I går skete der noget i vores lille by, som jeg ikke havde forestillet mig. Der sad en tigger foran Dagli' Brugsen, byens eneste butik!
Det var en kvinde fra - skal vi sige Rumænien? Hun sad på en klapstol med en harmonika, som hun spillede lidt på - ikke noget, der lød særligt meget af musik. Foran sig havde hun anbragt en hue, som nogen lagde penge i. Hvor mon hun kom fra? Hun sad der hele dagen, ihvertfald var hun der også, da jeg kom forbi anden gang.
I Linköping Domkirke har de denne figur af en ung hjemløs i naturlig størrelse liggende. - Hvad gør du, når du ser en tigger?
Wednesday, May 30, 2012
Monday, May 28, 2012
Man behøver ikke tosset for at være med -
![]() |
En af prædikanterne forsøgte at få hele forsamlingen til at opleve, hvordan det er at være blind. |
![]() |
De tre herrer lod lokkerne falde til fordel for indsamling af penge til Missions-projektet med at skaffe vand til en landsby i Congo. |
Lørdag aften var der retro-fest med gamle spejderuniformer, kor- og lejr t-shirts og anden bedaget beklædning. Festmiddagen bestod af tarteletter, hamburger-ryg med gemyse og til dessert citronfromage.
![]() |
Far og datter synger for |
Kollega Louise optrådte som Lisbeth Sallander på festaftenen - det findes der muligvis billeder af andetsteds( HER måske )- aftenens optræden forhindrede heldigvis ikke, at hun blev indviet til tjenesten ved gudstjenesten næste dag. Det blev også Christina Sørensen, en anden ung.
Wednesday, May 23, 2012
Åh hvor er det dejligt!

Tuesday, May 22, 2012
Sommer er det
I dag er det varmt og dejligt også her ved "østvendte kyster". I går aftes var jeg sammen med godt 2000 andre kvinder ude at gå Lady walk - 12 kilometer. Jeg har læst i dag, det er noget af det, jeg bruger tid på om sommeren, når der ikke er så mange faste ting i kirken.

Monday, May 21, 2012
Kirkekonference i Sverige
Husbond og jeg har været til kirkekonference Linköping i Kristihimmelfartsdagene. Vi holdt gudstjenester i et kæmpe telt med plads til næsten 3000 mennesker. Sveriges tv optog og har allerede sendt den ene gudstjeneste.
Her er Lasse Svensson, tidligere metodistpræst og kollega - nu nyvalgt leder af den nye store frikirke i Sverige "Gemensam Framtid". Kirken er en sammenslutning af Metodistkirken, Baptistkirken og Missionskirken. De har arbejdet på denne sammenlægning i mange år. Det er på en gang godt og vemodigt.
Husbond taler her til de svenske metodister, inden de afsluttede deres eget arbejde for at begynde i de nye sammenhænge.
Vi var blandt de internationale gæster - her er to af de andre - kollegaer fra Liberia i deres søndagstøj. De havde nye skønne dragter på hver dag - også nogen med billeder af deres elskede præsident Ellen, som tilhører vores kirke. Jeg fortalte dem, at jeg overvejer tøj med vores statsminister:-)
Om aftenen var der dejlige koncerter/gudstjenester. Den ene aften spillede dette skønne orkester. Der blev sunget og læst tekster af Tage Danielsson blandet med Bibeltekster og herlig jazz-musik. Det var en fantastisk flot aften.
Metodisterne ordinerede en enkelt præst: Markus, som er gadepræst i Göteborg. Han er gæst ved den danske årskonference i næste weekend - alle kan glæde sig.
Her er Lasse Svensson, tidligere metodistpræst og kollega - nu nyvalgt leder af den nye store frikirke i Sverige "Gemensam Framtid". Kirken er en sammenslutning af Metodistkirken, Baptistkirken og Missionskirken. De har arbejdet på denne sammenlægning i mange år. Det er på en gang godt og vemodigt.
Husbond taler her til de svenske metodister, inden de afsluttede deres eget arbejde for at begynde i de nye sammenhænge.
Vi var blandt de internationale gæster - her er to af de andre - kollegaer fra Liberia i deres søndagstøj. De havde nye skønne dragter på hver dag - også nogen med billeder af deres elskede præsident Ellen, som tilhører vores kirke. Jeg fortalte dem, at jeg overvejer tøj med vores statsminister:-)
Om aftenen var der dejlige koncerter/gudstjenester. Den ene aften spillede dette skønne orkester. Der blev sunget og læst tekster af Tage Danielsson blandet med Bibeltekster og herlig jazz-musik. Det var en fantastisk flot aften.
Metodisterne ordinerede en enkelt præst: Markus, som er gadepræst i Göteborg. Han er gæst ved den danske årskonference i næste weekend - alle kan glæde sig.
Tuesday, May 15, 2012
Mac på prøve
Ældste søn har knoklet et par dage på at overføre ting fra min pc'er til Mac'en. Nu skal jeg så bare have lært at finde rundt - finde billeder og genveje og alt det andet spændende, som følger med den nye virkelighed. Foreløbig har jeg fået ballade for manglen på orden i mine billeder! Hmm, det har han nok ret i - de har ligget hulter til bulter. Men nu begynder jeg et nyt og beder liv - med orden og oprydning og styr på sagerne:-)
Sunday, May 13, 2012
Mission igen

Dagen begyndte med gudstjeneste med afrikanske rytmer, udklædte præster og springvand i kirken. Bagefter gik vi syngende ud af kirken og ind i de tilstødende lokaler. Derfra kunne man deltage i forskellige aktiviteter - fx.styrkeprøver, vandstafettter og perlearbejde.
Maden var der gjort meget ud af. Et hold havde lavet afrika-inspireret middag - kylling og tilbehør. Til dessert var der pandekager med frugt-spid.
Så blev det tid til at høre om vandprojektet. Anders Flinck er manden bag det tekniske. Han tegner og udregner sammen med de lokale afrikanere. Man samarbejder via mobiltelefon og skype. Et hold frivillige betaler egen rejse og ophold i sommer, hvor de sammen med de lokaler installerer vandrør og pumper. Det er det mest avancerede vandpumpe-system i Katanga-provinsen (som vist er på størrelse med Frankrig)
John var også med og fortalte om sin del af arbejdet, der består i at svejse - og lege med børnene! Anders viste os en statistik over, hvor drastisk sygdomstilfældende var faldet, i de byer hvor holdene tidligere har installeret rindende vand. De har næsten udryddet tyfus og diare, der ellers hele tiden plagede op mod 1/10 del af byens befolkning.
Alt det her betyder noget særligt for mig. For efterhånden mange år siden boede min søster og svoger på missionsstationen, hvor det hele begyndte. Og de havde kun vand og strøm ganske sporadisk. Men nu er der forøget livskvalitet til tusindvis af mennesker.
I alt samlede menigheden og spejderne over 16.000 kr ind til vandprojektet. Men der skal bruges meget mere.
Der bliver en kort blogpause - et par dage, tror jeg, mens ældste søn lægger mine ting ind på den nye Mac. På gensyn!
Saturday, May 12, 2012
Dagens skovtur
Endelig kom husbond og jeg en tur i skoven. En dejlig lang tur i en skøn lysegrøn skov.
I morgen bliver det missionsgudstjeneste med afrika-inspireret mad bagefter. Mere om det i morgen.
Friday, May 11, 2012
Licensen værd
I går torsdag, viste DR1 udsendelsen "Min barndom i helvede," hvor formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen fortalte om sin rædselsfulde opvækst med svigt og misbrug. Du kan se udsendelsen ved at følge linket HER Det var en fantastisk udsendelse. Egentlig mest fordi Lisbeth Zornig i den grad er mønsterbryder, og et levende vidnesbyrd om, hvad mennesker dog kan overleve.
Thursday, May 10, 2012
Wednesday, May 9, 2012
Levende vand
Vi arbejder med vand i kirken for tiden. Et hold metodister fra hele landet rejser til Congo til sommer for at skaffe rindende vand til en landsby, som de tidligere har gjort det i nabobyen. Det koster mange penge, selvom de danske deltagere selv betaler rejse og ophold. Der skal mange dyre materialer til, så vi samler. I denne uge afslutter vi med to gudstjenester - den første her til aften. Det var familiegudstjenesten, med indlagt levende vand!

Der var også mulighed for at skrive bønner på små papirsblomster, som man foldede sammen og lagde i store vandkar. Lidt efter åbner blomsterne sig -
og man kunne se bønnerne.

Dansepigerne dansede, børnekor og pigekor sang, og kollega Louise fortale Bibelhistorie fra brønden med det levende vand - det vand Jesus selv siger, han vil give os.
Og så blev indsamlingsbøsserne tømt og over 4000 kr talt op.
Efter gudstjenesten var der dejlig aftensmad til alle 105 deltagere. Mange dygtige folk sørgede for at vaske op og rydde op, så børnefamilierne kunne gå hjem og putte de mindste. - Jeg tog mig en løbetur, for vejrudsigten ser ubehagelig ud de næste dage. 11 km blev det.


Tuesday, May 8, 2012
Landet

Friday, May 4, 2012
Store bededag
Store Bedeags formiddag blev tilbragt på Kongestien, en rute på 8 km, som udgår fra Bangsbo ved Frederikshavn. Jeg gik alene og mødte kun et par løbere, en mountainbiker, en mand med en fiskestang og en kvinde, der var på vandretur, som mig selv.
Jeg holder allermest af skoven netop nu, hvor den er på spring. Eller skulle man sige: springende. Det er som om skoven springer ud, mens jeg ser går gennem den.
Jeg holder allermest af skoven netop nu, hvor den er på spring. Eller skulle man sige: springende. Det er som om skoven springer ud, mens jeg ser går gennem den.
![]() |
På denne brændestak holdt jeg middagshvil |
Wednesday, May 2, 2012
Dejlig dag i sol med væverne
I går tirsdag afsluttede vi læsningen af "Væven" af Martin Lönnebo. Der er 52 kapitler, et til hver uge i året. Vi har læst den 3 gange. Ind imellem har vi læst 2 andre bøger på samme langsomme måde, så det er belvet til en del tirsdag. Vi er "vævet sammen" på den gode måde. Og vi vil ikke undvære det. Derfor begynder vi igen om 14 dage - den samme form, men en ny bog: "Hellige rødder" af Peter Halldorf. Den deler vi ind i, så det også bliver et års læsning. Nye vævere er meget velkomne!
Tuesday, May 1, 2012
Ja, så er vi klar med DE LYSE NÆTTER
Det kan godt være, jeg bor i "udkants- Danmark", eller "vandkants-Danmark"! Men vi er først med
DE LYSE NÆTTER!
Læs mere her om hvornår de Lyse natter begynder, hvor du bor. Jeg bor 35 km syd for Skagen, så mon ikke det var i nat eller i den kommende?
DE LYSE NÆTTER!
Nordstrand ved midnatstid d. 21. juni et andet år |