Bogens dag

Vi har kursus for lægprædikanter denne weekend. Jørn fra Bornholm og Jon fra Solrød er dem, der har rejst længst for at være med. Så er der baptister fra Hjørring, Sæby og Østervrå og lokale fra Strandby og Løkken. Vi har arbejdet grundigt og intenst med gudstjeneste og særligt med prædikenen.
I morgen skal jeg prædike over teksten, hvor Jesus fristes i ørkenen. Alle har givet ideer og tanker - så det skal blive spændende. De forskellige opgaver ved gudstjenesten er delt, i mellem os der mødes i Strandby.
Vi har haft en lang og god dag. Er der noget, der igen bliver tydeligt, så er det, at Bibelens tekster, dem bliver man ikke lige færdig med. Det er ikke underligt, at den hedder Bibelen, et navn, der betyder BOGEN!

HYTTEN på P1

Jeg har modtaget nedenstående, som jeg iler med at lægge på bloggen: På mandag den 2. marts kommer der et indslag om romanen "Hytten" på radioens P1. Det er i udsendelsen Religionsrapport, der bliver sendt kl. 13.03. Her vil bl.a. en læser fortælle om, hvad bogen har betydet for ham.Er man forhindret i at lytte til programmet på mandag, er muligheden der igen næste søndag, den 8. marts, hvor det bliver genudsendt kl. 19.03. Det vil i øvrigt efterfølgende kunne høres fra Religionsrapports hjemmeside, www.dr.dk/P1/Religionsrapport.Det går stadigvæk rigtig godt med salget af "Hytten". På verdensplan er romanen nu trykt i mere end 6 millioner eksemplarer, og i USA har den i 39 uger i træk ligget nr. 1 på paperback-listen. Læs mere om "Hytten" på Boedals blog - link til højre her på siden:

HYTTEN er den bedste bog, jeg har læst om Gud- efter Bibelen, selvfølgelig. Den er et eventyr, men beskriver meget fint den fantastiske virkelighed, som livet i Den Treenige Gud er. Jeg har givet den væk og lånt den ud til unge og ældre, tvivlere og troende, mennesker, der er vrede på Gud og mennesker i sorg. Og mennesker der, som jeg selv, har brug for at få puffet til sit guds-billede. Indtil videre har jeg kun oplevet et menneske (desværre en anmelder), der ikke brød sig om bogen. Læs den, du vil ikke fortryde.

Fasten - en glædens tid....

er navnet på Grethe Livbjergs faste-blog på KD's side Tro - Etik - Eksistens
http://grethelivbjerg.kristenblog.dk/
God læsning i de næste 40 dage.

Så nåede nyheden også til KD!

En ven

Jeg har ingen venner på Facebook - (endnu!) Men jeg har en ven. Et dyrebart venskab, som endda kun er nogle år gammelt. Som præste-barn har jeg flyttet en del og boet 7 steder de første 23 år af mit liv. Mine venner har derfor næsten udelukkende været mennesker fra den kirke, jeg tilhører. I gennem arbejdet som skolebestyrelses-formand har jeg mødt Susanne, som var formand for en anden skole-bestyrelse. Vi fandt hurtigt ud af, at vi har mange andre fælles interesser end skolen. Hvilket er heldigt, da vores yngste børn nu er færdige med Folkeskolen, så vi ikke kunne blive ved med at mødes på den måde. Susanne og hendes dejlige familie er baptister. Det ligner, men er alligevel en anden kirke. At beskrive venskab er ikke let, men her er et forsøg :
"Det gode venskab gennemstrømmes af lykke. Her føler vennerne sig inspireret, engageret og styrket af hinanden. Når de er sammen ophører tiden med at eksistere, det trivielle blegner, og verden bliver et eventyr."
Fra bogen "Venskab" af Helge Svare, Boedals forlag. En bog jeg har fået af min ven Susanne

I morgen er der atter en Askeonsdag

Maria forsøger at starte en samtale med mig i køkkenet: "Nå, mor, så er det i morgen, vi begynder fasten!" - Hurtig replik fra Thomas: "Ja, og I kan bare aflevere slikket hos mig"!

Uha, som jeg r gal!

Jeg er så inderligt træt af Kristeligt Dagblad: http://www.kristeligt-dagblad.dk/ I løbet af de seneste 9 måneder har jeg været med til: 1 stk. kirkeindvielse, 1 stk. 150-års jubilæum for landets næst-ældste frikirke og nu 1 stk. biskops-valg og indvielse. Har der stået noget om det i landets førende "kristelige" avis? Næ! Men det er jo heller ikke interssant. Det er derimod, at de har fået ny kirkeklokke i x-sogn og ny graver i y-sogn og at der indført kirkekaffe i z-sogn!!! i Folkekirken naturligvis. Jamen det er vel fordi Kristeligt Dagblad ikke får besked, om de ting der foregår i den lille miniature-kirke? Næ! Vi skriver og ringer og samtaler og forklarer. Men det er, som det altid har været - da vi fik nye præstekjoler - da vi fik ny salmebog (som de fik i 2 ex. men hverken anmeldte eller nævnte). Det er bare fordi, der ikke er nogen uden for vores lille kirke, der mener, det er noget at skrive om! Faktisk ikke. Sidst jeg talte med et menneske fra en anden kirke-sammenhæng om alt det her, sagde hun, at det var meget mærkeligt, for hun ville gerne vide noget mere om os, og hun oplevede flere gange, at Kristeligt Dagblad ringede til hendes arbejdsplads og spurgte, om de ikke havde noget, der kunne skrives om i avisen!?! Nå, men der er vel heller ikke billeder i sådan nogen begivenheder - det er jo bare en lille frikirke. Og der er jo også meget langt helt op til det nordlige jylland. Javel. Men vi har altså heldigvis medier i denne egn af landet. http://www.nordjyske.dk/ Og Nordjyske har taget mange gode billeder, der må formodes at være i en kvalitet, der kunne tilfredsstille Kristeligt Dagblad. Hvis de altså kunne finde plads. Fx. billeder, som de 500 der ligger på http://www.strandby-metodistkirke.dk/ af lederen af det svenske Missionsforbund, den svenske Baptistkirke, den lutherske ærkebiskop af Uppsala, metodistkirkens biskopper fra hele Europa og Rusland og en masse andre glade mennesker. Ret skal være ret. Kristeligt Daglad har i deres netudgave skrevet om vores nye biskop - et indlæg de har klippet fra en norsk avis!
Men ved du, hvad Kristelig Dagblad rigtigt gerne vil? De vil gerne have vore annonce-kroner, vores abonnements-kroner og en masse penge for vores døds-annoncer! Kære venner. Min død må du læse om i en af de andre aviser. Jeg kan varmt anbefale Nordjyske og Politiken.

En fantastisk dag.

Ved gudstjenesten i dag indviede vi biskop Christian. Det var en meget fin og stor oplevelse. Jeg har fulgt Christian siden Jørgen var et-års-arbejder i Horsens i 1976/77. Om det har Christian sagt til avisen Nordjyske, at han som 16-årig en aften var til noget ungdomsarbejde i kirken, og derefter blev kristendommen og arbejdet i kirken en personlig levende ting. Et par år efter blev jeg selv ansat i Horsens og nåede at være Christians præst et år inden han først blev et-års-arbejder i Svendborg og derefter begyndte sine teologiske studier på vores præste-seminarium Överås i Göteborg. Det er en dejlig oplevelse, at følge mennesker der vokser og udvikles i deres liv med Gud.
At være biskop i Metodistkirken i Nordeuropa er en kæmpe opgave, der også betyder mange rejse-dage og mange forskellige mennesker og kulturer at forholde sig til. ----Jeg har ingen billeder fra selve gudstjenesten og bispevielsen. Dem må man finde på www.strandby-metodistkirke.dk Der var præster i blå kjoler med hvide stolaer, og præster i hvide kjoler med røde stolaer og biskopper i hvidt og rødt og den svenske ærkebiskop i vævet kåbe og med hat, en folkekirkepræst i sort og med rundkrave og ledere fra flere frikirker i Sverige og Norge med rundkrave og pænt tøj. Og så var der en kirke propfuld af glade metodister fra bla. Rusland, Ukraine, Hvide-rusland, de Baltiske lande, Finland og hele Scandinavien. Salmesangen var flot og forenede selvom vi sang på mindst dansk og engelsk på en gang. Og bagefter fortsatte festen med dejlig mad.
Elisabeth og Christian er nu taget hjem til København. Store omvæltninger kommer til at præge tiden, der kommer. Men Gud er den samme i går, i dag og i de 8 år, der ligger foran os!

Biskop Christian er valgt!

Det har været en lang dag. Biskopsvalget trak urimeligt ud. Først i 21. runde faldt stemmerne, så Christian Alsted, præst i Jerusalemskirken i København blev valgt. Jeg var lige forbi i forbindelse med kaffepausen, hvor det så sådan ud. I de kommende 8 år er han biskop over konferencerne i Norge, Sverige, Danmark, Finland (svensktalende), Finland (finsktalende), Estland, Letland og Litauen. Guds fred og alt godt over Christian og hans familie!
Efter en lang eftermiddag gik turen til Skagen, hvor vi besøgte det smukke museum. Tre meget dygtige guider viste rundt og fortalte. Bagefter spiste vi en dejlig middag og sluttede dagen med Taizé-andagt i Råbjerg kirke. Nu ønskes alle en god nat. For i morgen er der endnu en konference-dag!

Gudstjeneste for alle sanser!

Hvis du vil se flere billeder og vide mere om nedenstående så gå ind på:http://www.strandby-metodistkirke.dk/central-conference-09/index-centralkonference.htm Her ligger bla. alle liturgierne til de forskellige gudstjenester og Taizé-andagter. Torsdag aften - altså i går holdt vi Gudstjeneste for alle sanser med Centralkonferencen. Efter en hel dag med komplicerede forhandlinger, hvor alt foregår på et sprog, som kun er modersmål for 3 af deltagerne, nemlig engelsk (ikke at forveksle med engel-sk, selvom det er en kirkekonference:-) - så mente vi i den lokale planlægningsgruppe, at deltagerne trængte til at bruge noget mere af deres menneskelighed. Første del bestod bla. af et eventyr, hvorefter vi brød op og gik rundt i hele kirken.
Her besøgte man 5 stationer, en for hver sans. Man kunne se, smage, lytte, føle og dufte.
Der var surt, sødt, salt og bittert - fodvaskning og konkylier, ikoner, friskbagt brød og vasketøj lige hentet ind fra blæsten. Og som afslutning takkede vi for, at vi er skabt med vore sanser og for at Gud i Jesus blev sandt menneske, der kunne mærke berøringen af sin kappekvast; som så blomsterne på marken og Zakæus, der gemte sig i træet; som lugtede surdejen og det nybagte brød i Marias køkken; som kunne smage forskel på vand og vin og som hørte mennesker kalde - både børn og voksne, selvom andre forsøgte at tysse dem tavse. Det var torsdag. I dag er det fredag og om nogle timer kan man læse her, hvem der er vores nye biskop!!

Så er det dagen før!

Der er i den grad linet op til gæsterne. De første er ankommet og har fået anvist deres sted at bo de næste dage. Menigheden er engageret - 120 mennesker har praktiske opgave, nogen flere gange. Men der er også mange stole, der skal flyttes, alterglas, der skal vaskes, stearinlys, som skal tændes, tomater, der skal snittes, kilometer, der skal køres mm. Heri er ikke regnet dem, der står for oplæsning, musik og anden medvirken ved gudstjenester og andagter.
Johannes laver aftensmad her i huset i dag, så vi nåede en tur langs vandet, inden det blev helt mørkt. Gad vide hvordan vi kommer til at sove i nat? Sidste nat drømte jeg, at en af biskopperne sad ude på vores fortrappe, da vi lukkede døren op om morgenen!

Lys og oplysning

I morgen er det sidste søndag inden fastelavn (og Centralkonference). Derfor er dagens tekst "Forklarelsen på bjerget". Jeg har fundet denne fine koptiske ikon, der tydeligt viser de stakkels disciple, Peter, Jakob og Johannes, der noget overrumplede ser Jesus i herlighed sammen med Moses og Elias.

Det sker, at mennesker spørger mig, hvor vi er efter døden, og om vi kan kende hinanden (hvis vi mødes). Jeg finder trøst i dagens evangelium. Både Moses og Elias levede, selvom det var mange år siden, de havde forladt historisk tid. Og disciplene var ikke i tvivl om, at det var Moses og Elias - uden nogen sinde at have set dem, eller et billede af dem. Mon ikke det er sådan også for os? Altså at vi går ud af tiden og ind i evigheden. Naturligvis kan kun det, der har evighed i sig bestå i evigheden og i Guds nærvær. Derfor er det så vigtigt at arbejde på sin sjæls frelse med frygt og bæven, som Paulus skriver (Filipperbrevet 2: 12ff)

Der pusles!

Om vi har travlt? Ja, lidt:
http://www.strandby-metodistkirke.dk/central-conference-09/index-centralkonference.htm
Men vi glæder os også - det bliver fint!

Sig månen langsomt hæver -!

Gaveblomster

Se lige hvad min Amaryllis gør! Den blomstrer nok engang. Og der er mere på vej. Jeg havde ellers sat den i et kældervindue, men nu er den tilbage på kontoret, hvor vi ser den hver dag. Er det ikke mageløst? Jeg fik den til jul - den er min første, og det er som om, den gør sig anstrengelser for at vise, at en Amaryllis bliver man ikke snydt med. Det lykkes meget godt - jeg har forstået budskabet. Og tænker med glæde, på hende, jeg fik den af.
Buketten her også en gave. Igen er en Amaryllis på spil. Den har været med i kirke til en andagt, hvor den sammen med en Kristus-ikon kunne fryde øjet. Tak til giveren - og alt godt til dig!

Giv tid! og hvad du drømte skønt, du skal i sandhed skue!

"For som jorden bringer spirerne frem, og frø spirer frem i haven, sådan lader Gud Herren retfærdighed spire og lovsang gro frem for alle folkene." Sådan skrev Esajas for mere end 2700 år siden.
Og selvom han aldrig havde set hverken min have eller en vintergæk, så tænkte jeg på ham i dag. Og han fik mig til at tænke på den Gud, som vi begge tror.

Dit ansigt søger jeg Herre!

Jeg er netop hjemkommet fra tre fyldte dage i stilhed hos Skt. Joseph Søstrene på Stella Matutina. Retræte er en helt speciel livsform; det er ikke ferie og ikke kursus men netop en livsform - en måde at leve på, hvor jeg øver mig på igen at give Gud opmærksomhed i mere af min tid og i mere af mit liv. Det kan ikke rigtigt forklares. Men det kan afgjort anbefales! Fx. hos søstrene

http://www.sanktjosephsoestrene.dk/

eller i en af de andre sammenhænge, som www.retraete.dk angiver.