Min mor havde Parkinson og Alzheimers og boede på plejehjem de sidste år af sit liv, så jeg mistede hende for mange år siden. Men hun var en sej og smuk mor. Ja, vores mødre kan vi ikke undvære - og 74 år er jo ikke mange.
Hvor er det smuk at se dine forældres gravsted, Charlotte - jeg tager lige en dyb indånding, for jeg savner selv min mor så utroligt meget. Hun blev 74 og døde af kræft for små 11 år siden.
Tak, Madame - jeg er glad for at have deres gravsted tæt ved. En god traveturs afstand. Du gar ret Sanne - minderne går ingen steder. Nogen af dem bliver stærkere. Tak David :-)
Det gør de.Din mor nåede end ikke at blive 70, kan jeg regne ud.
ReplyDeleteMin mor døde for 1½ år siden, 74 år gammel, af en kræftsygdom.
Min mor havde Parkinson og Alzheimers og boede på plejehjem de sidste år af sit liv, så jeg mistede hende for mange år siden. Men hun var en sej og smuk mor. Ja, vores mødre kan vi ikke undvære - og 74 år er jo ikke mange.
ReplyDeleteHvor er det smuk at se dine forældres gravsted, Charlotte - jeg tager lige en dyb indånding, for jeg savner selv min mor så utroligt meget. Hun blev 74 og døde af kræft for små 11 år siden.
ReplyDeleteja tiden går hurtig, men minderne går aldrig nogen steder
ReplyDeleteEt hjerte av sten? Ja som et evig materiale som vitner om to hvis hjerter var av gull!
ReplyDeleteTak, Madame - jeg er glad for at have deres gravsted tæt ved. En god traveturs afstand.
ReplyDeleteDu gar ret Sanne - minderne går ingen steder. Nogen af dem bliver stærkere.
Tak David :-)