På vejen hjem blev der tid til en stille stund i Arlanda Kapel. Mens jeg bad "Vesper" fik ordene i "Magnificat/Marias lovsang," om at Gud vil holde sit løfte til os og forbarme sig over Abrahams børn, en ny, stærk betydning, idet der, foran mig på gulvet i det lille kapel, lå en mand og bad vendt mod Mekka. - Ja, "Herre, forbarm dig over os!"
Fra Kastrup tog jeg toget til Lund og nåede at høre sidste del af husbonds tale ved Valborgs-bålet udenfor Västerkyrkan i Lund, min menighed. Selvom jeg har været meget i Sverige, har jeg aldrig tidligere været fejret Valborgs-aften - den sidste dag i april, hvor man efter gammel keltisk skik fejrer våren.
Spejderne havde sørget for flere bål, så der kunne grilles bagefter, og koret sang "Sköna maj, välkommen!" - Senere gik vi en tur i Lund, der var ganske præget af studenter, der fejrede, som studenter nu gør. Dagen efter var det 1. maj som er fridag i Sverige. Nu er det fredag, og jeg er igen på vej til Lund. Her bliver der en samtale og lidt kontorarbejde. God dag til dig!
Jeg bliver klogere på Sverige og på dit arbejde. Jeg nyder dine beretninger, og lægger mærke til at du trods en hektisk hverdag får sneget stilletid ind i programmet, dejligt. God fredag til dig :-)
ReplyDeleteLene - Sverige er et spændende land! Og ja, der bliver tid til stilhed og eftertanke. Men jeg savner "mine" smågrupper - "Hytten" og "Væven"
ReplyDeleteDet er en smuk tanke at fejre våren Valborgs-aften - jeg var ikke klar over, at det er en gammel keltisk skik.
ReplyDelete