HAVN

H kunne stå for HJEM - for jeg er netop hjemkommet efter 3 dejlige og intense dage i Skovhuset - se evt. Lenes blog: http://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/2010/06/flere-af-jer-har-stillet-sprgsmal-til.html og her: http://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/2010/06/stilhed.html

Men H står for HAVN, stedet hav og land mødes. I modsætning til "strand" eller "kyst", så er HAVN et menneskeskabt mødested. Der findes natur-havne, men oftest er havne, lavet af menneskers hænder. Havnen i Strandby er over 100 år gammel, men vi ved stadig, hvem der byggede den. Niels Tvilling var den, der forestod byggeriet, og selvom det mislykkedes i første omgang, så tog de fat igen. Havnen forbedrede livsvilkårene for fiskerne ganske betragteligt, og den har dannet ramme om mange menneskers liv og arbejde - og gør det stadig. Strandby havn er ejet af fiskerne selv, og den er landets største privatejede. Havnen har mange lighedspunkter med kirken, som Niels Tvilling også var med til at skaffe til byen. Det er "hjemme", men ikke et sted, vi skal opholde os hele tiden. Det er stedet, hvor der hentes nye forsyninger og gøres klar til ture ud i verden. Det er her, mennesker mødes, veje krydses, skader repareres - og her er en blanding af alvor og glæde. På Strandby havn står en sten, hvorpå er indhukket en tekst, der bl.a. fortæller at havnen nu er ombygget 11 gange, og at den er bygget "i Jesu navn". Kirken er ombygget knap så meget - men den har naturligvis til fælles med havnen at være bygget i Jesu navn!