Johannes Døbers fest!

Vi fejrede Sct. Hans på Sønderstrand sammen med spejderne, som vi plejer. Vejret var dejligt, og Maria og Claus fik styr på programmet, mens bålet blussede lystigt. Ligesom den årlige julefest er stedet, hvor nye yndige børn vises frem, så er Sct. Hans-bålet stedet, vor menighedens hunde mødes. Her kigger søde Wilma efter sin herre, Peter, som enten tager billeder eller viser sin nye motorcykel frem til meget interesserede tilskuere.

Sofie og Maria stod bl.a. for en gurgle-konkurrence, hvor vi skulle gætte melodier. En af de små drenge fremførte et nummer der lød som enten "Sound of Silence" eller "I skovens dybe stille ro" - men der er jo ingen der har sagt, at det skal være let.
Faktisk fejrer vi Johannes Døbers fest, når brænder bålet d. 23. juni - midsommer. Ja, det er jo ikke midsommer, for det er d. 21/22 juni at døgnet er længst. Den 21. er så også min fødselsdag (tak for alle hilsnerne:-). Min salige mor sagde altid: "Og det VAR en lang dag!"
Om Johannes Døber sagde hans far Zakarias: "Og du, mit barn, skal kaldes den højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.!" ...ord vi læser hver morgen i tidebønnen. At vi skal være med til at bane vej for lyset - for Herren, det er hvad vi fejrer på den dag, hvor lyset har allermest magt. Og selvom dagene nu igen langsomt bliver kortere, så ved jeg, at .."lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke."

Roser er røde, violer er blå, jordbær er søde - Maria ligeså!

Helbredelsen af den døve og stumme
v31 Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. v32 Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. v33 Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; v34 og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: »Effatha!« – det betyder: »Luk dig op!« v35 Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. v36 Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. v37 Og de var overvældede af forundring og sagde: »Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.« Markus Evangeliet kap. 7

Ovenstående tekst var genstand for vores arbejde til Lægprædikant-kurset i kirken i går. Vi skulle bl.a. komme med et bud på, hvilket vers der er det vigtigste. Der var fem forskellige forslag (vi sad 5 omkring bordet). At ingen havde valgt vers 31 er vel indlysende. Men at jeg var alene om vers 35, havde vi en spændende snak om. De øvrige fandt verset så selvfølgeligt, at det ikke kunne være det vigtigste.
Maria, min datter, spørger af og til, hvorfor der aldrig står noget om mine børn på bloggen!
Svaret er, at de helt selvfølgeligt fylder så meget i mit liv, at de ikke får plads her.
Ligesom jeg har opgivet at skrive en kronik på max 8000 anslag til Kristeligt Dagblad i konkurrencen "Alt om min far" - hvad mener de?; maksimalt 8000 anslag!
Maria har taget billedet af dagens dessert! Og Johannes har lavet en hjemmeside:
http://www.thaarup.biz/

Smag og se at Herren er god!

I dagens tekst fra Peters 1. brev kapitel 2 står der: "...så sandt I har smagt, at Herren er god." I prædikenen nævnte Jørgen, at det er sjældent, der i Bibelen står noget om at smage Guds godhed.

Men i Salme 34 står der faktisk: "Smag og se, at Herren er god; lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham."

På Danske Kirkedage gik jeg glip af noget, der hed "Chokolade-meditation". Lyder tiltalende - meget! Uhmmmamen!

Treenighedens søndag

Læs om Rublovs treenighedsikon her:

http://www.levendevand.dk/index.php?id=75

I morgen, søndag d. 3. juni fejrer vi Treenighedens søndag. Søndagen efter Pinse er det tid til at reflektere over mysteriet, at Gud er, altid har været og altid vil være Kærlighed og Fællesskab. Af denne Kærlighed er vi blevet til, og til dette Fællesskab længes vi. Da vi er skabt i Den Treenige Guds billede, bliver mennesket først sandt menneske, når det lever i fællesskab - ikke kun med Gud - men også med mennesker."De gamle sagde ofte til os, at vi bør betragte næstens erfaringer, som var de vore egne. Vi bør lide med vor næste i alt og græde sammen med ham, og vi bør handle, som om vi var i hans legeme. Og hvis han møder vanskeligheder, bør vi føle os ligeså fortvivlede, som var det os selv" (Ord fra Ørkenfædrene). fra "Vejen, ortodoks kristendom" af biskop Kallistos Ware.

"Vi lovsynger ikke tre Guder, men én Gud.
Vi ærer de i sandhed tre personer.
Faderen, uden begyndelse eller ophav,
Sønnen, født af Faderen,
Helligånden, som udgår fra Faderen.
Én Gud i tre personer;
Og i sand tro og lovsang,
giver vi hver af dem navnet Gud"

fra den ortodokse påske liturgi

Gud Fader med Gud Søn

og Helligånd tillige

ske tak og lov og pris

i høje Himmerige!
Treenig Gud, som var

og er og bliver, dig

vort takkeoffer frem

vi bær' ydmygelig.

(Salmer og Sange nr. 15 vers 3)