.jpg)
Wednesday, April 29, 2015
Kvinde med magt
Angela Merkel var i byen! Jeg havde læst om det officielle statsbesøg, og selvom hun tilhører en partifarve, jeg ikke almindeligvis har stor sympati for, må jeg indrømme, at hun er en stats-kvinde med format! Jeg husker, da hun blev valgt. Jeg var på min første retræte i Skovhuset som retræteleder. Som praktisk vært havde vi en af de dygtige S:t Josef søstre, som kom fra Tyskland. Søndag morgen gjorde hun rent i køkkenet med radion indstillet på tyske nyheder - hun fulgte valget. "Hvem håber du vinder?" spurgte jeg. "Jamen, Merkel, naturligvis!" lød svaret. Og jeg fornemmede, at det ikke kun var fordi hun tilhørte CDU, men ligeså meget at hun var kvinde.
Jeg var på vej ind i Panduro hobby for at købe bittesmå Halma-perler, så jeg kunne lave nye øreringe med Equmeniakyrkans logo-kors. Dem jeg havde fået af Clara fra Strandby, var desværre gået i stykker, så nu ville jeg prøve at lave nogen selv. Jeg stillede min cykel og så i næste lyskryds en hidsig politimotorcykel komme drønende med blå blink. Og et øjeblik senere, nok en! Jeg måtte hen til lyskrydset og se resten af kortegen. Og ganske rigtigt, der kom en stor sort bil med blafrende tyske flag. Og jeg så hende, Die Kanzlerin.
.jpg)
Monday, April 27, 2015
Aften-cykeltur
Husbond og jeg cyklede en dejlig tur ud til Slusen ved Sjællandsbroen. De er mange fredelige og smukke steder inde i byen.
På vej hjem kørte vi over den fine cykelbro ved Fisketorvet og videre ind gennem byen.
Nu drikker jeg lakridsthe, og det er sådan set hyggeligt nok. Men jeg ser også tv om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Det er fortællinger om ufattelige grusomheder og om ufatteligt mod!

Friday, April 24, 2015
Inspiration
Arbejdsdagen i Lund har budt på spændende møde om hvordan man begynder nye kristne tros-fællesskaber - husmenigheder. En af vore gæster var Rickard Cruz, som har skrevet bogen "Middag med Jesus" om hvordan nadveren skal fejres som et rigtigt måltid i hjemmet, og danne ramme om netop et trosfællesskab, hvor man deler liv og måltid. Meget inspirerende. Arbejdet er vokset til 5 grupper gennem de sidste 6 år.

Sunday, April 19, 2015
Søndag i RegionSyd
Jeg vågnede heldigvis selv klokken 6, for da jeg slog vækkeuret fra, så jeg, at det var stillet til at ringe 7:30 - et kvarter før jeg skulle køre! Ups - ja lidt tal-blindhed kombineret med træthed er ikke altid så heldigt. Jeg nåede det hele. Først gudstjeneste i Hässleholm, hvor børnene fik balloner og dansede, og jeg prædikede om mødet med den Opstandne Jesus.
Så kørte jeg til Örestrand ved Kattegat, hvor menighederne i Nordvest-Skåne havde en fællesdag med gudstjeneste og undervisning. Efter kaffen tog alle hjem, men jeg blev, da jeg i morgen skal videre nordpå til Jönköping. Jeg brugte resten af dagen på at besøge Arild, som ligger på nordsiden af Kullen. Jeg ville gerne se de to små kapeller bygget S:t Arild - et katolsk og et som tilhører Svenska Kyrkan (naturligvis bygget som katolsk)
Jeg kom også forbi den berømte Flickorna Lundgrens kaffestuga, som havde lukket. Men nu ved jeg, hvor det er.
Jeg ledte efter et sted at spise. Det var ikke let. Alt lukkede tilsyneladende kl 18 om søndagen. Men på havnen i Mölle var der åbent i "Mölle Krukmakeri & Cafe." Der var sjovt og spændende og jeg fik den bedste pizza ever!
Hjemme på Örestrand gik jeg langs vandet og så solen gå ned.

Thursday, April 16, 2015
I dag er det Daisys fødselsdag!
Caritas springvandet på Gammeltorv springer med guldæbler i dag. Det er dronning Margrethes 75 års fødselsdag.
Byen var i feststemning hele dagen. Kongens Have var fyldt med børnehave-børn som skulle have tiden til at gå inden turen gik til Amalienborg, hvor de skulle vinke til dronningen. Jeg havde en tid hos min frisør i Knabrostræde, og havde fri og tid til at blive i byen. Det var hyggeligt at daske rundt i den flagsmykkede by, hvor alle var i godt humør og hvor fremmede talte sammen, som om de kendte hinanden.
På balkonen under biskop Absalon står en lille turkis skikkelse - det er dronningen - men på videoen kan du få et glimt, der er lidt tættere på.
Som jeg skrev på facebook i går: "Det er ikke så meget det, at dronningen fylder 75 - det er mere det, at hun kun er 16 år ældre end mig!"
Byen var i feststemning hele dagen. Kongens Have var fyldt med børnehave-børn som skulle have tiden til at gå inden turen gik til Amalienborg, hvor de skulle vinke til dronningen. Jeg havde en tid hos min frisør i Knabrostræde, og havde fri og tid til at blive i byen. Det var hyggeligt at daske rundt i den flagsmykkede by, hvor alle var i godt humør og hvor fremmede talte sammen, som om de kendte hinanden.
Som jeg skrev på facebook i går: "Det er ikke så meget det, at dronningen fylder 75 - det er mere det, at hun kun er 16 år ældre end mig!"
Wednesday, April 15, 2015
Blomster på min vej
PÅ retræten på Örestrand kom foråret os i møde med vilde blomster i skoven. Guldstjerner, violer og anemoner. Øresund viste sig både som en smuk, stille flade og med hvide toppe og vasse tænder. Stilheden i retræten var ikke optimal. Vi måtte bl.a. dele tiden i kirken med en konfirmandlejr. Det gik naturligvis alligevel - vi er jo ikke menneskesky, selvom vi forsøger at være i stilhed.
Dagene er fyldt med forskellige og spænende opgaver og samtaler. En af dem foregik i Hässleholm, hvor torvet var ved at blive fyldt med boder og vogne med specialiteter fra hele Europa. Blomsterne her var fra Holland.
På mit bord står tulipaner og liljer. Jeg er taknemmelig for blomsterne i mit liv, men også for at de vokser vildt eller dyrkes af andre.

Thursday, April 9, 2015
Vandring og retræte-forberedelser
På Ny Carlsberg Glyptoteket er de begyndt at holde åbent torsdag aften. En rigtig god ide. Ellers var vi ikke gået derind i dag. Egentlig var vi på vej i Tivoli på en aftentur, men da Glyptoteket havde åbent, gik vi derind og endte med at købe årskort.

Min skridt-tæller viser over 14 km i dag, og så er turen rundt på udstillingen ikke talt med.
Dagen er gået med forberedelser til weekendens retræte. Jeg glæder mig meget til to gode dage på Örestrand med tidebønner, stilhed, vandring og meditation over Bibeltekster om Jesu opstandelse.
Monday, April 6, 2015
Påskedage
![]() |
Gruppe-selfie mod et loft i Tivoli |

Og i Vaffelbageriet var det svært at finde et bord, men det lykkedes. - Nu er 2. påskedag snart forbi. Det er d. 6. april og min dejlige søsters fødselsdag. Desværre bor hun jo på den anden side Atlanterhavet. Vi sluttede dagen med en aftentur til det vand, vi bor ved, Øresund. Vejret var helt klart og stille, og vi kunne se lysene på Skånes kyst fra Malmö til Helsingborg.
Friday, April 3, 2015
Påskedage i Nordjylland

Nu er William kommet og det meste af familien er samlet! Ud skal vi - ud i det gode vejr!