Chosen

Jeg har sunget i kor siden jeg var 10 år - i skolen og i kirken. Jeg holder af forskellige genrer, men de seneste år har jeg mest sunget gospel i kirkens gospelkor, Chosen. En længere periode har korets leder være Carsten Morsbøl, og for tiden er Camilla Fredsby vores eneste dirigent.
Vi får aldrig udleveret noder, kun tekstark. Alt læres udenad, og hvordan sangen skal synges kan være en overraskelse, fordi musikerene og dirgenten bestemmer det undervejs. Man lærer derfor at følge sin dirigent meget tæt - hun mimer teksten til os og guider os gennem fordelingen af vers, kor og gentagelser.
Det er rigtigt sjovt at synge gospel - kraftfuldt, men også svært. Vi kalder os et allemandskor, men sandheden er nok, at sangenes sværhedsgrad afholder nogen fra at forsøge. Mandag aften er koraften, og vi forsømmer nødigt hverken sangen eller fællesskabet. Det forpligter også at være udvalgt.

Mikkels dag

I dag, d. 29. september, er det Mikkels dag - eller ærkeenglenes dag: Michael, Gabriel og Rafael. Udover de 3 kendes også Uriel, Raguel, Sarakiel og Remeiel. I Danmark hedder dagen Mikkels dag - Mikkel er den danske udgave af navnet Michael. Dagen var før i tiden den ene af årets 2 skiftedage - tidspunktet, hvor ansatte kunne sige op og skifte til en anden plads i huset eller på gården. Den anden skiftedag var 1. maj. Ofte var der marked i forbindelse med skiftedagen, som var en festdag. I dag er det arbejdsdag. Om lidt skal jeg hen til vores 14 konfirmander. Vi begynder at lære dem, at finde rundt i Bibelen. Hvem ved, måske finder vi en engel eller to?

Gaven fra haven

I vores have er der som tidligere omtalt på bloggen ikke meget andet end græs. Jeg har en lille smule krydderurter og lidt blomster i potter. Det er derfor meget dejligt at få gaver fra andres haver. Sidst vi havde Café Qvindfolk, var det mig der havde programmet. Som tak fik jeg denne kasse med alt muligt skønt fra Gittes have. Vi har nu holdt gilde på kassens indhold indtil flere gange. Der er stadig lidt rødbeder tilbage. Dem holder jeg af bagte og syltede men allerhelst rå og revede sammen med æbler og pebberrod. Tak for dejlig mad!

9 år går hurtigt!

JEG TROR

Vi er i menigheden nået til 3. uge med FOKUS af i alt 5. Ugerne henter deres tema fra den klassiske messe. Overskriften for denne uges læsninger og søndagen i dag er CREDO: Jeg tror.
Vi havde fornem musik-ledsagelse til både lovsang og postludium. Christiane spillede cello i et lovsangsband med sin far og to andre garvede musikere. Og Karoline spillede postludium på sin kornet.
Under hele gudstjenesten kunne man se det fint dækkede bord, hvor treenighedsikonen mindede os, at troen lukker os ind i fællesskabet i den Treenige Gud. Gud er fællesskab og byder os ind til fest. Efter gudstjenesten var der frokost, hvor nogen var heldige at sidde til højbords.
Og så gik samtalen igang. Om det vi har læst i ugen og om trosbekendelsernes betydning, både den apostolske og den nikænske. Nu går vi så igang med 4. uge, der har overskriften Agnus Dei = Guds Lam.

ABC - en ny begyndelse

Jeg har meldt mig som deltager i legen ABC, hvor man hver fredag bliver udfordret til at lave et indlæg med et bestemt begyndelses-bogstav. Det er anden omgang af legen, og vi begynder, ikke overraskende, med A. Mit A står for altertavle. Denne er fra Gudhjem på Bornholm. Det særlige er, at den har hellige kvinder som tema - i midten Marias død.

At skynde sig på en ordentlige måde

"Though I am always in haste, I am never in a hurry, because I never undertake more work than I can go through with calmness of spirit" citat, af metodisternes kirkefar John Wesley, fundet af finske kollega Camilla Klockars

Kollega-træf

Jeg har været på Spejderbakken, KFUK-spejdernes hus ved Vejle, de seneste dage. Anledningen var den årlige samling for metodistpræsterne i Danmark. Vi samtalte, drak kaffe, diskuterede og vandrede lange ture med en enkelt kollega for at tale kald og tjeneste. Vi fik dejlig mad og fik vendt og drejet livet, kirken og verden.
Nu er vi tilbage i det nordligst Jylland. Når man kommer til den sidste bro over motorvejen inden Frederikshavn, får man det første lille glimt af Kattegat. Et smukt syn!

USB -løb på DR1

Så har vores spejderkorps MS, gjort det igen! Denne gang på landsdækkende TV - Aftenshowet på DR1. De har netop skudt deres landskonkurrence: USB-løbet igang. Datterbarnet medvirkede sammen med 9 andre i grønne uniformer med gule tørklæder. Lige nu sidder unge mennesker landet rundt med mobiler, komputere og alt muligt teknisk gear mens de udviser deres bedste spejderfærdigheder med at knække koder, læse kort og udregne snedige koordinater. BRAVO!

http://http://www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/Klip%20fra%20Aftenshowet/20070129142128.htm?play=%2FForms%2FPublished%2FPlaylistGen.aspx%3Fqid%3D1155892

Kærlig opmærksomhed

Det blev to dejlige dage i Skovhuset. Det nye - dyre - stråtag er så flot og forhåbentlig tæt de næste mange år. Huset er lidt over 20 år gammelt og meget fint til sit formål. Vi var 10 i alt, heraf var vi 3 som lavede mad og stod for programmet.
På sommerens arbejdsretræter er der blevet malet og ordnet have, brænde er stakket og alt er fint, enkelt og opfylder sit formål - at skabe den bedste ramme om dage i den gode stilhed, der er et redskab for at kunne skabe indre ro og opmærksomhed.

En del af tiden tilbringer vi i det lille kapel, hvor alterbilledet er et vindue fra loft til gulv vendt mod skovens slanke træer. Der er et værelse til hver, og det, at flytte ind, tage rummet i besiddelse og låse sin dør, giver frihed og rum til at arbejde med sig selv og livet med den Gud, der altid venter.

Tid til fordybelse og nærvær

Så er bilen snart pakket, og jeg er på vej sydpå. Til Skovhuset (se andet sted på siden) og 2 døgn i den gode stilhed, som bare afbrydes af læsninger, bønner og sang. Vi er 10 mennesker, der trækker os tilbage - holder retræte - og fordyber os i Guds nævær. "At leve i fred i en konfliktfyldt verden" er tema for dagene. Gud er nær ved hvert eneste menneske, men som i en hver relation, må vi standse op og være til stede, for at relationen kan uddybes. Og for at vi kan glæde os over, at den findes! Stilheden fremmer fordybelsen og er bare et redskab. Det samme kunne man sige om Skovhuset.

Vejen vi læser og vandrer

I tirsdags var vi samlet 15 mennesker i kirken. Alle havde købt bogen "Vejen", skrevet af Lene Højholt. Sammen begyndte vi arbejdet med at læse og arbejde med Højholts meditative gennem gang af Johannes evangeliet. Arbejdet strækker sig frem til næste sommer. Vi bliver lidt flere, da nogen var forhindret første gang. Lysten til at arbejde med netop denne bog udspringer af en aften i Østervrå, hvor adventister, baptister og folkekirkefolk havde indviteret Højholt til at fortælle om Johannes evangeliet. Vi kom langvejs fra, og nogen af os besluttede bagefter at læse bogen. På denne side kan man læse en anmeldelse www.roskilde.folkekirken.dk/Anmeldelser Find bogen på datoen 01-08-2006. (Jeg kan ikke få linket til at virke - og kan ikke bruge merer tid på det nu. Hvis alt andet fejler: Brug Google)

Morskab eller Moderskab

En statstøttet turistorganisation (hvis navn, jeg ikke vil skrive, da jeg ikke ønsker at bidrage til deres statistik om "hits på nettet") har forsøgt at markedsføre vores lille land med en video på You Tube. Her sidder en ung mor med sin lille søn på skødet og forsøger, på sit skole-engelsk at forklare, at hun leder efter barnets far, som hun desværre ikke fik navnet på, den hyggelige sommeraften, hvor sønnen blev undfanget. Hvad sker der? Med moral, værdier, respekt og alle vores forsøg på at lære de unge, hvordan de skal beskytte sig, opføre sig og være ordentlige ved hinanden? Vi har nemlig ikke at gøre med en "for sjov video" - men et udspekuleret reklamestunt. Reklamefolkene vil, som vanligt hævde, at kampagnen er en succes, alene fordi den skaber omtale. Men sådan er det ikke. For her er ikke om at sælge hvad som helst, men et land, dets levevis og befolkning. Også min unge datter. Og mennesker, der længes efter at blive forældre. Og mennesker, som har mistet. Forældreskab er noget af det mest grundlæggende i vores tilværelse. I denne uge læser vi i vores "Vævegruppe" i kirken: "Endnu et navn for Evighedens konge (Gud)er: Himmelske Forælder, som er Far og Mor, Oprindelse og Omsorg. -- Vi nærmer os vores Far, vores Mor, og vi siger at moderkærligheden er den himmelske Forælders fornemste våben i kampen mod ondskaben." fra "Bibelens perler - mød beretningerne med Kristuskransen" af Martin Lönnebo.

En ørken nær ved

Vi var i en lille tur i Råbjerg Mile i søndags på bil-løbet. Milen dækker et areal på 1 km2 og de højeste sanddynger er 35 - 40 meter høje.
Hvert år vandrer den ca 15 meter mod øst, så om knapt 200 år skal der gøres et eller andet ved hovedvejen, hvis vi skal kunne færdes mellem Skagen og resten af landet. Det er ingen sag at være i en ørken, når man er sammen med vennerne og hunden. Og når bilen er bag næste klittop. Men sådan er det jo ikke altid - heller ikke i den mentale ørken. Der kan man føle sig meget øde - og forladt.

Kom ned Zakæus - jeg vil holde fest med dig!

I kirken har vi taget hul på "5 uger med fokus". Materialet er lavet af 5 af mine kollegaer og er bygget op over de 5 led i den klassiske messe: Kyrie - Gloria - Credo - Agnus Dei - Sanctus. I denne uge har alle i menigheden haft mulighed for at læse tekster og bønner med udgangspunkt i Kyrie eleison, som er græsk og betyder "Herre forbarm dig"
Dagens gudstjeneste havde Zakæus som hovedperson. Han var en lille mand, der oven i købet var foragtet, fordi han havde beriget sig på andres bekostning. Men han gerne ville se Jesus og kravlede derfor op i et træ. Jesus så både Zakæus og hans længsel efter at blive set, som det menneske han virkelig er - med fejl, svigt og skyld. Først da Zakæus blev set af Jesus, ikke skældt ud, eller straffet, turde han stå ved hvem han selv var og kunne komme hjem til sig selv og blive et myndigt og ansvarligt menneske. Så begyndte der at ske noget. Zakæus begyndte at dele ud af den formue, han uretmæssigt havde skrabet sammen. Om dette siger Jesus, at "i dag er der kommet frelse til dette hus"
Efter gudstjenesten var der kirkekaffe og samtale om vores tema. Og så kørte vi til Bunken klitplantage, hvor Wesley Chapel singers, vores legendariske "drengekor", havde dejlig mad klar.

Resten af eftermiddagen var vi på bil-rally med poster. Turen endte i Den Svenske Sømandskirke i Skagen, hvor vi drak kaffe og holdt afslutning. Fin dag. Dagens bøn i "5 uger med fokus":
Himmelske Far -
Hjælp mig, så jeg lader dig være den, du er -
Den, som har al magt, al kraft, alle ressourcer.
Hjælp mig til at forlade alle fejlagtige billeder af dig.
Du kan ikke begrænses af menneskelige forestillinger.
Du er. Intet problem er for stort, ingen situation uden udvej.
Alt er muligt for dig.
Styrk min tro, forny min vilje til at overgive mig til din vejledning.
Lad din kraft blive fuldkommen i min svaghed. - Herre forbarm dig!
fra "Böner från S:t Davidsgården"

Datterbarnet

Heldigvis har en af veninderne fødselsdag, så Maria skulle hjem til fest. Vi har fået dagens dosis måger og marhalm, i dag med datter. Dejligt!

Café Qvindfolk

Café Qvindfolk havde pilgrimsvandring som tema i dag. Jeg fik lov at fortælle og vise billeder fra Camino-vandringen med min søster i maj. Det er der skrevet en del om på bloggen.



Vi, godt 50 kvinder, fik meget, dejlig mad - både inspireret af bugnenede køkkenhaver og hønsegård og af Spanines-turen.
Maden var farverig og festlig, og vi hyggede og nød at være sammen - søstre, veninder, mødre og døtre i forskellige aldre.

Nu er kirkerummet gjort klar til i morgen, hvor vi har første gudstjeneste i "5 uger med fokus" - Er spændt på, hvad folket siger! - Hvilket minder mig om, at Kristeligt Dagblad i dag har en forside med billede af den nyrestaurerede Christians kirke. Der står: "Pudset, poleret og renoveret - nu mangler kun gæsterne" Og så er det, jeg spørger: "Gæster"?? Kirkegængere, gudstjenestedeltagere, menighed, folket - hvad som helst, men i en kirke er man aldrig gæst.