Godt nytår!

I dag er det første søndag i Advent, og dermed er det nye kirkeår begyndt. Det fejrede vi i kirken til formiddag med "Vær velkommen Herrens år" og læsninger fra Esajas: "Du kommer den i møde, der med glæde handler retfærdigt". Og så er der sket noget rigtigt fint i kirken; - i år har vi fået lilla lys og bånd på den store adventskrans. På forsiden af kirkebladet har jeg skrevet om advent, som jo er en forberedelses tid - en besindelses tid, der i kirkeåret deler farve med fastetiden, der leder frem til Påskefesten.
Herhjemme indeholder advent selvfølgelig forberedelser til de forskellige gudstjenester, juleafslutninger og adventsfester, foruden bagning af småkager, julegave-køb (dem til USA skal snart ud af huset), fremstilling af konfekt og hentning af juletræ. Hver lørdag har jeg meditation i kirken over en af søndagens tekster - en vigtig del af min egen advent. Og så har Jørgen og jeg en tradition, som vi har holdt ved i alle årene. Hver advents søndag hører vi Händels "Messias" - det hele. For nogen år siden gav jeg Jørgen partituret (noderne!) 350 sider.
Vi bliver aldrig trætte af hverken teksterne, der alle er Bibel-citater, eller musikken. Vi har den i flere udgaver og har naturligvis hørt den live mange gange. De første ord er fra næste søndags tekst, Esajas 40 "Comfort ye, comfort ye my people". Når jeg hører de ord igen, så er det Advent. Det er den Gud, jeg tror og elsker - Ham, der kommer for at trøste menneskene, som Han elsker!

Tænk stort, du lille menneske!

Jeg har netop i dagens Kristeligt Dagblad læst følgenede citat af digteren Klaus Høeck:

"Jeg har bemærket, at de største tænkere altid ender ved Gud. De mellemstore bliver i ævlet. For de magter ikke at slutte erkendelsen af. De kan ikke beslutte, det vil sige springe: Nu er det vrøvlet eller Gud. Nu skal du springe!"

Jule-theen er landet!

Mmmmmere duft! Jeg har hørt, at det fejres, når en hvis juledrik er ankommet. Her i huset er det altid en glæde, når Jule-theen lander. Nu kan jule-the muligvis være flere ting; her er tale om Nygaards "Vores egen julete". Den er stærk, krydret og smager bl.a. af mandel. Og så dufter den så godt. Faktisk kan denne the købes hele året rundt, fx. på: www.nygaardskaffe.dk , hvis man ikke har mulighed for at besøge den herlige lille butik selv (det kan godt blive en dyr fornøjelse - men af de gode)
Hos os drikker vi kun jule-the i advents tiden og julen over helt til Hellig-3-konger, og til et evt. lager er tømt. I går købte jeg ind, og min undskyldning for at tage hul på posen var, at det var d. 26. november, og dermed er der ikke engang en måned til Kristi-fødselsfest. Og jeg er helt sikker på, at jeg ikke bliver træt af smagen og duften, selvom vi er begyndt en lille smule for tidligt!

Godt gået!

Så har vi den årlige julebazar godt overstået! Om der var gang i den? - nemlig, ja. Kl. 13:30 sang Børnekoret, årets ankermand murermester Palle Jensen, åbnede dagen ved at holde en fin pep-talk, hvis grundtanke var, at nu skulle der bare bruges nogen penge! Og så gik det løs.
Blev der solgt desseret og drukket kaffe? Det gjorde der! Mange familier mødes denne dag - flere generationer. Nogen kommer hjem langvejs fra for at være med. Der er tombola, en for børn og en for alle. Der er salgsbod og grøn bod og spejderbod med bolcher og en masse fine sager. Og så er der amerikansk lotteri.

Kommer der mange folk? Jep, det gør der. Klokken 16 ebber det ligeså stille ud, og kl. 18 er alt ryddet til side, hele huset gjort rent --







--og pengene talt op: 59.000kr. Tak til os alle sammen for en dejlig dag og for et godt bidrag til kirkens børn og unge.

En liflig duft for Herren

I kirken dufter der ofte. Lige for tiden stærkt. Af bolcher, pebbermynte- eller lakridsbolcher fx. Spejdere koger løs til årets julebazar, som er på lørdag. I kirkerummet dufter det af liljerne på alteret. Her til formiddag, onsdag dufter det af bagværk til legestuen Myretuens kaffebord.

Men vigtigst er det, at vi , de mennesker, der kommer i huset, er Kristi vellugt.

"Men Gud ske tak, som altid fører os med i Kristi triumftog og overalt lader os udsprede kundskaben om ham som en duft. For vi er Kristi vellugt..." siger Paulus i 2. Kor. 2: 14

postkort

Jeg har fundet dette postkort på en anden blog - nu ligger det så her:

Lidt nyt

Jeg har tilføjet et nyt element på bloggen, så du kan markere, at du er fast læser. Jeg ved, der er mange som følger med, og det kunne være sjovt at få nogen til at skrive sig på.
Samtidig har jeg ryddet lidt op og fjernet et par blogs, der af forskellige grunde ikke opdateres for tiden. Der er nu en del af dem, som er tilbage, der også er meget stille --- i lang tid. Men de har nok travlt et andet sted. Sammen med alle deres venner :-)

Alle gode gange 8

For 8. gang har vi haft koncert med Phil Mason og hans orkester. De kommer fra England og Scotland og spiller traditionel jazz, og
det er altid en fin oplevelse, at høre- og se dem. I dag blandede de New Orleans jazz med det, der plejer at udgøre hele repertoiret i kirken, nemlig religiøse sange som "What a friend we have in Jesus" og "In the garden". Det fungerer rigtigt godt. Kirken er fyldt og tilhørerne lever med og lader sig påvirke af den gode energi fra sangen og musikken. -
Det har været en god weekend. Formiddagens gudstjeneste var præget af kirkeårets sidste tekster, der jo handler om det endelige opgør mellem Gud og mørkets kræfter, de sidste tider og Jeus genkomst. Vi sang dejlige, store salmer og Jørgen prædikede om, hvordan den første kristne kirke overlevede forfølgelserne, og om hvordan troen på den opstandne Jesus og Kærlighedens endelige sejr altid vil få det sidste ord.
Rejs op dit hoved, al kristenhed!
opløft dit øje, slå ej det ned!
i Himlen du har hjemme.
Lørdag var jeg i Viborg til stormøde om Danske Kirkedage, som skal afholdes i Kristi Himmelfartsdagene 2010 - 13. - 16. maj. Jeg er med i Pilgrims- og spiritualitetsudvalget, og vi er allerede i fuld gang med at samle gode ideer. Lørdag var alle udvalg og præsidiet samlet til inspiration og ide-udveksling. Hvis ideerne holder og kan føres ud i livet, bliver det nogen gode, inspirerende og væsentlige kirkedage.
Det er herligt at være en del af Guds folk!

Fay Weldons kristne tro i praxis

I et fint interview i dagens Kristelig Dagblad skriver forfatteren Fay Weldon bl.a. om da hun blev kristen. Hun valgte som voksen at blive døbt og konfirmeret og er i dag medlem af den Anglikanske Kirke. Hun og hendes mand kører langt til kirke for at deltage i en liturgisk gudstjeneste uden prædiken fordi: "At prædike er en svær kunst. Hvem er målgruppen? Kirkegængere er meget forskellige, og det er en nærmest håbløs opgave at sige noget relevant til alle. I det hele taget finder jeg, at jo mere præsten træder igennem, jo sværere bliver det at komme til Gud. Præsten bliver større, og Gud bliver lille. Det er måske okay, hvis ikke det var fordi, det var en gudstjeneste, jeg var kommet til."

Interviewet slutter:"For et par år siden skrev jeg bogen "Hvad gør kvinder lykkelige", og her konkluderer jeg, at det, som gør kvinder lykkelige, er at være gode. Når jeg ser tilbage på mit liv, så er det ikke de gange, hvor jeg har fulgt lyst og impulser, at jeg er blevet lykkelig, men de gange, hvor jeg har gjort dét, jeg burde. Livet består af talrige små valg, og kristendommen hjælper mig til at se alt som en del af en moralsk kontekst. I dag overvejer jeg i højere grad, hvad jeg gør, og er blevet bedre til at kontrollere mine værste impulser."

Der er langt til BogForum, hvor man kan møde Fay Weldon i dag kl. 16 - men heldigvis har jeg mine aviser og min radio, så lidt med er man jo alligevel.

Vand til vennerne i Congo

For længe siden kom MUS-lederne, altså dem, der har de mindste spejdere, og bestilte en gudstjeneste med VAND som tema. Gennem flere aftner har spejderne lært om vand og bl.a. været på besøg på det lokale vandværk. I aften var vi over 100 mennesker til spisning. Bagefter fortalte Bente Skov om vand-projektet i Congo, som hun og hendes familie selv har været en aktiv del af for to somre siden. Ved gudstjenesten, der både handlede om dåb, drikkevand og fodvaskning, samlede vi over 3000 kr ind til vandrør.

Læs mere - og vær selv med (fin julegave ide?): http://metodistkirken.dk/downloads/Giv%20et%20gavebevis.pdf

jeg er også træt!

Ugens bedste nyhed i Danmark var nok, at Søren Krarup (til højre!) har udtalt, at han er dødtræt af at være politiker!

Jamen, så hold da op!

Yes they can!

I ugen der er gået, har jeg været på kursus i Sverige. Jeg var derfor ikke hjemme på den amerikanske valgdag/nat, hvilket passede mig dårligt. Jeg fandt dog et TV på det stille retrætested, hvor jeg befandt mig, og besluttede at stå op tidligt onsdag morgen, hvis jeg vågnede før vækkeuret. Det gjorde jeg. Klokken 5:30 tændte jeg og så, at resultatet var klart, og at Barak Obama skulle holde sin sejrstale. Der sad jeg helt alene og overværede den store og smukke begivenhed. Jesse Jackson blev spottet i folkemængden, han der var til stede på motellet, da Martin Luther King blev myrdet, og som selv mange år senere ville forsøge at gå efter præsidentembedet. Jeg husker en tegning, hvor han ser mod "The White House" og tænker: "Not necessarily!"

Og så tænkte jeg, på de unge mennesker min søster arbejder med i Memphis TS, og som vi mødte i sommer. Det er så stort, at de får lov at opleve det her. Birgitte fortalte senere, at hun havde fået en ældre politisk engagaret sort mand til at tale med børnene i First Works om resultatet. Først havde han spurgt dem: "Hvofor tror I, Obama er blevet valgt?" Og børnene svarede: "Fordi de sorte stemte på ham!" - "Nej," svarede han, "Obama blev valgt, fordi de hvide stemte på han!" I Memphis er børnene omgivet af sorte mennesker og har derfor svært ved at forestille sig, at de kun udgør 20 % af USA's befolkning, og at der derfor nødvendigvis er mange hvide, der har stemt på Obama. Næste spørgsmål lød: "Hvorfor tror I, de har stemt på ham?" - "Fordi han er sort!" svarede de håbefulde unge. "Nej, fordi han er dygtig og den bedste!" blev de belært. Ak ja, de har meget at lære. Lad os håbe, at de nu får en meget bedre chance for at kunne det! Til lykke til os alle sammen - men mest til First Works børnene.

mere ActA-weekend

Vi havde naturligvis andre ting for end at spille, da vi var på ActA-weekend.
Det foregik som sagt i Viborg, så lørdag formiddag var vi i domkirken. Den er meget smuk og meget speciel. Kirken er bygget af granitkvadre, hugget ud af de sten, som blev liggende ved sidste istids ophør. Granitblokkene er kommet fra bjerge i hele norden og har et flot farvespil.

Inde i kirken er det Joakim Skovgaards kalkmalerier, der dominerer og i loftet oliemalerier. Hele Bibelen er repræsenteret fra Adam og Eva og til Kristi himmelfart.
Weekendens gæst var Ea Hvitnov. Hun er gade-ungdomspræst ved Trinitatiskirke i Kbh. For to år siden var hun taler på præsternes efterårsstævne, og jeg havde glædet mig til at møde hende igen. Ea fortalte om sit spændende arbejde med at opbygge natkirken. De spiller fx. rollespil og laver gudstjenester i forbindelse med dem. Det var spændende at høre om. På en gang meget anderledes betingelser end dem vi har, og så er der alligevel mange lighedspunkter.
I løbet af weekenden arbejdede vi med bibelske billeder af menigheden: træet, stenene og kroppen.
Søndag var der gudstjeneste, og så gik turen igen nordpå.
Dejligt at være sammen i længere tid - at tænke tanker sammen - fordybe sig, og hygge. Og selvom vi ikke er sammen hver dag, så er vi alligevel en forunderlig enhed, som Jeus selv har fortalt os er hans krop.
Lige præcis allehelgens dag var det også en tanke, at fællesskabet rækker til dem, der gik før os:
"O høje helgensamfund af vor æt!
Vor vej er dunkel, jeres lys og let;
os alle bærer dog Guds åndedræt"

Besser wisser!

ActA, den lille nye kirke i Aalborg har været på weekend. Vi boede på Viborg vandrerhjem - kan anbefales! En del af lørdag aften blev brugt på at spille "Besser wisser"
Det var ganske spændende. Nogen af spørgsmålene handlede om tv-serier, der var så gamle, at jeg kunne svare. Som den eneste!
Men lige meget hjalp det. Som det sidste billede viser, så er der bare nogen, der ved bedre end andre :-)