
Saturday, March 28, 2009
Historiens vingesus

Tuesday, March 17, 2009
Sølvbryllup hos Morsbøllerne
Afrika-holdet fra Horne Efterskole http://www.horne.dk/, hvor Carsten slår sine folder til daglig, kom og var med til at synge morgensang. Vi var over 100 til kaffe - så der er fest. Godt vi når det hele. Mandag morgen drager Afrika-folkene til Nigeria på den årlige studietur. Og Carsten skal naturligvis med.
Saturday, March 14, 2009
Ligtog - et nyt hit?
Per Ramsdal, der er ungdomspræst i København skriver i Politiken, at "ligtog" kan blive et nyt hit efter dagens oplevelse på Nørrebrogade. Det skulle da glæde en efterhånden voksen præst. Jeg har begravet mange mennesker i vores by og tidligere
også i Vonge. Begge byer er små og har tradition for et stort ligfølge. Det er en selvfølge, at naboer og venner kommer til begravelse ud over familien, der er selvskrevet inclusive nevøer og niecer. Er det et menneske med tilknytning til fiskeriet, flages der på halv på havnen, som man kører forbi på vej til Elling kirkegård, hvor vi begraver vores døde, og hvor jeg selv engang vil begraves: eller rettere; hvor min urne skal sættes ned. For jeg skal IKKE begraves, men brændes, tak!
På vej til kirkegården kører jeg med bedemanden, hvis det er mig, der har begravelsen. Og mange gange har vi talt om, i "kiste-bilen" som min søster kaldte det, da hun var lille, at folk skal have lært at opføre sig ordentligt i forhold til et ligtog. Altså: stå stille - stå af cykel eller knallert, stands bilen og giv plads, til vi er kørt forbi. Så meget må vi kunne give hinanden - kendt som ukendt - at holde sig i ro, mens de døde køres forbi. Det står i Færdselsloven, at et ligtog betragtes som ét køretøj, som derfor samlet må køre gennem et lyskryds, selvom der skiftes fra grønt til rødt. Læs Per Ramsdals betragtninger her:
http://politiken.dk/indland/article669510.ece Jeg vil da ønske, at mennesker igen giver sig tid til at sige farvel til de døde - og bruger tid på at tænke egen dødelighed. Jeg tror livet bliver rigere af det! (og ja, jeg ved godt, at Jesus et sted siger: Lad de døde bergave deres døde)

På vej til kirkegården kører jeg med bedemanden, hvis det er mig, der har begravelsen. Og mange gange har vi talt om, i "kiste-bilen" som min søster kaldte det, da hun var lille, at folk skal have lært at opføre sig ordentligt i forhold til et ligtog. Altså: stå stille - stå af cykel eller knallert, stands bilen og giv plads, til vi er kørt forbi. Så meget må vi kunne give hinanden - kendt som ukendt - at holde sig i ro, mens de døde køres forbi. Det står i Færdselsloven, at et ligtog betragtes som ét køretøj, som derfor samlet må køre gennem et lyskryds, selvom der skiftes fra grønt til rødt. Læs Per Ramsdals betragtninger her:
http://politiken.dk/indland/article669510.ece Jeg vil da ønske, at mennesker igen giver sig tid til at sige farvel til de døde - og bruger tid på at tænke egen dødelighed. Jeg tror livet bliver rigere af det! (og ja, jeg ved godt, at Jesus et sted siger: Lad de døde bergave deres døde)
Friday, March 13, 2009
Indlæg i abort-debatten
Her er et link til en kollega-blogger og præst i Svenska Kyrkan, (bloggen hedder "Storasyster i Vassen" = "Storesøster i sivene" og refererer til Moses storesøster, Miriam, der er navne-søster til bloggerenhttp://storasysterivassen.blogspot.com/
Miriam har i dag d. 13. marts et læseværdigt indlæg i anledning af, at en 9 årig pige i Brasilien har fået foretaget en abort og heraf følgende problemer med hendes kirke. Miriam linker til biskop Anders Aborelius, den katolske kirke i Sverige. Læseværdigt!
Og i Katolsk Orientering, som er de danske katolikkers blad skriver biskop Czelaw: http://www.katolskorientering.dk/index.php?id=104&tx_ttnews[tt_news]=5655&tx_ttnews[backPid]=82&cHash=fbcd022a53 Han har (igen) været en alvorlig tur i medie-maskinen. Bare nogen kunne fortælle ham, at sådan er medierne. Altid! De elsker alt, der lugter af skandale og konflikt og som kan bekræfte fordomme.
Wednesday, March 11, 2009
For at bære mere frugt
Sunday, March 8, 2009
Helle for helligdagen
For nogen mennesker er søndagen som helligdag forbundet med kedsomhed og forbud. I pietistiske kredse har det været almindeligt, at man om søndagen ikke måtte meget andet end at gå i kirke - og ellers kede sig for resten. Faktisk har det også været kedeligt at gå i kirke. Man måtte ikke dyrke sport, gå i biografen eller strikke fx. Jeg har altid forbundet søndagen med noget særligt. Vi måtte ikke lave lektier om søndagen - det har jeg forsøgt at tage med i opdragelsen af vores børn - med ringe held. Men ellers var, og er søndag den dag, hvor vi har mulighed for at være sammen, læse avisen (POLITIKEN er nu endnu tykkere om søndagen - og Nynne er med igen!!), gå lange ture - gerne til kirkegården, eller bare på stranden. Vi spiser søndagsmad og betragter ikke dagen, som en arbejdsdag. Det betyder ikke, at vi intet laver. Jeg kan godt sætte en vask over eller handle i den lokale Brugs, der har åbent til 19. Sådan har det ikke altid været - jeg har slækket lidt på nogen principper. Men vi holder søndagen som en helligdag.
I fastetiden i år har ordet hellig-dag fået en ny betydning for mig. De senere år har jeg forsøgt at bruge fastetiden til en eller anden justering i min dagligdag. Fx. spiser jeg ikke kød. Ikke at det er et stort offer. Jeg har levet uden kød i lange perioder af mit liv. Men den daglige påmindelse om at, "jeg har en aftale", eller som Paulus siger "at have et løfte på sig" i det ydre liv, skal minde mig om de aftaler jeg har i mit indre liv. Det er i og for sig ikke noget særligt, eller noget, jeg gør et nummer ud af. Men altså, i år kom jeg til at tænke på ordet "helle", som i hellig og helligdag. Sådan en dag er søndagen jo, et helle, ligesom da vi legede som børn og nåede et helle, hvor vi kunne trække vejret og danne overblik over situationen inde vi kastede os ind i legen, eller kampen igen. Søndag er også "helle" i fasten. Søndagen er altid opstandelses-dag og fest. Så i dag fik vi lammekølle
Men i morgen står den igen på grønsagstærte og kartoffelsuppe for mit vedkommende - hvilket absolut ikke er en straf for mig. Bare til at styrke eftertanken og understrege pointen med den hellige festdag, som hver uge begynder med - og som er Påskens store budskab: Herren er opstanden! Ja, Han er sandelig opstanden!
I fastetiden i år har ordet hellig-dag fået en ny betydning for mig. De senere år har jeg forsøgt at bruge fastetiden til en eller anden justering i min dagligdag. Fx. spiser jeg ikke kød. Ikke at det er et stort offer. Jeg har levet uden kød i lange perioder af mit liv. Men den daglige påmindelse om at, "jeg har en aftale", eller som Paulus siger "at have et løfte på sig" i det ydre liv, skal minde mig om de aftaler jeg har i mit indre liv. Det er i og for sig ikke noget særligt, eller noget, jeg gør et nummer ud af. Men altså, i år kom jeg til at tænke på ordet "helle", som i hellig og helligdag. Sådan en dag er søndagen jo, et helle, ligesom da vi legede som børn og nåede et helle, hvor vi kunne trække vejret og danne overblik over situationen inde vi kastede os ind i legen, eller kampen igen. Søndag er også "helle" i fasten. Søndagen er altid opstandelses-dag og fest. Så i dag fik vi lammekølle
Saturday, March 7, 2009
Fortællinger til Livet
Vi har været til Nordjysk Kirkedag, denne gang i Vesterkær Kirke. Jeg fik lov at lede dagen, selvom jeg ikke har kunnet være med i planlægningen dette år. Indledningsbønnen lød sådan:

Brita Haugen, der fortalte og dramatiserede skabelsesberetningen og frelses-historien fra den nordiske mytologi. Uha, som det var flot! Der fik vi set ind i Hel - og hvad værre var - vi genkendte det! (det kan stadig anbefales at læse Grethe Livbjergs blog om Helvede - se tidligere indlæg). Hun fortalte om den skrækkelige sygdom "halm-pesten", fenomenet kender du måske: når sengehalmen trækker i os, får os til at trække dynen over hovedet og gøre ingen-ting, fordi vi ikke har tro på, at det nytter noget - eller at vi kan gøre en forskel. Det er den sikre vej til Hel Og den smitter, Halmpesten! Nej, der er brug for livsmod, tro og vilje.
Om formiddagen havde vi hørt tegneren Peter Madsen fra Silkeborg fortælle om sin påskebog "Rejsen til Jerusalem", der udkom sidste år. Han viste billeder, tegninger og foto fra Jerusalem og gennemgik Påskeberetningen meget levende og engageret.
I det stærke navn; Jesus, velsigner vi alt levende,
og mærker I alt liv genklangen af Ordet der lød:
Lad der blive liv – og der blev liv!
Lær os at have omsorg for alt, Du har betroet os
og at værne om hvert tegn på Dit nærvær.
Indeslut vore kære i Din kærlighed og velsignelse,
og beskyt os alle mod ondskab og fare.
Giv os åbne øjne, så vi ser ud over de begrænsninger andre ser.
Giv os indsigt, så vi genkender og afslører falskhed.
Må Din velsignede kærlighed
og vores store glæde ved at velsigne kalde ny vækst frem i enhver vi møder.
Giv os et storsind, der flytter grænser,
For selv døden er – af Dig –overvundet!
Med al vor styrke finder vi styrken i Dig.
Lyset skinner og livet leves i dig. Amen
Fra Celtic Daily Prayer
og mærker I alt liv genklangen af Ordet der lød:
Lad der blive liv – og der blev liv!
Lær os at have omsorg for alt, Du har betroet os
og at værne om hvert tegn på Dit nærvær.
Indeslut vore kære i Din kærlighed og velsignelse,
og beskyt os alle mod ondskab og fare.
Giv os åbne øjne, så vi ser ud over de begrænsninger andre ser.
Giv os indsigt, så vi genkender og afslører falskhed.
Må Din velsignede kærlighed
og vores store glæde ved at velsigne kalde ny vækst frem i enhver vi møder.
Giv os et storsind, der flytter grænser,
For selv døden er – af Dig –overvundet!
Med al vor styrke finder vi styrken i Dig.
Lyset skinner og livet leves i dig. Amen
Fra Celtic Daily Prayer
Dagens to indlæg var af

Brita Haugen, der fortalte og dramatiserede skabelsesberetningen og frelses-historien fra den nordiske mytologi. Uha, som det var flot! Der fik vi set ind i Hel - og hvad værre var - vi genkendte det! (det kan stadig anbefales at læse Grethe Livbjergs blog om Helvede - se tidligere indlæg). Hun fortalte om den skrækkelige sygdom "halm-pesten", fenomenet kender du måske: når sengehalmen trækker i os, får os til at trække dynen over hovedet og gøre ingen-ting, fordi vi ikke har tro på, at det nytter noget - eller at vi kan gøre en forskel. Det er den sikre vej til Hel Og den smitter, Halmpesten! Nej, der er brug for livsmod, tro og vilje.
Om formiddagen havde vi hørt tegneren Peter Madsen fra Silkeborg fortælle om sin påskebog "Rejsen til Jerusalem", der udkom sidste år. Han viste billeder, tegninger og foto fra Jerusalem og gennemgik Påskeberetningen meget levende og engageret.
Og så sluttede vi af med et brag af en koncert med et noget usædvanligt skoleorkester: Sct. Mariæ Skoles Bigband. Som de kan spille! 25 børn og unge http://www.sct-mariae-skole.dk/Bigband/index.htm Vi håber bestemt på at kunne få dem til Strandby Metodistkirke inden for overskuelig fremtid.
Wednesday, March 4, 2009
Håbet om alles frelse
Jeg minder igen om Grethe Livbjergs fasteblog. Læs de meget gode ord om vores pligt til at håbe på alles frelse. Ordene er bl.a. udsprunget af en debat, der har været Kr. Dagblad, men den kommer også op i forbindelse med "Hytten".
http://grethelivbjerg.kristenblog.dk/himmel-og-helvede-post3106
http://grethelivbjerg.kristenblog.dk/himmel-og-helvede-post3106
Skovhus-retræte efter Påske
Monday, March 2, 2009
Mens arbejdsløshedkurven stiger
"The monk (or any christian) is not defined by his task, his usefulness; in a certain sense he is supposed to be useless, because his mission is not to do this or that job but to be a man of God." - Thomas Merton. Læsning til d. 2. marts efter tidebogen: "Celtic daily prayer" from the Northumbria Community.