som præst i Strandby - spændende og udfordrende. Det er det for os alle sammen. Og dejligt! Vi har besluttet os for at holde kollegadag en gang i kvartalet. Hver uge bruger vi nogen formiddagstimer sammen til evaluering og planlægning - men det er helt specielt at være på tur sammen.

 Vi spiste frokost tilbage i Hirtshals, og på vejen hjem var vi ved Det Blå Ishus i Tversted efter is.

 I Hirtshals lider de ikke af mindreværd, selv om de bor i "vandkants-danmark"!

En onsdag i maj

Dagen begyndte med  samvær med William - mit dejlige barnebarn på 5 1/2 måned. Over middag kørte jeg sydpå til Aalborg, hvor resten af dagen var fyldt med spændende arbejde med Gud og mennesker.

I morgen er der atter en dag - om Gud vil. Hvis det går som planlagt skal jeg på tur med min gode kollega. Louise har tilrettelagt vores kolega-dag, som jeg glæder mig til.

Glas i Lønstrup

Dagens arbejde bestod bl.a. i en dejlig udflugt med menighedens kvindekreds. Vi kørte til vestkysten og besøgte Lønstrup.

 Vi var i et glaspusteri med skønne, skøre sager.

Mors dag

Tak søde børn og svigerdatter:-)

Travl og dejlig weekend

Weekenden er bl.a. gået med et dejligt bryllup i Fonnesbæk kirke. Det er jo en folkekirke, med brudeparret tilhørte hver sin kirke, så vi var to præster om det - jeg talte og sognepræsten viede.

 Fonnesbæk kirke er 20 år gammel, og de har to smukke malerier af Arne Haugen Sørensen.

 Efter vielsen kom politiet - dvs. de stod æresvagt uden for kirken, da vi kom ud, da både brud og gom er betjente. Det var flot! Her er de en afslappet samtale med den lokale præst.

Festen blev holdt i Angliahuset, som oprindeligt blev bygget som skjortefabrik af fabrikant Aage Damgaard. Huset er rundt og hele indercirklen er dekoreret af Carl Henning Pedersen. Nu rummer huset TEKO som er Skaninaviens største design- og businessskole inden for mode- og tekstilbranchen.

Luftfotoet er lånt her

På vejen hjem besøgte vi skulpturen Elia, som ses i baggrunden, men da var telefonen med kammera løbet tør for strøm. Vi standsede også i Viborg ved Søndermarkskirken fordi jeg gerne ville vise mine rejsefæller Hærvejstæppet og kirken. - Jeg har ikke haft tid til at læse blogs og kommenterer så meget hos jer andre - håber på forståelse.

Broget besøg i bazaren

Jeg har været i Århus. Turen indeholdt bl.a. et længe ønsket besøg i Bazar Vest

Her kan købes gaver - ubeskrivelige, billedet må tale for sig selv.

Sko og tøj var der meget af - var man mavedanser, er det her et paradis. Vi spiste dejlig mad og købte krydderier, gede-feta og lidt forskelligt andet. Uret herunder lod vi dog blive:

4. maj - levende historie

Er 5. maj ikke officiel flagdag? Det har de i såfald glemt på Strandby skole, som vi nu bor overfor.

 I går aftes holdt vi 4. maj arrangement i den lille kirke i Aalborg. Vi var 25 i de små lokaler, men det gik. Vi spiste sammen og fik derefter en powerpoint gennemgang af 2. verdenskrig og Danmark. Herefter fortalte mine svigerforældre om deres oplevelser. Poul var 14 og Emma 10, da tyskerne besatte landet. Poul boede i Strandby, og kunne fortælle om fiskeriet - hvor 3 kuttere blev minesprængt i december 1940. Herfra blev der også sejlet flygtninge og våben til og fra Sverige. Selve 4. maj tilbragte Poul i Sverige. Emma, min svigermor boede på landet, hvor de ikke mærkede meget til krigen. Indtil nogle russere, der var taget som krigsfanger og tvunget i tysk soldateruniform, søgte tilflugt på familiens gård. Familien var anstændige kristne mennesker, der gav flygtningene mad og lov til at overnatte på høloftet. Men tyskerne var åbenbart i hælene på dem, de omringede laden og dræbte to af russerne i  ildkamp. Det var forfærdeligt at opleve for både børn og voksne i familien. Oven i det, blev Emmas far anholdt af tyskerne, fordi han havde huset flygtninge. Han var arresteret i Aalborg i længere tid og blev udsat for tortur. Det kom naturligvis til at præge familien, men var ikke noget andre vidste noget om, før Emma for nogen år siden skrev historien ned og gav den til familien.  - Nu hører vi om krig og terror hver eneste dag - men alle de mennesker, der lever videre, dem hører vi sjældent om. Mine egne forældre boede i Holstebro og København, og de havde andre historier at fortælle - dem har jeg tidligere delt på bloggen. - At fejre 4. maj kan være en måde at give plads for den virkelighed, som er vores, også selvom det er "historie". Tak for en god aften!

Fjendebilleder

"I mourn the loss of thousands of precious lives, but I will not rejoice in the death of one, not even an enemy. Returning hate for hate multiplies hate, adding deeper darkness to a night already devoid of stars. Darkness cannot drive out darkness: only light can do that. Hate cannot drive out hate: only love can do that." - Martin Luther King Jr.
Jeg har det svært med de store overskrifter i nogen amerikanske aviser, hvor man ønsker Bin Laden skal brænde i Helvede. Nu er han jo død, kunne det så ikke være nok? Og hvordan skal vore børn lære at tilgive og behandle hinanden ordentligt, når voksne politikere glæder sig over, at en fjende er død? At tage et andet menneskes liv løser ingen problemer. Men det kan skabe nogen nye.

Søndag med mission og musik

Første søndag i maj er missionssøndag - i år er det så også 2. søndag i påsken. Det passede fint sammen, da evangelieteksten handlede om den opstandne Jesus, der møder disciplene, som sidder bag lukkede døre af frygt. Jesus lyser fred over dem og sender dem ud i verden, hvorefter han blæser Helligånd i dem.

 Vi var tre præster i arbejde, da Jørgen og jeg havde gudstjenesten i kirken, mens Louise bortførte børnene til deres egen kirke, som hun havde forberedt så fint. De tændte lys på alle 7 verdensdele på alterbordet og så billeder på væggen bl.a.

 Senere på dagen havde vi koncert med koret Notable fra Aalborg. Deres dygtige leder Mille, havde lavet de fleste arrangementer. De sang Tina Dicow og Sting mm. Det var rytmisk svære sager, og ind i mellem sang de 7-stemmigt - med vilje, altså. 3 af pigerne i koret har sunget i både børne- og pigekor i vores kirke, så det var spændende at høre, hvad de går og laver nu.