Vores dygtige niece - og alle de andre!

I dag har jeg købt "Søndag". Der er nemlig en artikel om "Jul hos Rebecca Uth". Rebecca er vores niece. Herfra hvor jeg sidder, kan jeg se hendes køkkenvindue - de bor på 4. sal på den anden side gården - vi bor på 3. og 4. sal. Rebecca er designer og har været ansat hos Georg Jensen, for hvem hun bl.a. har lavet juleserien Johanne. Jeg er ret vild med det romantiske julepynt i serien. I dag arbejder Rebecca i et nystartet firma RO, som hun har sammen med en kollega. Her arbejdes der med et mere enkelt design.
I morgen er det juleaften, og i de kommende dage skal vi være sammen med det meste af den store familie i flere omgange. Det er dejligt! Rigtigt dejligt. Jeg nyder at have fri og kunne lave mad, løbe, pakke gaver ind, bage, være sammen med svigerforældre, husbond og børn, det er første gang i mit 34'årige arbejdsliv.
Og i morgen kommer William!

Nu med tv

Mette Blomsterbergs ligner de ikke - men de smager dejligt!

I dag, årets korteste, er der sket noget usædvanligt i vores familie. For det første har vi fået mine svigerforældre på besøg. De er kørt til hovedstaden med DSB, og de skal bo hos os hele julen. I alle de 32 år vi har været gift, har husbonds forældre aldrig overnattet i vores hjem, og at de overhovedet er taget herover i julen er også stort. I den anledning har vi indkøbt et tv. Det er så også første gang. Vi har haft tv det meste af vores ægteskab - jeg havde ikke noget, de første 2 år i eget hjem. Først arvede vi min mormors og sådan er det gået siden. Dvs vi har arvet tv fra min mor, far og venner. Da vi boede i Strandby forsvandt kanalerne en efter en, fordi det var gammelt og ikke kunne modtage de nye signaler. Så vi flyttede uden at tage det med. I dag har vi været i IKEA og investeret. Nu har vi pludselig tv, dvd, cd-afspiller og radio igen! Og mine dejlige svigerforældre på besøg. Det skal nok blive en dejlig jul!

Lidt ordblind er man vel altid?

Der findes et utal af sprog på kloden - jeg kan begå mig på dansk, svensk og engelsk - men staver ikke sikkert på noget sprog.

En af mine løberuter går forbi Østerport station og ud til Søerne, som jeg så løber langs nordsiden. Der er grusunderlag og ingen biler - faktisk en ret god tur. Alt efter tid og energi løber jeg helt ud til Planetariet og tilbage samme vej. På Dag Hammarskölds Allé passerer jeg den franske skole, som på gavlen har en stor reklame. Jeg skal altid lige læse den to gange for at se, hvad der står:
"BLIV BILINGUAL." I mit hoved bliver det nemlig til "BLIV BINDEGAL"

Sorrig og glæde de vandrer til hobe

Jeg har set mange film i mit liv. Og rigtigt mange af dem har jeg set i biografen. "Sorg og glæde" er en af de smukkeste! Jeg har set de fleste af Nils Malmros' film - en af dem, oveni købet i Århus, hvor salen hele tiden genlød af ivrig snakken om, hvor den og den scene, nu var optaget, og om hvorvidt den statist, var fætter til den ene eller anden af ens egne klassekammerater!
Jeg vidste, at Malmros havde mistet sin datter på denne forfærdelige måde. Af og til har jeg tænkt på, hvad der mon blev af hans kone. Og så kom filmen! Hvor alt bliver rundet af og bundet sammen. Hvor vi ser, hvor meget hans elskede Marianne har givet inspiration til de kvindelige hovedpersoner i filmene. Og med fortællingen om, hvad der skete - og er sket siden.
Jeg har hørt, at nogen (Klaus Rifbjerg fx) ikke kan lide filmen. Og at en amerikansk anmelder ikke mener filmen har store chancer i USA - den er alt for urealistisk for et amerikansk publikum!! (som dog ser ganske meget, der efter min mening er temmelig usandsynligt)
Der også nogen, der finder Jakob Cedergrens figur usympatisk og kold. Jeg elsker ham! Mennesker sørger ligeså forskelligt, som de gør alt muligt andet. Hans sorg-arbejde er delvist defineret af praktiske omstændigheder, og han klarer det suverænt. - At de to voksne formår at leve videre i et tilsyneladende harmonisk ægteskab, er et under, de begge bidrager aktivt til.
Hvad filmen handler om? Kærligheden er stærkere end døden! Vi har mulighed for at vælge livet! Psykisk sygdom kan helbredes! Malmros er en stor kunstner - og hans skuespillere er fantastiske (Nikolas Bro)
Måske er det sandt, at filmen ikke vil blive forstået/troet i USA. Jeg kan også være usikker på, om forløbet havde været det samme i dagens Danmark - ville forældrene fx. enstemmigt have ønsket deres børns klasselærer tilbage i dag? - Hvis ikke, er det så ikke netop et resultat af, at vi ser alt for mange dårlige og u-realistiske film om fx. mord, ulykke og død?
Læs anmeldelse og se trailer HER

Endnu en adventssøndag

3. søndag i advent har bestået af gudstjeneste i Jerusalemskirken, hvor husbond prædikede og sang med i koret.  Også en kollega fra Skåne med familie var i kirke, dejligt at vi kan besøge hinandens kirker!

Om eftermiddagen fulgte vi Mandelas begravelse. Og jeg løb en tur i det smukke vejr.

Så fik vi købt det dyreste juletræ, vi nogensinde har haft, det er vel København, man bor i. Nu er vi til Luciafest med bla gospelkoret, hvor datterbarnet er med.

Juleeventyr på tåspidser!

Mellemsønnen, der er rytmisk musiker, har altid holdt af en bestemt klassisk cd - "Nøddeknækkeren" forsvandt ligeså stille ind i hans meget store cd-samling. Som mor har jeg mulighed for at vælge advents-gaver, og i år, hvor vi bor i gåafstand til Det Kongelige Teater, kunne vi så følges til juleballet af fineste kvalitet. Det er skønt at være mor - og det bliver bedre og bedre. Nøddeknækkeren

ROVfugle!!!

Vi er flyttet fra landet til storbyen og har været vant til at leve nær naturen. I dag fik jeg dog rigeligt med natur.

 Vi har, som bloglæsere måske husker, to små altaner ud for stuerne på 3.sal. Her om vinteren bruger vi dem til at opbevare drikkevare og mad, der ikke er plads til i køleskabet. Da jeg i dag lukkede en af dørene op, så jeg!?!  - en flæskesteg i tagrenden på altanen ud for den anden stue!

 Først troede jeg, den på en eller anden måde var faldet ud, men det kan jo ikke lade sig gøre, der er gelænder omkring altanen. Da jeg kom ind og fik lukket op for at undersøge sagen, fløj en stor skade op. På poserne kunne vi se, at de har hakket, spist og flyttet på en flæsesteg og en hamburgryg. Og den ene steg har de altså formået at løfte op over gelænderet. - Da Jesus talte om himlens fugle og markens liljer, der klarer sig og får mad uden at arbejde for føden, var det næppe den tyvagtige skade, han tænkte på.

Det var godt, de ikke fik smidt stegene ned i hovedet på folk på gaden. Med lidt held havde de måske kunnet ramme den store altan på 1. sal, hvor Anette og Oles hund sikkert havde sat pris på at dele byttet!

Farvel

Tak til Rebekka Højmark for foto

I dag havde jeg mulighed for at deltage i mindegudstjenesten for Nelson Mandela i Københavns domkirke. Jeg synes ikke, det var et sted, der skulle tages billeder, men på Twitter fandt jeg dette - af mig selv! Det er min sorte jakke med stjernen til højre i billedet. - Det var en fin gudstjeneste med taler af både Folketingets formand Mogens Lykketoft og statsministeren, som jeg er en stor beundrer af. Hun er dygtig, flot og overlever til syneladende alle de tåbeligheder hun bliver udsat for i medierne. - Sydafrikas ambassadør holdt også tale og Peter Skov-Jakobsen, Københavns biskop prædikede. Vi sang danske salmer - men vi havde også glæde at høre koret Papaya, et dansk kor, der synger sydafrikanske sange og som har sunget for Mandela. Koret sang os ud, men efter kirken var tømt fortsatte sangen og blev en lille fest med dans og høje råb. Du kan høre, hvordan koret lyder HER

Blomsterne i Domkirken

God nat! Og tak for i dag.

Vi synger med Maria!

Køkkenet er ryddet, datterbarn og husbond er gået i seng. Det er næsten midnat, så det forstår jeg godt. De to har hjulpet mig hele dagen. Jeg har haft 25 ansatte fra Regionen til julehygge, og uden min familie var det aldrig gået. Selv har jeg hygget mig med madlavning og bagning dagene før, men alt det praktiske i dag, har jeg ikke kunnet gøre meget ved. Vi lånte kirkens krypt til spisning, sangøvelse og kaffedrikning og vi holdt andagt i kirken, men vores eget køkken, hvor alt var blevet fremstillet - det ligger på 3. sal. Så der er løbet noget på trapper i dag!  

2. søndag i advent

Datterbarnet i midten synger alt i Kefas

 Weekenden er gået med at holde julefrokost for datterbarnets studiehold - de unge mennesker fyldte lejligheden og spiste med god appetit. Jeg hyggede mig i køkkenet og glædede mig over, at vi kan hjælpes ad. På onsdag har jeg brug for hendes hjælp, når jeg får kollegaer på besøg.
I går lørdag blev der endelig mulighed for en fornuftig løbetur uden at blive våd eller blæst omkuld. Om aftenen fik vi besøg af en del af familien til aftensmad og hygge. Og i dag kom husbond endelig hjem efter en uge i Zimbabwe. Han fortalte, hvordan de sidste dage naturligvis bar præg af Mandelas død. Gudstjenesten i Jerusalemskirken til formiddag havde også indslag om ham - et menneske, der har betydet en forskel til det bedre for mange, mange mennsker.

Til aften var vi igen i kirken, hvor de 3 gospelkor, der er knyttet til huset (de øver fx. lige over vores soveværelse:-) gav julekoncert. Aftenen sluttede med, at de lavede et stort kor - både de røde, "Saints and Sinners," de hvide, "Revelation" og de blå, "Kefas."

Der er noget i luften!

Sidder i mit hyggelige køkken, bager rugbrød, drikker kaffe og forbereder mig til datterbarnets julefrokost senere på dagen. I mens kører p1, hvor samtalen handler om gårdsdagens vejr-dækning i medierne. Personligt er jeg taknemmelig over at blive advaret i tide - via opdateringer på telefonen - så jeg kunne tage en hurtig beslutning i Stockholm og ændre hjemrejsen fra tog til fly. Jeg nåede hjem midt på eftermiddagen uden problemer. Altså bortset fra, at jeg glemte at checke ud med Rejsekortet, igen! Så efter at have siddet lunt indendøre og drukket the med datteren, måtte jeg ad sted igen for at få det ordnet. - Blæsten var slem, og nogen steder i landet var den meget slem. (Hov! Der kom min kommentar fra Facebook lige med i programmet "Ordet er dit":-)
Men ud på aftenen kom så beskeden i samme nyheder, at Nelson Mandela er død. Det viser, hvor fantastisk vores hurtige kommunikation også kan være. Få minutter efter jeg havde læst det på nettet, skrev jeg på Facebook, og strax begyndte venner at kommentere og skrive egne opdateringer. At Mandela er død, er ingen overraskelse, han var 95 år og har været syg gennem længere tid - men at vi i et fællesskab kan dele tanker og følelser - det holder jeg egentlig af. Også selvom det foregår på nettet.

Julefest i Equmeniakyrkan

Jeg er, som skrevet, i Stockholm i anledning af julefest og personale-samling dette døgn. Vi har vel været mellem 80 og 100 mennesker. Det er første gang alle ansatte i de 7 regioner og alle andre har været samlet. Jeg fik lov, som en af tre, at fortælle kort om kirkens rødder: Missionskirken, Baptistkirken og Metodistkirken. Senere hørte vi fra mennesker, som brænder for at være kirke og at møde andre med det glade budskab: At Jesus lever, og at mødet med ham forandre - dig, mig og verden!
Og så var det tid til dejlig mad, lidt konkurrencer og samvær.

Dagen sluttede med nadvergudstjeneste i den lokale Svenska Kyrka, som vi fik lov at låne. Nu har jeg travet en times tid og set julepyntede huse. Det er snart tid at gå til køjs. Spændende, om jeg når helt hjem i morgen aften, vejrudsigten taler om storm og sne i grumme mængder!

Og påklædningen? Det var vist ok:-) Ørestikkerne med Equmeniakorset, Clara har lavet til mig, pyntede i hvertfald.

Sverige - igen.

Alteret i Kapellet på Överås, hvor husbond og jeg giftede os for 32 år siden!

 I fredags kørte husbond og jeg til Göteborg, hvor han havde arbejde på universitetet. Vi nåede en tur omkring Överås, hvor jeg for 37 år siden gik mit første semester. Her er metodistpræster fra hele Norden blevet uddannet siden 1924. Men nu er det slut. Huset summer i dag af andre aktiviteter. Rummene er lejet ud til mange former for kirkelige grupperinger. På et tidspunkt skal også mine kollegaer i Equmeniakyrkans region Väst flytte ind i de smukke omgivelser. - Huset er oprindelig bygget som sommerbolig for en af Göteborgs mægtigste mænd, (læs mere  HER) og det har senere været en dejlig ramme om mange studenters liv. Nu optræder huset af og til i film og tv-serier, seneste så jeg et glimt af den store sal i et afsnit af "Johan Falk."

 Fra Göteborg tog vi færgen til Frederikshavn for at tilbringe weekenden der og i Strandby. Her skulle aflægges besøg, lægges gran på forældregraven, fejres fødselsdage og så skulle vi til gudstjeneste og bagefter være sammen med de Nordjyder, som skal med på turen til Israel i uge 8!Nu er jeg igen på vej i Sverige. Denne gang mod Stockholm, hvor jeg har et møde i dag og onsdag/torsdag skal til "Julefejring" med alle ansatte i hele Equmeniakyrkan. Jeg har kigget efter et program - for: Hvor fin skal man være klædt på? Hvor meget skal vi arbejde? - Er der mon teambuilding med "Lav din egen Surströmming?

En ny begyndelse!

Vi fejrer 1. søndag i advent i Strandby. Kirken er pyntet med lilla blomster og adventskransen har fået det første lys tændt. Det er skønt at være tilbage i det stærke kristne fællesskab, hvor jeg oplever at have hjemme. William fylder 3 i morgen, og hans far, Johannes blev 31 sidste mandag. Så i går fejrede vi fælles fødselsdag for de to kære mennesker. - Som bloglæsere, der følger Tro Håb & Kærlighed ved, så er der sorg i Strandby. Alligevel taler vi om at med Advent, er der en ny begyndelse! Kirkeåret begynder, vi synger "Vær velkommen," og fortællingen om, hvordan Gud i sin uendelige kærlighed sendte sin Søn til verden - ikke for at dømme verden, men for at frelse verden - denne fortælling begynder forfra!- Må det blive et velsignet nyt (kirke-)år!